Vi skal snart have valg. Det bliver de store forhåbningers valg for 15 partier
De Radikale har bestemt, at vi skal have folketingsvalg inden den 4. oktober. Hvis ikke det sker, vil De Radikale vælte regeringen. Teoretisk er det statsministeren, der trykker på valgknappen, men i praksis er det De Radikale, der fører fingeren.
De store forhåbninger
Der er efterhånden en del grønne partier, men ingen er grønnere end Frie Grønne ifølge Siddique. Dertil er det det eneste anti-racistiske parti i Folketinget. Det er derfor, han ikke kan tage ordet på Folketingets talerstol, uden at beskylde danskerne, dvs. alle de andre partier samt deres vælgere for at være racistiske.
Det har ikke netop gjort ham populær, undtagen blandt andre muslimer, og hans sidste nye forslag fik en meget dårlig modtagelse i befolkningen.
Siddique er ked af det
Siddique klynker over den hårde tone, der bliver værre og værre: ”Hadefulde kommentarer, hvoraf en stor del også er direkte racistiske, er blevet en så stor del af Sikandar Siddiques hverdag, at lederen af Frie Grønne nogle gange må minde sig selv om, at det ikke er normalt”.
Endvidere anføres det, at ”Seneste eksempel stammer fra så sent som i går tirsdag, hvor en video med ”et ganske ufarligt forslag” resulterede i ”meget voldsomme kommentarer fra helt almindelige danskere.”
Hans ganske ufarlige forslag gik ud på, at det ”bør være muligt at bære kalot, turban og tørklæde, hvis man eksempelvis er politibetjent eller arbejder i Forsvaret.”
Han fatter ikke, at et sådant forslag eksploderede lige i hovedet på ham. Han burde vide, at det virker som en rød klud på befolkningen generelt. Og at forslaget ikke blot vækker furore, men også vrede.
Siddique har ingen anelse om, hvad ”uniform” betyder. Derfor mener han, at alle, der skal være virke inden for visse institutioner, såsom fx politiet, skal kunne iklædes den islamiske 600-tals mode.
Jeg giver ikke en døjt for hans inkludering af jøder og sikher, når han taler om muslimer. Det er blot for at få pillen til at glide ned. Vi har aldrig nogen sinde været udsat for særkrav, voldsforbrydelser, terror eller et ønske om at omkalfatre Danmark fra hverken jøder eller sikher.
Hvad i alverden tænker Siddique dog på, når han nu kommer med det muslimske forslag, at alle, der bærer uniform (ensrettet påklædning, hr. Siddique), skal have lov til at advokere for lige netop de højere magter, som hver især er tilhænger af.
Siddique er mere dansk end urbefolkningen
Det har han skam fortalt flere politikere, som han er uenig med. Det er nok et af Siddiques største problemer. Han tror, han er dansk, hvilket han konstant pukker på. Det skyldes, at han er født i Danmark (endog på Rigshospitalet, hvis det skulle have undgået nogens opmærksom) og at han, på grund af forældrenes meget fejlslagne meddelelse om statsborgerskab, automatisk blev meddelt den samme ære ved fødslen.
Han hævder samtidig at være opvokset i Danmark. Men det er jo netop det, han ikke er. Fødested og rødbedefarvet pas gør ikke en person dansk, hvis man er opvokset i et stærkt muslimsk miljø. Bortset fra skolegangen, må man forstå, at hele hans barndom og ungdom er foregået i et pakistansk miljø hos forældre, der mentalt aldrig har forladt Pakistan og på Blågårds Plads, hvor der formentlig har været meget langt mellem danske børn.
Der er enorm stor forskel på efterkommere, hvis forældre har satset alt på at indgå i de for dem meget fremmedartede værdier i et kristenbaseret land og så forældre, der aldrig har pakket den hjemlige bagage ud. Førstnævnte har været til stor glæde for Danmark, hvis de har grebet de muligheder, der lå foran dem og oprigtigt har ønsket at blive dansk. Sidstnævnte har altid været og vil altid være en plage.
Der er så meget Siddique ikke forstår
Det går helt galt for Siddique, ikke mindst i Folketinget.
Han forstår ikke, hvad der er comme il faut, og hvad der under ingen omstændigheder er det. Han tramper, hvor selv englene ikke tør gå, og han ejer ikke tvivlens nådegave.
Han forstår ikke, at racisme-, xenofobi-, islamofobibeskyldningerne, som politikerne i 1990’erne intimiderede befolkningen med, for længst har overskredet udløbsdatoen. Det bider ikke på os mere, derfor bider vi fra os.
Hans racismeanklager mod en generelt ikke-racistisk befolkning får folk op i det røde felt, og de giver forventeligt tilbage med samme mønt.
