Zelenskyj tordner mod Tyskland, fordi man ikke leverer de moderne våben, som Ukraine har brug for

Foto: Shamil Shumatov/Scanpix/Ritzau

USA og Tyskland spiller nøgleroller i forsvaret af Ukraines frihed. USA som Vestens ledende magt. Tyskland som EU’s mest indflydelsesrige land.

 

USA har givet en stærk støtte til ukrainernes friheds- og uafhængighedskamp. Det gælder både militært og politisk – jævnfør præsident Bidens Europa-besøg for nylig.

 

Derimod føler den ukrainske regering ikke, at Tyskland har leveret den støtte til landets kamp mod de russiske tropper, som man burde. Det har udløst vrede reaktioner hos den ukrainske ledelse.

 

Her mener man, at Tyskland slet ikke har givet Ukraine den våbenstøtte, som man kunne give. Og man oplever, at forbundskansler Olaf Scholz og hans regering klapper i som østers, når journalister spørger til, hvorfor man ikke har givet en sådan våbenstøtte.

 

Den tyske våbenindustri

Den ukrainske regering har længe været forbitret over, at Tyskland ikke i langt højere grad har bidraget til at forsyne Ukraine med våben. Det har Den Korte Avis skrevet om flere gange.

 

Kendsgerningen er, at Tyskland kunne levere topmoderne våben fra landets avancerede våbenindustri til Ukraine. Landet er verdens fjerdestørste våbeneksportør. Ifølge avisen Die Welt findes der en liste på hele 60 sider, hvor man opregner, hvilke produkter den tyske våbenindustri kan levere.

 

En af de største producenter, Rheinmetall, kunne da også fortælle, at man havde tilbudt at levere supermoderne våben til Ukraine. (omtalt i Den Korte Avis 21.3.)

 

Men det ønskede Scholz-regeringen åbenbart ikke – regeringen består af socialdemokrater (SPD), grønne og frie demokrater (FDP). I stedet tilbød man Ukraine gamle våben, som Tyskland havde på lager.

 

Men når journalister, tyske oppositionspolitikere eller ukrainske repræsentanter spørger, hvad der foregår, så får de gennemgående kun to svar. For det første: ”Det skal man tale med forbundskansler Scholz om”. For det andet: ”Forbundskansleren har ingen kommentarer til sagen”!

 

Denne tyske mur af tavshed virker særlig påfaldende, fordi kansler Scholz samtidig har bebudet, at Tyskland vil hæve sine forsvarsudgifter, så de når op på 2 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

 

En sådan bekendelse til et stærkt tysk forsvar markerer en ny retning i tysk politik – efter landets svaghed og svigt under Angela Merkel.

 

Hvor bliver de topmoderne våben af?

Men hvorfor sørger Scholz så ikke for, at de tyske våbenkoncerner kan sælge deres topmoderne våben til Ukraine? Og hvorfor vil han ikke fortælle offentligheden, hvad der er årsagen til, at Tyskland siger nej til at give direkte våbenhjælp til det hårdt kæmpende land?

 

I stedet for at Tyskland leverer våbenhjælp til Ukraine, er det nu endt med, at ukrainerne selv begynder at købe våben i Tyskland. Den grønne økonomiminister Robert Habeck har i det mindste været hurtig til at give sin tilladelse til dette.

 

I regeringslejren påpeger De Grønnes forsvarspolitiske ordfører, at Tyskland jo netop giver økonomisk hjælp til Ukraine, og så har ukrainerne mulighed for at bruge de penge, de ønsker, på våben.

 

Men set med ukrainske briller virker det underligt og forargeligt, at Tyskland ikke kan sørge for en hurtig og direkte våbenstøtte – som man oven i købet betaler for. Og endnu mere underlig virker regeringens tavshed om sagen.

