Sveriges tidligere udenrigsminister Carl Bildt: En nordisk forsvarsblok i NATO kan styrke sikkerheden i Østersøregionen

Carl Bildt (Foto: Wikipedia)

I 1916, medens Første Verdenskrig rasede i skyttegravene syd for den danske grænse, skrev Jeppe Aakjær blandt andet disse linjer i digtet ”Som dybest brønd gi’r altid klarest vand”:

 

”Du pusling-land, som hygger dig i smug,
mens hele verden brænder om din vugge.”

 

Der har som bekendt lige været valgkamp i Danmark, men ikke et ord om den truende situation, landet befinder sig i efter Ruslands invasion i Ukraine, men til gengæld masser af ord om sygeplejersker, børnehaver og vindmøller.

 

I modsætning til Danmark indså man i Finland og Sverige efter invasionen i Ukraine straks faren fra den store nabo i øst, skrottede en århundred lang tradition for neutralitet og søgte prompte medlemskab af NATO.

 

Meget sigende fastholdt både Finland og Sverige således deres neutralitet under den kolde krig, men har altså nu vurderet, at deres sikkerhedssituation siden da er blevet alvorligt forværret.

 

Truslen fra Rusland og Kina

Medens truslen fra Rusland set med NATO-øjne efter især invasionen af Ukraine nu er faretruende, er Kinas voksende dominans nu også et anliggende, som angår NATO.

 

Det blev fastslået under NATO-topmødet i Madrid den 28. – 30. juni, hvor det fremtidige strategiske kompas blev fastlagt med beslutninger om blandt andet øget militært og sikkerhedspolitisk samarbejde med lande som Australien og New Zealand.

 

Den spredning af aktiviteterne plus usikkerheden omkring USA’s stigende tendenser til isolation har på trods af tidligere halvhjertede forsøg gjort det aktuelt og nødvendigt med et styrket nordisk militærsamarbejde i NATO-regi.

 

Det mener i hvert fald Sveriges tidligere borgerlige udenrigsminister, Carl Bildt.

 

Hvornår går virkeligheden op for Danmark?

Den tidligere svenske udenrigsminister betegnes ind imellem som en rejsende sværvægter i global forsvars- og sikkerhedspolitik, og han lægger ikke skjul på sin forundring over danske politikere:

 

”Da Rusland invaderede Ukraine 24. februar 2022, tog det Finland få sekunder at indse, at den sikkerhedsmæssige situation var fundamentalt ændret. I Sverige brugte vi to måneder på at erkende den nye virkelighed (og melde sig ind i NATO, red.), konstaterer Carl Bild i et interview med Berlingske og fortsætter;

 

”Det ser ud til, at I danskere endnu ikke har haft de diskussioner og ikke er nået til den erkendelse endnu.”

 

I modsætning til Finland og Sverige halter Danmark således langt bagud med NATO-kravet om to procent af BNP til forsvaret.

 

Det vil i Danmark først blive nået i 2033, medens Finland allerede nu bruger mere end to procent af BNP på deres i forvejen velvoksne militær, og i Sverige har man sat fart i en lynoprustning og vil nå målet i 2026.

 

”At det vil tage helt til 2033, før I når de to procent, er en meget lang periode. At det skal tage ti år, er markant,” lyder det diplomatiskt fra Carl Bildt.

 

Med Finlands og Sveriges indtræden i NATO ændres situationen totalt

Når Sverige og Finland træder ind i NATO, vil det betyde en fundamental ændring af de fire nordiske landes militære behov, påpeger Carl Bildt.

 

Han forudser således en årelang proces, hvor Danmark, Norge, Sverige og Finland skal igennem en gennemgribende ombygning med henblik på samordning og samkøring af deres militære kapacitet.

 

Og det kan især for Danmark blive en vanskelig proces på grund af Danmarks traditionelle fokus på USA og Storbritannien som samarbejdspartnere.

 

”Traditionen er jo, at Danmark generelt har haft en mere distanceret attitude til det nordiske samarbejde. Ikke mindst sikkerhedspolitisk. Det husker jeg tydeligt fra perioden, hvor jeg var udenrigsminister,” siger Carl Bildt.

 

Han forudser nu nødvendigheden af en total ændring af de enkelte nordiske landes forsvar:

 

”De enkelte nordiske landes forsvar skal forandres fuldstændigt. Det vil tage lang tid, fordi strukturerne i de enkelte landes forsvar skal ændres. Men det vil være rigtigt at integrere dele af landenes forsvar. Men det er store skridt, og der er mange følelser forbundet med den proces.”

 

Nordkalotten, luftværnet og flåden

Når det gælder forsvaret af Nordkalotten, altså de nordlige områder af Norge, Sverige og Finland samarbejder de tre lande arbejder ifølge Carl Bild allerede tæt sammen og har erklæret sig åbne for at etablere en slags fælles militær styrke, der skal operere i området mod Rusland.

