Han nåede ikke ud af Danmark: Grænsekontrollen snuppede litauer med et hav af tyvekoster – så fik dommeren nok

Under hele sagen nægtede den 26-årig litauisk mand sig skyldig.

 

Men der hjalp ingen kære mor.

 

Han kunne ikke løbe fra det faktum, at han blev taget på fersk gerning med en varebil proppet med tyvekoster.

 

Nu er han ved Retten i Sønderborg blevet idømt seks måneders fængsel og udvisning med et indrejseforbud i seks år i en sag om groft hæleri.

 

Sagt på en anden måde, så blev han ikke dømt for indbrud og tyveri, men for besiddelse af tyvekoster, som han formentlig bringer ud af landet som chauffør for en af de mange litauiske tyvebander, der hærger i det jyske.

 

Varebil spækket med nye cykler og cykelgrej

Litaueren blev anholdt den 24. maj 2022 af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi nær landegrænsen.

 

I sin varebil havde han ikke færre end 17 SCOTT-cykler, cykelsko, 30 cykelhjelme, en havetraktor, et svejseanlæg samt flere motorsave med mere.

 

Tingene var i dagene forinden blevet stjålet ved indbrud i Lemvig og Holstebro kommuner.

 

De repræsenterer en værdi på omkring en kvart million kroner.

 

Selvom den litauiske mand som nævnt under hele sagen har nægtet sig skyldig, modtog han alligevel dommen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…