Tyskland begår selvmord: Køln, München, Dortmund og andre tyske byer på stribe tillader nu muslimsk bønnekald

Den ny store centralmoské i Köln (Foto: Wikimedia)

“Vestens overherredømme er ovre”, udtalte Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan for nylig. “Det varede i århundreder, men det er ovre.”

 

Samtidig har moskeerne i Køln, der er Tysklands fjerdestørste by, fået tilladelse til at udsende bønnekald hver fredag fra minaretens højttalere.

 

“Mange indbyggere i Køln er muslimer”, siger borgmester Henriette Reker, “og det er efter min mening et tegn på respekt at tillade muezzinens bønnekald”.

 

For andre repræsenterer det muslimske bønnekald det samme krigsråb, som de kristne i Mellemøsten og Afrika hører fem gange i døgnet nær deres kirker og hjem. Nu er det Tysklands tur.

 

For seksten år siden aflagde pave Benedikt 16. sit første pavelige besøg i Køln. Han opfordrede Europas unge til at vende tilbage til deres rødder og tage på pilgrimsrejse for at se relikvierne af de tre vise mænd. Året efter advarede han i Regensburg mod islams iboende vold. Tyskland har nu kapituleret i Køln.

 

Journalist Daniel Kremer fra Bild minder om, at mange af Kølns moskeer er finansieret af den tyrkiske regering og drives af Erdogan, der er “en mand, der er modstander af vores demokratis liberale værdier”, og han tilføjer:

“Det er forkert at sidestille kirkeklokker med bønnekald. Klokkerne er et ordløst signal, der også angiver tiden. Muezzinen råber derimod ‘Allah er størst’ og ‘Jeg bevidner, at der ikke er andre guder end Allah’. Det er stor forskel.”

 

Kirkeklokker proklamerer ikke, at den kristne gud er den eneste gud, og at Jesus er hans søn.

 

Integrationsekspert Ahmad Mansour anfægter også borgmester Reckers synspunkt. “Det handler ikke om ‘religionsfrihed’ eller ‘diversitet’, som borgmester Recker påstår”, siger Mansour. “Moskeerne ønsker synlighed. Muezzinen er en magtdemonstration.”

 

I Münster afgjorde en domstol sidste år, at en lokal moské havde lov til at udsende fredagsbønnen i det offentlige rum ved hjælp af højttalere. Moskeen bestyres af Den Tyrkisk-Islamiske Sammenslutning for Religiøse Anliggender (DITIB), der er den største paraplyorganisation for moskeer i Tyskland. DITIB skaffer imamer og finansiering, bestyrer omkring 900 moskeer i Tyskland og har cirka 800.000 medlemmer.

 

Kort efter denne retskendelse afgjorde delstatsregeringen i Hesse, at muezzinens bønnekald fra minaretens højttalere er tilladt, selv uden en tilladelse.

 

Der Spiegel bemærker, at otte af Tysklands hundrede største byer tidligere har givet tilladelse til udsendelse af islamiske bønnekald i det offentlige rum. I Düren kalder den tyrkiske moské Fatih de troende til bøn tre gange om dagen. Etnolog og professor Susanne Schröter fra Goethe-Universität i Frankfurt mener, at muslimer betragter bønnekald som et “stærkt islams” triumf over en “svag kristendom” – dette ledsages tilsyneladende af et ønske om at erstatte EU’s stjerner med halvmåner.

 

“Kommer vi til at kunne høre muezzinens bønnekald overalt i Tyskland?”, spørger Bild, der er Tysklands mest populære avis. Muezzinens bønnekald kan allerede høres i München. Her har fem moskeer siden april 2020 udsendt bønnekald over højttalere. “Muezzinens bønnekald kræver ikke en tilladelse”, siger myndighederne i Hannover, hvor der er 27 moskeer. “Det svarer til lyden af kirkeklokker; den frie religionsudøvelse er beskyttet af forfatningen.”

 

“Der kommer en lignende reaktion fra Dresden: “Vi betragter os selv som et mangfoldigt og kosmopolitisk bysamfund.”

 

I Frankfurt, der har en moské med plads til op mod 6.000 bedendeerklærer borgmesteren: “Loven har ikke en godkendelsesprocedure for muezzinens bønnekald lige som for kirkeklokker.”

 

Byer som Dortmund, Hamm, Siegen, Düren og Oldenborg har også givet moskeer lov til at udsende det islamiske bønnekald over højttalere. I Nürnberg, der har en halv snes moskeer, er tilladelse til muezzinens bønnekald tilsyneladende “ikke et problem”.

