Tre mænd i en bil – med økse og machete – for slet ikke at tale om en peberspray og en pæn portion narko

Det var ikke småting, en patrulje fra Østjyllands Politi fandt, da de natten til mandag stoppede en bil med tre mænd.

 

Den ene, en 22-årig, viste sig at være i besiddelse af en joint, en mindre mængde hash og en større mængde piller.

 

Han blev desuden fundet i besiddelse af en peberspray og sigtet for alle forholdene.

 

Smed en økse ud ad vinduet

Kort forinden bilen blev bragt til standsning, var en økse desuden blevet kastet ud gennem forreste højre siderude.

 

Ved betjentenes ransagning af bilen blev der efterfølgende også fundet en machete i køretøjet, hvor også en 32-årig mand en 25-årig mand befandt sig.

 

Den 32-årige blev sigtet for at have været i besiddelse af øksen, og alle de tre personer blev anholdt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…