Han forstår ikke, at der er meget få i befolkningen, der ønsker det multikulturelle samfund, han advokerer for. Og da slet ikke de, der kender til multikulturelle samfund, som er alt andet end den smeltedigel, nogle indbilder sig. Tværtimod forsvinder fællesskabet, og man lever i segregerede samfund med stort set ingen tillid til hinanden.
Han forstår ikke, at selv om der er politiske forskelle på partierne, hvor uenighederne debatteres i Folketinget, så sviner man i hvert fald ikke de politiske kolleger til fra den fløj, hvorfra man gerne vil hente støtte til sine forslag.
Han beviser til stadighed, at han er fuldstændig ude af sync med såvel de politiske partier som med den største del af befolkningen.
I et nyligt interview (se nedenfor) demonstrerede han på tydeligste vis, at han oser af selvforherligelse, tyrkertro på egne evner, misundelse, nedværdigende bemærkninger om dem, han håber, støtter ham, latterliggørelse af andre og et evindeligt klynkeri. Det er så uudholdeligt, at det gør ondt.
Interviewet i Folketingssalen
Amir (YouTube kanalen Under Overfladen) havde fået tilladelse til i selveste Folketingssalen at interviewe Siddique om hans liv. Siddique påpegede da også over for Amir den store ære, der var blevet tilstået ham ved at ”betræde Folketingets gulv”. Det får ikke hvem som helst lov til.
Amir så passende benovet ud, inden han kastede sig ud i interviewet.
Siddiques stolteste øjeblikke
Det var, da han fik Folketingets medlemmer til at afholde et minuts stilhed for en død forbryder i USA (min. 2:36).
Et meget stolt øjeblik var også, da han ønskede danske muslimer Eid Mubarak fra Folketingets talerstol. Især morede han sig over, at Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard i formandsstolen ikke kunne håndtere det (min. 2:55). Han latterliggør sine politiske kolleger, mens han jamrer, når han selv føler sig gået for tæt på.
Så var der det med særloven, han rev i stykker. Det var følelserne, der løb af med ham, fordi Folketinget havde vedtaget særloven om Ukraine. Loven var racistisk og delte flygtninge op i A og B hold (min. 4:11).
Klynk, krænkelse og offerkort
Lige så sikkert som beskyldningerne om racisme er Siddiques faste indslag, gælder det samme hans evige klynk.
Ikke alene statsministeren, men også alle partilederne opfører sig diskriminerende over for ham (min. 5:13). Når han taler om flygtninge og Ukraine stiller de med det samme spørgsmål om islam og kvindeundertrykkelse.
Så selv herinde som leder for et politisk parti, slipper man ikke for diskrimination og racisme (min. 5:32-min. 6:32). Vi har en statsracistisk lovgivning. Gennem 20-25 år har man udskammet minoriteter og muslimer. Det er Folketinget, der har splittet os.
Er det så slut med racismeanklagerne mod alt og alle? Næh, fra min. 23:10 til min. 32:30 kører han på igen. Intet nyt under solen her.
Men Siddique har mere at klage over. Hele livet er han blevet diskrimineret, endog som barn på Blågårdsplads. Det kan nok undre, da stort set alle børnene dér er efterkommere af migranter. Det fortsatte i skolen og i gymnasiet, ja selv da han blev politisk aktiv, blev han behandlet anderledes end andre.
Man kunne synes, at det måtte være på tide at gribe i egen barm, når der ikke har været et eneste tidspunkt og et eneste sted, hvor han blev ”inkluderet”.
Han mener dog ikke, at alle danskere er racistiske. Danskerne er jo hans folk, og Danmark er hans land – tja, bum bum. Den opfattelse får ikke en overvældende tilslutning.
Den antiracistiske kamp
Siddique har været i samråd med justitsministeren. Her bad han om en antiracistisk handleplan. Det samme har han bedt statsministeren om. Når man har lavet en antiracistisk handleplan for jødiske borgere, hvornår får muslimerne en? (min. 11:40)
Når Siddique taler om ”klynk”, er det de andre partiers klynk. Sit eget klynkeri, som er ved at drive alle til vanvid, er han helt uvidende om.
Men til Siddiques store glæde snakker nu også støttepartierne om en handleplan. Dog er der kun afsat 8 millioner kroner til det årligt, og det er peanuts. ”Men vi har brugt vores uformelle magt til at presse støttepartierne til at presse statsministeren” (min. 12:30).
Der er ifølge Siddique brug for Frie Grønne. Der er brug for en antiracistisk stemme på venstrefløjen (min. 8:40).
Så nu skal de hårdt plagede danske skatteydere altså yderligere punge ud med 8 millioner kroner årligt til noget, der skal komme muslimer til gode.
Men nu er han noget…
Ingen troede på, at partiet ville få vælgererklæringer nok (min. 8:10).
Nu tror de ikke, Frie Grønne kommer over spærregrænsen. Han vil bare sige, at det gør de.
