To unge indvandrere slog og sparkede 18-årig for at få hans telefon og dyre jakke – slipper med meget mild straf

En 18-årig mand blev angrebet af to unge med indvandrerbaggrund.

 

De ville have hans telefon og hans dyre Moncler-jakke.

 

Den ene gerningsmand tog halsgreb på den 18-årige, hvorefter den anden gerningsmand vristede mobiltelefonen ud af hånden på ham. Det skete foran Netto på Tølløsevej i Hvalsø på Midtsjælland.

 

De to gerningsmænd løb med telefonen mod en gangtunnel, som fører under sporene ved Hvalsø Station. Men den 18-årige indhentede dem og fik hevet telefonen ud af hånden på den ene gerningsmand.

 

Så gik de to gerningsmænd amok. Den 18-årige blev igen udsat for kvælertag. Han blev væltet ned på jorden og tildelt flere spark på kroppen og i hovedet.

 

De to gerningsmænd fik dog ikke igen fat i telefonen. De løb i stedet op til Hvalsø Station, hvor vidner så dem stige på toget i retning mod Holbæk/Kalundborg.

 

Politiet efterlyste derefter to unge mænd cirka 15-17 år, med anden etnisk baggrund end dansk.

 

Overfaldet skete 14. marts 2020. En måned senere offentliggjorde politiet fotos af de to efterlyste mænd (Den Korte Avis)

 

Nu har de to gerningsmænd, der er brødre, netop været for retten i Roskilde.

 

Her fortalte et vidne, der havde været sammen med den 18-årige i Netto, at de to brødre havde fulgt efter dem og gik tæt på dem inde i butikken. Da de skulle ud af butikken, dukkede brødrene op ud af den blå luft. De væltede den 18-årige omkuld og sparkede ham, mens de forlangte at få hans jakke og mobiltelefon. Det skriver sn.dk

 

De to brødre forsøgte i retten at give det 18-årige offer skylden.

 

Den 18-årige havde kigget dumt på dem, sagde de. Derfor ville de give ham en lærestreg. Og da de gik hen til han, fik de indtryk af, at han ville slå. Derfor holdt de ham kortvarigt fast, inden de løb væk. (sn.dk)

 

Dommeren troede dog på vidnet og den 18-åriges forklaring.

 

Men straffen var latterlig lav: 6 måneders betinget fængsel samt en advarsel om udvisning. (sn.dk)

 

PS Den 18-årige var ikke til stede i retten, da han af anden årsag var afgået ved døden. Men han havde afgivet en nedskrevet beretning, der blev læst om i retten. Og denne beretning svarede helt til vidnets forklaring. (sn.dk)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…