Der er forskel på særloves popularitet:
Særlove lærte danskere at afsky, da palæstinenserloven i 1992 blev vedtaget.
Afghanerloven, der blev behandlet i september 2021, var bestemt heller ikke populær. Ikke mindst på baggrund af det kaos, der udspandt sig i Kabul, og da de 130 ambassadeansatte blev til 1.100 personer. Samtidig fik vi også to forbrydere, der var udvist af Danmark, tilbage.
Ukrainersærloven
Nogle måneder efter i marts 2022 var det (ukrainerloven), der var på tapetet.
Partierne var ikke enige i særlovens udformning, der også omhandlede ret for mellemøstlige og afrikanske migranter i Ukraine til at blive omfattet af denne lov. Derfor stemte Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og UFG hverken for eller imod loven, selv om de gerne ville have stemt for, såfremt loven ikke gjaldt folk fra Mellemøsten og Afrika.
Nærområde eller kulturelt nærområde
Denne særlov gælder mennesker fra vores nærområde og vores egen kulturkreds. Ikke så snart var ordet ”nærområde” udtalt, før journalister begyndte at regne ud, hvor mange kilometer der var til Ukraine, Tyrkiet og Tunesien. Og om disse lande måske ikke var nærmere end Ukraine.
Når man har at gøre med venstreorienterede journalister, bør man nok præcisere (så sparer man dem også for en masse arbejde), at Ukraine er vores ”kulturelle nærområde”. Det kan man ikke beskylde de andre nævnte lande for at være.
Sikandar Siddique på talerstolen
Siddique var forarget. Han påstod, at Danmark ville kun have dem ind, der lignede dem selv.
Han forstår ikke, at vi, der elsker vores land, og ikke ønsker at blive yderligere fremmedgjort i det Danmark, der var engang.
Måske har han også lidt svært ved at forstå, at det kan være meget skamfuldt at flygte som våbenfør mand og lade kvinder og børn tilbage i en krigszone. Vi bryder os ikke om kujoner.
Men Siddique erklærede, at ”vi i Frie Grønne” stemmer imod loven. Han protesterede, fordi han mente, at pengene til ukrainernes ophold ville blive taget fra nødhjælpsorganisationer og verdens fattigste.
Han protesterede over, at ikke alle flygtninge (også fra Stormellemøsten og det afrikanske kontinent – altså de grupper, der i overvældende grad har forpestet tilværelsen for danskerne) fik den samme behandling, som nu blev ukrainerne til del.
Han havde nemlig læst Flygtningekonventionen, hvor der ikke stod noget om nærområde, og i artikel 3 blev det anført, at alle skulle behandles lige.
Hvad han overså i konventionen var, at der er tale om at komme i sikkerhed, at få beskyttelse, men at der intet er nævnt om asylshopping.
Det vil sige, at når man er kommet til et land, hvor man er i sikkerhed og kan få beskyttelse, så er det dér, man søger asyl. Gør man ikke dét, men håber på at kunne slå sig ned i et land, hvor græsset er grønnere, så er man ikke længere flygtning, men migrant.
I artikel 33 kan man læse, at ”Ingen kontraherende stat må på nogensomhelst måde udvise eller afvise en flygtning ved grænserne til sådanne områder, hvor hans liv eller frihed ville være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser.”
Sådanne områder grænser ikke op til Danmark.
Hvis man vil vide mere, kan man læse her i artikel 2, at ”Der påhviler enhver flygtning forpligtelser overfor det land, i hvilket han befinder sig, herunder navnlig at han retter sig efter dets love og bestemmelser såvel som efter foranstaltninger, truffet til opretholdelse af den offentlige orden.”
UPS, det er da vist en artikel, som mange med ondt i sinde, har skyndt sig at glemme.
Ophidset Siddique
Hvis Siddique nogen sinde har stået på talerstol uden at anvende udtrykkene racistisk, racisme, statsracisme, systematisk racisme, diskrimination, forskelsbehandling, A og B hold og mange variationer over samme indhold, så har jeg overhørt det.
Han er særdeles utilfreds med det land, hans forældre har placeret ham i, og han og ”mit parti” vil gøre alt for, at Danmark bliver et ordentlig land og måske endog et land, hvor hans forældre vil føle sig lige så godt tilpas som i hjemlandet.