 

Den tidligere formand for Nordrhein-Westfalens forfatningsdomstol, Michael Bertrams, taler om en “politisk triumf for Tyrkiets præsident, mens sociologen Hamed Abdel-Samad, der på grund af islamistiske dødstrusler har bevæbnede livvagter, er endnu tydeligere:

“Bønnekaldet begynder med ‘Allahu akbar’, der også er muslimers krigsråb. Det betyder, at Allah er større. Større end fjenden, større end folket, større end livet, større end Tyskland, større end alting. Og eftersom han er større end alting, vil det i sidste ende kun være hans lov, shariaen, der hersker.”

 

Forbundsmedlem Malte Kaufmann skriver:

“Fra nu af vil det om fredagen i Køln gælde, at ‘Der er ingen anden gud end Allah!’. Der burde imidlertid slet ikke være nogen islamisering i Tyskland… Vi er blevet advaret om det i årevis! For muezzinen er det en magtdemonstration. Skridt for skridt bliver det kristne vesten forrådt.”

 

“Forløbet omkring Kølns Centralmoské viser de tyske myndigheders naivitet i forhold til islamiske organisationer”, skriver den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung, der er den ældste tysksprogede avis i Europa.

“Inden opførelsen begyndte, lovede den tyrkiske forening den daværende borgmester i Køln, Fritz Schramma, at fredagsbønnen ville blive afholdt på tysk, og at moskeen ville blive et samlingspunkt for folk tilhørende forskellige religioner. Den tidligere borgmester var én af moskeens største bidragydere, men han blev ikke inviteret til indvielsen. De ønskede at bygge et hus for tværkulturelle møder, hvor islam blev prædiket på tysk. I Erdogans ånd blev der skabt et islamistisk, nationalistisk center. Efter dét forløb lever alle, der tror, at muezzinen vil standse efter fem minutter, i en fantasiverden.”

 

Der synes at eksistere en ekstremt blåøjet barnlig kapitulationsstemning. “Alle, der siger ja til kirkeklokker, må også sige ja til minareter”, siger kardinal Rainer Maria Woelki, der er Kølns ærkebiskop. Det ser ud som om de tyske kirker begår selvmord. Kølns ærkebispedømme – der er det største i Tyskland og et af de rigeste i Verden – planlægger at indskrænke sine sogne fra 500 til 50 i 2030. Erdogan kom til Køln for at indvie den største moské, og han blev budt velkommen af Tysklands kansker Angela Merkel, der er datter af en preussisk præst. Den venlige gestus forhindrede ikke, at den tyrkiske præsident i 2020 gjorde den store byzantinske basilika Hagia Sofia til en moské. Som led i en imaginær tværreligiøs dialog bidrog St. Theodores Katolske Kirke i Køln endda til islamiseringen af byen ved at finansiere moskeen.

 

En jødisk forfatter, der undslap holocaust, Ralph Giordano, har kritiseret beslutningen i Køln, “politisk islam” og “stormoskeens gigantisme”, som han opfatter som “en slags krigserklæring”. Giordano skriver i en artikel i FAZ:

“Jeg vil fortsat forholde mig kritisk over for de imamer, der bruger forfatningens liberale struktur og tolerance til at indføre et totalitært syn på staten, og som med antivestlig indoktrinering underminerer retsstatens love….

“Jeg vil gerne kunne sige, at jeg ikke ønsker at se burkaer og chadorer på de tyske gader, lige så lidt som jeg ønsker at høre muezzinens bønnekald fra minareterne. Jeg vil heller ikke tilpasse mit syn på ytringsfrihed til en dæmon, der tolker det som følger: ‘Alle har ret til frit at udtrykke deres mening på en måde, der ikke er i modstrid med sharialoven’. Nej, nej og atter nej!”.

 

Når en dæmning først bryder sammen, er der kun tilbage at se, hvem der hurtigst giver efter. Selv lederen af forbundskanslerens kontor, Helge Braun, der tilsyneladende gerne vil være leder af Angela Merkels parti CDU, har talt for at give moskeer lov til at udsende bønnekald.

 

Aachen, byen for kejser Karl den Store og hans fantastiske katedral, og opland kan muezzinens bønnekald nu høres i det offentlige rum. Byen ændrer desuden sine pladsers navne for at give plads til islam. Et torv i Aachen har ændret navn til “Moscheeplatz” (Mosképlads”). Ændringen var tydeligvis et ønske fra borgmester Marcel Philipp i samråd med det tyrkiske DITIB: “Jeg er som borgmester meget glad for at have en mosképlads”, udtalte borgmesteren.

