Tre mænd er nu idømt fængsel mellem i ét år og tre måneder samt halvandets års fængsel for at have begået røveri i Ishøj, mens de var forklædt som politifolk.
De tre mænd var tiltalt for at have udsat en gruppe på fem østeuropæiske mænd og kvinder for røveri med et udbytte på 140.000 kroner.
Havde udstyret deres bil med blå blink
Mændene, der havde udstyret deres bil med blå blik og var forklædt i politiuniforms-lignende beklædning, de fem østeuropæeres bil i Ishøj.
Under trussel med pistollignende genstande, blev østeuropæerne tvunget til at udlevere et større kontantbeløb og deres bil.
Særdeles groft
Umiddelbart efter røveriet blev det anmeldt til Københavns Vestegns Politi og på baggrund af længevarede efterforskning blev mændene anholdt tre måneder efter røveriet.
”Røveriet her er sædeles groft – ikke mindst fordi gerningsmændene har været forklædt som politifolk. Straffene skal ses i det lys, siger anklager Mads Strandberg Pedersen.
Blev også dømt for narko og våben
Mændene blev også dømt for besiddelse af et mindre kvantum narko, dopingmidler, samt en række ulovlige blankvåben, som blev fundet i forbindelse med anholdelserne.
Tidligere i sagen er en fjerde mand dømt for at have været en del af røveriet. Han blev idømt et år og 8 måneders fængsel – blandt andet fordi han havde påkørt et af røveriofrene.
De tre dømte mand tog betænkningstid i forhold til evt. anke.