Analyse i Deadline fejer kristendommens betydning i USA til side – og så går det galt

Det har netop været årsdagen for angrebet på kongressen. I den forbindelse har præsident Biden holdt en tale, hvor han eksplicit holdt Trump ansvarlig for begivenheden.

 

Deadline ved værten Jakob Rosenkrands havde i den forbindelse indkaldt vore hjemlige specialister Rune Lykkeberg fra Information og Jakob Nielsen fra Altinget til en vurdering af, hvad der vil ske i USA.

 

Det var egentlig et underligt valg, for de er, hvad de da også begge vedgik, nederlagets generaler i den forstand, at deres forudsigelser om det amerikanske præsidentvalg viste sig at være skrupforkerte. Og det prøvede de da heller ikke på nogen måde at skjule eller bortforklare.

 

Man kunne så have forventet, at de havde redegjort for, hvordan de i deres nye analyser ville gribe det anderledes an, så de undgik en mekanisk gentagelse af tidligere fejltagelser, men det forlød der intet om.

 

De to chefredaktører er, når de skal vurdere Trump og de bevægelser, der støtter ham, at sammenligne med nonner, der skal bedømme de moralske forhold i et bordel. Billedet er desværre ikke mit, men Sløks i forbindelse med dommer Hornslets vurdering af Tamilsagen i 1992. Som det gjaldt for spejderdrengen Hornslet, at hans ideale juridiske betragtninger var inkongruente med den politiske proces præget af kompromis og manipulation, sådan gælder det også vore dages elitære, sekulære redaktør-spejderdrenge, at de er ude af stand til at forholde sig til folkelige og religiøse bevægelser, hvis dampende og irrationelle religiøse livssyn er understøttet af grove konspirationsteorier. Ikke ligefrem noget for et par dueblå fine herrer som Lykkeberg og Nielsen.

 

Og det er deres svaghed! Hvis man vil forstå USA og meningsdannelsen der, så er man nødt til at anerkende, at kristendommen spiller en afgørende rolle for i al fald halvdelen af den amerikanske befolkning. Og det er ikke den korsfæstede og tilgivende Kristus, der er i centrum, men derimod den genkomne hævnende og straffende Kristus, der skal dryppe af modstandernes blod.

 

For Lykkeberg og Nielsen er den slags nonsens, og de afviser så meget som at forholde sig til en sådan religiøs virkelighedsopfattelse. Den er simpelthen forkert, og den har derfor ikke krav på interesse.

 

Lykkebergs og Nielsens arrogante afvisning af at beskæftige sig med et overbygningsfænomen som religion viser med al ønskelig tydelighed, at marxismens materielle tolkning fortsat er god latin på bjerget. Men marxismens lovmæssigheder i form af den faldende profitrate og religionens forsvinden var noget vrøvl dengang, som det også så ganske åbenlyst er det i dag.

 

Hvis man vil nå til en større indsigt i forholdene i USA, er man nødt til at beskæftige sig med andet end den sekulære elite, der bebor New England. De er ”borne with a silverspoon in their mouth”, og de er så dejlige at have med at gøre for de minder om os selv. Men hvad med alle de andre?

Svend Lindhardt

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…