Efter at alle havde mærket den pakistanske vrede, sluttede han af med et af sine
sædvanlige stunts ved at lade som om, det var særloven han rev over, mens han dramatisk udbrød, at loven var ”racistisk affald”.
Så var det folketingspartiernes tur til at stille spørgsmål til Siddique (minut 2:30:44 til ca. 2:40).
Det Radikale medlem Kathrine Olldag spurgte noget fortørnet, om Siddique mente, at regeringens 3 støttepartier var racistiske partier.
Således konfronteret skyndte han sig at trække i land. Næh, de var ikke racistiske, men de støttede en lovgivning, der forskelsbehandler. Så var den gode stemning næsten genoprettet.
Den varede dog ikke længe, da Morten Messerschmidt (minut 2:37:09) tog ordet og sagde, at Siddique går så meget op i race, at det nogle gange antager en patologisk karakter.
Messerschmidt sagde også, at Siddique kun vil tale om folks udseende og ikke vil tale om det, det handler om, nemlig forskellige kulturer. Så Messerschmidt ville da gerne have Siddique til at svare på, hvordan en muslim ser ud.
Det mente Siddique var et mega-mega populistisk indlæg, som ikke havde noget med sagen at gøre.
Messerschmidt indvendte dog, at når Siddique mente, at fysiske karaktertræk var udslagsgivende for Messerschmidts synspunkter, måtte Siddique have en klar forståelse af, hvordan folk ser ud. For Messerschmidt kan ikke selv se forskel på muslimer og danskere. Men så kunne Siddique måske svare på, hvordan en ukrainer ser ud.
Så fik Siddique lejlighed til (subtilt mente han nok selv) at kalde Messerschmidt racist (minut 2:38:50).
Endelig spurgte Mads Fuglede (V) først til Siddiques forhold til kosovoloven og til palæstinenserloven.
Til det svarede Siddique: Palæstinenserne var en lille gruppe afviste asylansøgere, der var faldet ud af systemet. Det kan overhovedet ikke sammenlignes. Han forklarede ikke, hvad han mente med, at de var ”faldet ud af systemet”.
Finder politikerne og befolkningen sig i Siddiques krigsophidselse?
Vi er blevet budt utroligt meget af Siddique, siden han fik sit største ønske opfyldt ”mit eget parti”.
Da han var i Alternativet, havde Uffe Elbæk måske lidt snor i ham, men nu er det, som om Elbæk siger: Lad dog barnet, lad ham køre linjen ud.
Siddique sidder på Alternativets stemmer lidt endnu, men han er kun løsgænger. Og bliver han ikke valgt ind til næste folketingsvalg, slipper vi af med ham. Men han vil udmærket være i stand til at fortsætte sin hadretorik uden for murene. Han har en del proselytter blandt islamister og de såkaldte antiracister, som mest udmærker sig ved ekstrem vold, så det vil formentlig ikke være særligt svært for ham at skaffe medlemmer til sin nyetablerede ”grønne” bandegruppering af Malcolm X-typen.
Igen og igen har han fra Folketingets talerstol hidset folk op til et krigerisk had mod hinanden og kaldt alle – dvs. de, der ikke er enige med ham – for racistiske. Men nu er han gået endnu videre. Da Siddique prætenderede, at han rev særloven midt over samtidig med, at han kaldte den ”racistisk affald”, var det politikerne, han kaldte for racister. Dog ikke kun dem, men også alle de vælgere, der havde stemt dem ind.
Der er intet at sige til, at Siddique på nettet er befolkningens yndlingshadeobjekt. Og mange spørger om, hvordan en så udemokratisk og hadefuld person kan sidde i Folketinget.
Vel er vi vant til, at partierne er uenige og skoser hinanden, men det foregår med den respekt over for Folketinget, som det hører sig til i et civiliseret samfund.
Der er politikere, der synes at have forstået, hvilken deroute Danmark er på vej ad. De tæller udover Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige bl.a. Marcus Knuth (C), Henrik Dahl (LA) og Halime Oguz (SF).
Måtte flere følge efter, mens tid er.