 

Den 11. november kom muezzinen til Raunheim, en by i Frankfurts opland, der som den første i delstaten Hesse officielt tillader bønnekald over højttalere hver fredag og under ramadanen også hver dag ved solnedgang.

 

“Lighedsprincippet omfatter også religion i et demokratisk samfund”, forklarer borgmester Thomas Jühe. Så er der spørgsmålet om demografien: 70% af Raunheims indbyggere er migranter. “Vi har flere muslimer end kristne her”, siger Jühe.

 

På trods af dette påstår de, at “Den Store Befolkningsudskiftning” og islamiseringen af Europa blot er konspirationsteorier. Har vi helt forstået, hvordan morgendagens Europa kommer til at blive?

 

Thilo Sarrazin er forhenværende leder af Tysklands centralbank og forfatter til to storsælgende bøger om multikulturalisme og islam, der skabte stor debat i Tyskland. I et interview i Boulevard Voltaire siger han, at beslutningen i Køln er helt på linie med Tysklands demografiske fremtid:

“Hvis tendensen fortsætter, vil den tyske befolkning uddø inden for de næste hundrede år. Jeg skitserede i det sidste afsnit af Deutschland schafft sich ab (Tyskland afskaffer sig selv), hvor situationen vil lede os hen i de følgende år… Beslutningen i Køln overrasker mig ikke det mindste. Det er i tråd med mit billede af, hvordan ting kommer til at udvikle sig inden for dette område. I Frankrig finder jeg, at Michel Houellebecq har det samme budskab i sin bog Soumission“.

 

Selv Tysklands to største aviser kritiserer den voksende tendens.

 

Frankfurter Allgemeine Zeitung kritiserer Kølns beslutning om at tillade muezzinens bønnekald fra 50 moskeer i byen. Ronya Othmann skriver:

“I modsætning til det islamiske bønnekald, adhan, er klokkeringning ikke et budskab, men kun en lyd. Ord som ‘tolerance’, ‘mangfoldighed’ og ‘respekt’ er som gammelt tyggegummi, der er blevet gennemtygget, indtil smagen er væk. Når Erdogan har overdynget alevitters og yazidiers landsbyer med moskeer og ladet landsbyerne genlyde med islamisk tro fem gange om dagen, er der tale om en islamistisk underkastelse, og vi burde ikke tillade [det i] Køln.”

 

Süddeutsche Zeitung i München er også kontant:

“Bønnekald er ikke noget nyt i Tyskland. Det er foregået længe i flere byer. Hvis det kristne vesten stadig eksisterer, står det derfor ikke umiddelbart for fald. Recep Tayyip Erdogan gengav imidlertid engang et digt: ‘Minareter er bajonetter, kupler er hjelme, … troende er soldater’. Én ting er uomtvisteligt: Islamismen har igennem flere årtier været i fremvækst. Talibans stigende magt i Afghanistan hyldes af islamister som en triumf, hvor de har været velsignet med troens kraft. Så er der Hagia Sofias omdannelse til en moské…. Dette kan ligge langt fra de fleste muslimers holdninger og tænkemåde i Tyskland. For en islamist er adhan imidlertid en daglig bekræftelse af det politiske mandat.”

 

Der høres nu høj musik fra et telt på Willy-Brandt-Platz i Leipzig, der er store grønne bannere med arabiske skrifttegn, og unge mennesker uddeler foldere til forbipasserende. Bild fortæller os, at Muhammeds fødselsdag fejres i en større tysk by. Hvor Frankrig er et land med islamistisk aggression, er Tyskland et land med overgivelse. Pew Research Center estimerer, at Tysklands muslimske befolkning i 2050 vil udgøre 17,5 millioner eller 20% af befolkningen. Andelen er i dag kun 8%. Kommer “de tre vise mænds by” til at tage navneforandring til “muezzinens by”?

 

“Forbered dig på den daglige muezzin…”, advarer Henryk Broder i Die Welt. “Det er allerede en realitet i StockholmLondonBruxellelsAmsterdam ….”

 

Giulio Meotti, kulturredaktør for Il Foglio, er italiensk journalist og forfatter.

 

Artiklen er udkommet på Gatestone Institute og den er oversat fra engelsk til dansk af Kirsten Valeur.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…