Efter at Siddiques parti er blevet opstillingsberettiget og har kunnet ansætte folk, så kan hans parti nu matche de andre partier. Det er blevet svært for de andre partier at komme uden om ham som politisk leder. Når statsministeren inviterer partilederne, kan Frie Grønnes dagsorden ikke ignoreres. De er nødt til at lytte til ham og svare på hans spørgsmål (min. 18:05).
Nu skal der f.eks. være spørgetime, og så vil han spørge statsministeren om Rwanda, den fascistiske indiske premierminister Modis statsbesøg og om terrorstaten Israel (min. 21:11). Så sensitiv han er med, hvilke udtryk andre bruger, når de ”dæmoniserer og diskriminerer muslimer”, lægger han sandelig ikke selv fingrene imellem.
Venstrefløjens skudsmål ifølge Siddique
Siddique mener ikke, Danmark har en venstrefløj.
Selv om venstrefløjen lige har støttet ham i at vride endnu et millionbeløb ud af danskerne, så mener han, at den definitivt er død.
SF findes ikke. Partiet er en underafdeling af Socialdemokratiet. Radikale Venstre har gjort op med sin udlændingepolitik. Enhedslisten er et parti, der i hjertet kæmper for minoriteter, men i praksis halter det (min. 9:02).
Enhedslisten har afskaffet blasfemiparagraffen og dermed gjort det muligt for Paludan at rejse rundt. Vi har ikke en venstrefløj, der kæmper for minoriteter (min. 10:10).
Ikke underligt, at Siddique har et ønske om en blasfemiparagraf. Sådan en har man nemlig i Pakistan, og den virker godt. Vær blasfemisk, og du er fortid.
Venstrefløjens udlændingepolitik fik også en omgang (min. 16:00 til min. 17:48). Ét er, hvad den vil gøre, noget andet er, hvad den gør. Og – kan man forstå på Siddique – den gør faktisk ikke noget, for så havde den væltet regeringen.
Nok er nok
Muslimerne vil ikke mere dukke nakken (min. 25:01-min. 26:40). Når folk giver os en flad, skal vi ikke mere vende den anden kind til (det er vist ellers de kristnes specialitet).
Nu rejser minoriteterne sig. De muslimske medborgere rejser sig. De vil have rettigheder, medindflydelse og være med til at bestemme.
Er det mon sin planlagte modstandsbevægelse han her taler om?
Helligdage og kriminalitet
Siddique betragter det som sin vigtigste opgave at flytte grænserne for, hvad der er acceptabelt i Folketinget (min. 33:01-37:24). Inspireret af Bertel Haarder, der hvert år sender en julesang ud, har Siddique startet en tradition, hvor han sender en ramadansang ud hvert år. Alle folk (muslimer?) bliver utroligt glade.
Da danskerne holder julefrokost, holder Frie Grønne selvfølgelig Eid-frokost i deres sekretariat.
Vi skal have en mangfoldighedskalender, mener han, således at når det er Eid, kan man holde fri. Han kommer ind på de kristne helligdage og taler om tidspunktet for og årsagen til Store Bededag. Han demonstrerer her, at hans manglende viden om de kristne helligdage i fortiden er helt uden huller.
Min. 36:03 stiller Siddique et forbløffende spørgsmål: ”Hvorfor skal alle helligdage være kristne”. Ved han ikke, i hvilket land han bor? Et land, baseret på kristendommen?
Han vil åbne ”det her hus” for alle. Hvordan? Udenfor er ”huset” sikret mod terror med korankugler og indenfor er der vagter for at forhindre, at uvedkommende kan trænge videre ind i Folketinget. Hvorfor mon, hr. Siddique?
Kriminaliteten er naturligvis ikke importeret, men Danmarks skyld. Tidligere har Siddique ment, at det var Pia Kjærsgaards skyld og også næsten Pernille Vermunds skyld. Men muslimernes egen skyld. Aldrig.
Inshallah, inshallah
Ved afslutningen af interviewet anråber han sin gud om hjælp til at blive valgt ind i Folketinget. Denne anråbelse harcelerer Marie Krarup over i Berlingske (bag betalingsmur) den 4. juli 2022.
Det fik Siddique til at fare i blækhuset: ”Jeg tvivler på, at Marie Krarup farer op på samme måde, når andre politikere siger gudskelov, for guds skyld eller når Hendes Majestæt Dronningen siger Gud bevare Danmark hvert år.
Siddique ved ikke, at disse ord er faste dagligsdags vendinger, som betyder: ”sikke et held” eller ”pas på” og intet har med religion at gøre. Det ser ud til, at han også klandrer Dronningen for, at hun hvert år i sit eget hjem udtrykker et ønske om Danmarks bevarelse. Det er vi mange, der er glade for, for politikerne synes at være ligeglade.
Skulle nogen være i tvivl om, hvorvidt dette parti er Danmarks første islamiske parti, så har de store huller i deres viden om islam.