 

”Når det gælder Danmark, så ser jeg ingen grunde til, at Danmark og Sverige ikke vælger at integrere luftforsvaret. Jo mere vi arbejder sammen, jo bedre,” understreger Carl bildt og fortsætter:

 

”Man skal se på, hvilke jagerfly landene bruger, hvordan man kan arbejde sammen om luftbaser og radarsystemer – det vil være den naturlige vej at gå.”

 

Han udpeger ifølge Berlingske luftforsvaret af Sjælland, Sydsverige, Bornholm og dele af Østersøen som steder, hvor man bør gå sammen om forsvaret og eventuelt gøre det i samarbejde med Polen, der får en stadig større rolle i NATO-samarbejdet i Østersøen.

 

Store perspektiver via samarbejde i Østersøen

Ligeledes ligger der ifølge Carl Bildt store perspektiver i et samarbejde mellem Danmark og Sverige i forsvaret af Østersøen.

 

Her opererer Sverige udelukkende med ubåde og korvetter, som ikke har luftforsvarssystemer. Det har de danske fregatter til gengæld.

 

Selvom de ikke er bygget til at operere i Østersøen, men i Nordsøen og ved Grønland, hvor Danmark har og fortsat vil have store forpligtelser, vil de ifølge Carl Bild på grund af deres luftforsvarssystemer passe godt sammen med de svenske ubåde og fregatter.

 

Vil påvirke dynamikken og fokus i NATO

Ud over de militære muligheder, der vil opstå med Finlands og Sveriges indtræden i NATO, påpeger Carl Bildt i interviewet i Berlingske, at det også vil påvirke NATO-samarbejdet rent politisk.

 

”Det bliver interessant at se på dynamikken i NATO, når der nu sidder en håndfuld ganske stærke nordeuropæiske lande sammen omkring bordet. Jeg forudser, at de nordiske lande skal fokusere på at arbejde tæt sammen med Polen,” siger Carl Bildt og fortsætter om Polen:

 

”Det er altså et land, som investerer omkring tre procent af BNP i forsvaret. De er 40 millioner indbyggere. De bliver en betydelig militærmagt i østersøområdet, og det må vi indrette os efter.”

 

Han mener i øvrigt, Sverige bør følge Danmarks eksempel og udstationere soldater i for eksempel Estland.

 

Det vil ifølge Carl Bildt være en vigtig fremtidig opgave, når man ser på hele forsvaret af området omkring Østersøen.

 

Larmende politisk tavshed

Medens de øvrige nordiske lande således allerede nu har et tæt samarbejde om forsvaret af Nordkalotten, og medens Finland og Sverige opgiver en århundred lang tradition for neutralitet på grund af Ruslands uberegnelige og aggressive fremfærd, er der larmende politisk tavshed i Danmark.

 

Kun da danskerne skulle lokkes ind i EU’s forsvarspolitiske samarbejde, havde man forrygende travlt med at påpege faren fra Rusland på grund af invasionen i Ukraine.

 

I øvrigt endda på trods af, at det militære samarbejdet i EU overhovedet intet har med forsvaret af EU-landene at gøre, men udelukkende er beregnet på terrorbekæmpelse i primært de gamle franske kolonier.

 

Danskerne blev dengang fuppet til at stemme ja, og nu forsøger man at lulle dem i søvn ved blandt andet at hemmeligstemple en NATO-rapport med sønderlemmende kritik af Danmark for ikke at reagere på den truende militære situation, Rusland har skabt i netop den del af Europa, hvor Danmark befinder sig.

 

Godt nok har man efter pres offentliggjort rapporten, men i en form, hvor indholdet er så overfyldt med sorte overstregninger, at den er nærmest ulæselig.

 

”Der er tale om oplysninger vedrørende Danmarks militære evne, hvor det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed og rigets forsvar, at oplysningerne ikke udleveres,” begrunder Forsvarsministeriet censureringen i et skriftligt svar til DR Nyheder.

 

Som om russerne ikke allerede nu har kendskab har kendskab til rapportens indhold om Danmarks forsvarskapacitet og den politiske uvilje til at se de sikkerhedspolitiske kendsgerninger i øjnene.

 

Så puslinge-landet hygger sig fortsat i smug med strudseagtig opfattelse af, at sygeplejersker, børnehaver og vindmøller er de altoverskyggende udfordringer, Danmark i dag står over for.

 

Du kan læse hele interviewet med Carl Bild i Berlingske her:

https://www.berlingske.dk/usa/han-er-en-af-europas-tunge-drenge-og-nu-beder-han-danmark-vaagne-op-alt-er

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…