 

Mummespil

Onsdag stillede Friedrich Merz, leder af det konservative oppositionsparti CDU, spørgsmål til Scholz om sagen. Merz opfordrede til, at regeringen forklarede, hvorfor der skete så lidt med våbenleverancer. Men kansler Scholz sagde ikke et ord.

 

Scholz-regeringen har stadig ikke gjort rede for, hvorfor den blokerer for direkte våbenleverancer til Ukraine.

 

Mummespillet omkring våben til Ukraine understreger, at tysk politik befinder sig i en vanskelig overgangsfase:

 

Man slæber rundt på en arv fra Merkel-tiden, hvor nedrustningsfilosofi og nære relationer til Rusland har spillet en stor rolle.

 

Samtidig har kansler Scholz påbegyndt et opgør med Merkel-æraen, hvilket afspejler sig i de øgede forsvarsudgifter.

 

Regeringen understreger nu mere åbent, end Tyskland har været vant til, behovet for et stærkt forsvar. Og man erkender i væsentligt højere grad end før truslen fra Putins Rusland – et afgørende argument for at øge forsvarsudgifterne.

 

Nye tider i Tyskland

Mens Forbundsdagen bakser med denne nye situation, har dens forsvarsudvalg været på besøg i Israel for at lade sig inspirere af israelerne til militær nytænkning.

 

Den russiske invasion i Ukraine har givet de tyske politikere noget at spekulere over. Nu er det ikke længere tabu at tale om, at Tyskland er militært truet.

 

Forbundsdagens forsvarsudvalg har blandt andet benyttet rejsen til Israel til studere, hvordan man kan styrke forsvaret af de tyske byer i forhold til fjendtlige magter (læs: Rusland).

 

De tyske politikere har ikke mindst studeret det israelske missilforsvar – blandt andet den såkaldte ”Iron Dome” (”Jernkuppel”) og den nyeste version af ”Arrow”-systemet, der kan opfange interkontinentale raketter.

 

Det er nye tider i Tyskland. I hvert fald delvis. Netop nu svajer landet mellem en hårdere forsvarspolitik med vilje til oprustning og den traditionelle Merkel-agtige og Rusland-venlige linje.

 

De forsvarspolitiske holdninger brydes i den nye tyske regering. På den ene side de kræfter, der vil styrke forsvaret. På den anden side de kræfter, der hænger fast i Merkel-tiden og i De Grønnes bløde forsvarspolitik.

 

Uklare meldinger

Disse modsætninger er det sin sag for Scholz-regeringen at gabe over. Og det er måske derfor, at den kommer med uklare meldinger i sikkerhedspolitikken:

 

På den ene side forhøjelse af forsvarsbudgettet. På den anden side et nej til at give Ukraine direkte våbenhjælp. Og en kansler, der nægter at udtale sig.

 

Tyskland har påbegyndt et opgør med Merkel i forsvars- og sikkerhedspolitikken. Men arven fra Merkel spøger stadig.

 

Nu er man parat til at bevillige flere penge til forsvaret, og der er en voksende vilje til at udvikle nye og stærkere forsvarssystemer.

 

Men man er stadig ikke meget for at tale om tysk oprustning og tysk våbenindustri. Selv ikke, når det drejer sig om våben til Ukraine eller våben til et bedre forsvar af Tyskland.

 

Ukrainerne har brug for våbenstøtte

Tyskland kæmper fortsat med sin historiske arv. Man har klart flyttet sig væk fra Merkel-tidens lave forsvarspolitiske profil og eftergivende behandling af Rusland. Men der er et godt stykke vej endnu.

 

Derfor må ukrainerne kigge langt efter topmoderne våben leveret af den tyske våbenindustri.

 

Det gør det lidt lettere for den tyske regering at holde sammen og pleje de vælgere, der stadig hænger fast i Merkel-æraen.

 

Men det gavner ikke ukrainerne. Tværtimod – de har brug for kontant støtte, herunder våbenstøtte. 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…