Søsteren og svogeren fik taget deres bil, og Karl Smart måtte gå hele vejen hjem


 

Det danske samfund har fået en sand kulturberigelse i trafikken. Det illustrerer Østjyllands Politi i døgnrapporten 19. januar.

 

På Silkeborgvej i det indvandrertætte Åbyhøj i Aarhus blev en 24-årig mandlig bilist fanget i en hastighedskontrol. Han kørte med 111 km/t, hvor man højst må køre 50 km/t, mens han i øvrigt foretog en overhaling over spærrelinjen.

 

En hurtig motorcykelbetjent satte efter den unge mand og fik standset bilen.

 

Ved sin vilde kørsel indhøster den unge mand en ubetinget frakendelse af kørekortet i tre år, fængselsstraf og en bøde. Kørekortet blev inddraget på stedet.

 

Dér røg søsters og svogers bil

Det viste sig, at bilen tilhørte mandens søster og svoger. Den blev beslaglagt med henblik på konfiskation, eftersom den var blevet anvendt til vanvidskørsel.

 

Her er virkelig tale om en frisk ung mand. Han har kun haft kørekort i seks måneder, og så har han allerede fået konfiskeret søsters og svogers bil.

 

Der opstår efterhånden en del af den slags familiære problemer i visse miljøer, fornemmer man.

 

I den aktuelle sag forlyder der ikke noget om, hvad søster og svoger siger til, at de må aflevere deres bil til politiet. Men mon ikke det gør avs?

 

Én ting er, at lillebror udsætter andre menneskers liv for fare ved at køre vanvittigt. Det kan familien måske godt leve med. Men det rammer hårdt, når politiet tager bilen.

 

Den unge Karl Smart, der trykkede speederen i bund, blev også udsat for en stærkt traumatiserende oplevelse:

 

Han måtte gå hele vejen hjem. Bare fordi man kører lidt over det dobbelte af, hvad der er tilladt …

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…