Efter trusler fra Rusland: Sverige og Finland overvejer at blive medlem af NATO

Svenske soldater på Gotland i det østlige Sverige (Foto: Karl Melander/TT/Ritzau/Scanpix

Ruslands militære oprustning på grænsen til Ukraine og dets omfattende ultimatummer til NATO om at indstille sin ekspansion og tilbagerulle sit engagement på NATO’s østlige flanke forårsager også spændinger i det nordlige Europa. Rusland har truet med, at hvis Finland og Sverige – der ikke er medlemmer af NATO men har tætte bånd med den transatlantiske organisation – skulle tilslutte sig alliancen, så ville det “have alvorlige militære og politiske konsekvenser, der ville kræve en passende reaktion fra russisk side”.

 

Sverige har, som reaktion på de stigende spændinger med Rusland, oprustet sit militære beredskab og har sendt soldater og tungt militært udstyr til sin største ø, Gotland. Denne er strategisk beliggende i Østersøen, blot 330 km fra Ruslands baltiske flåde i Kaliningrad. Svenske tropper patruljerer nu i gaderne i Visby, herunder ved havnen og lufthavnen. Sverige har i de seneste år oplevet en forværret sikkerhedssituation med gentagen russisk indtrængen i svensk luftrum og territorialfarvand.

 

I den seneste tid er adskillige store militærlignende droner dukket op og har svævet over Sveriges kernekraftværker og kraftværker, kongelige slotte og militærområder. Ifølge den svenske sikkerhedstjeneste (Säpomistænkes dronerne for “alvorlig uautoriseret behandling af hemmelig information”. Der er også blevet set droner omkring parlamentet og regeringsbygninger, såvel som kongeslottet i Stockholm og nær lufthavnene ved Kiruna og Luleå i det nordlige Sverige. Den 30. januar arresterede myndighederne en russisk mand, der manøvrerede en drone nær et af den svenske kongefamilies slotte. Manden hævdede, at han var turist.

 

Efter at have indset, at landet manglede afgørende militærkapacitet og ville være ude af stand til at forsvare sig mod en russisk offensiv, besluttede Sverige i 2019 at øge sit militærforbrug med omkring 40%, svarende til et militærbudget på 19,4 milliarder danske kr. i 2025.

 

“Man kan ikke udelukke noget i denne situation. Det kan ende med en total invasion med de risici, som det indebærer at invadere et af Europas største lande, men jeg anser det for udelukket, at der ikke vil ske noget”, udtaler chefen for de svenske forsvarsstyrker, Micael Bydén. “Spørgsmålet er alene, hvad der sker.”

 

Generalløjtnant Michael Claesson, der er chef for den svenske hærs fælles operationer, fortæller Reuters, at hæren for nylig bemærkede en ekspansion af fremmede offensive kapaciteter nær Sverige. “… Russiske landingsfartøjer er et eksempel på offensiv kapacitet”, siger Claesson. “De er passeret gennem Storebælt og er fortsat ind i Østersøen.”

 

I modsætning til Sverige er Finland, der deler en lang fælles grænse med Rusland, aldrig holdt op med at investere i sin forsvarskapacitet. Landet bestilte for nylig 64 F-35 kampfly til en værdi af 62 milliarder kr. til erstatning af sine eksisterende og ældre kampfly. Ifølge Finlands tidligere udenrigsminister, Erkki Tuomioja, kan Finland “mobilisere en reserve på 280.000 trænede soldater, hvilket intet andet europæisk land kan præstere.”

 

Under et møde den 24. januar med Sverige og Finland om den forværrede sikkerhedssituation i Europa, inviterede NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, de to lande til at tilslutte sig NATO. Han understregede, at ethvert land har ret til at vælge sine egne militære alliancer:

“NATO’s dør forbliver åben. NATO har et tæt samarbejde med Finland og Sverige, men vi respekterer fuldt ud jeres stærke og uafhængige sikkerhedspolitik. Det er alene op til Finland og Sverige at afgøre jeres vej. Ikke Rusland. Ingen andre. Suveræne lande har ret til selvbestemmelse.”

 

Finland har gjort det meget klart, at landet forbeholder sig muligheden for at tilslutte sig NATO. Den finske præsident Sauli Niinisto reagerede kraftigt mod Ruslands trusler ved at udtale:

“Finlands manøvrerum og valgfrihed inkluderer også muligheden for militære alliancer og ansøgning om NATO-medlemskab, hvis vi måtte ønske det.”

 

Finlands premierminister Sanna Marin deler Niinistos holdning men har også udtalt, at hun ikke forventer en ansøgning om NATO-medlemskab fra Finlands side i hendes regeringsperiode, der udløber i april 2023.

 

På længere sigt kan Rusland ironisk nok ende med at presse både Finland og Sverige mod et NATO-medlemskab. De russiske trusler tvinger landene til at genoverveje deres neutralitet og ansporer til nye debatter om medlemskab. Et finsk parlamentsmedlem har udtalt, at landet nu er “tættere end nogen sinde før” på at ansøge om NATO-medlemskab, og for første gang er modstanden mod NATO-medlemskab rekordlavt. Ifølge en nylig meningsmåling er mere end en fjerdedel af finnerne (28%) nu tilhængere af et NATO-medlemskab og 42% er imod, mens 30% er tvivlere. Førhen har modstanden mod NATO-medlemskab været helt oppe på 68% blandt finnerne. Respondenterne blev også spurgt om deres holdning til, hvis Sverige tilsluttede sig ANTO, hvilket fik andelen af tilhængere af medlemskab til at stige til 38% og modstanden til at falde til 39%.

 

“Vi har indgået stadigt tættere samarbejdsaftaler ikke blot med NATO, men også med Storbritannien og USA”, siger Elina Valtonen, der er næstformand for Finlands oppositionsparti National Koalition, og tilføjer, at tilslutning til NATO er “et naturligt skridt”.

 

Også i Sverige er modstanden mod at tilslutte sig NATO historisk lav, idet 37% af respondenterne i en nyere meningsmåling er tilhængere af et NATO-medlemskab og 35% er imod. I 2017 var 32% derimod for NATO og 35% var imod. Dertil kommer, at Sverige hidtil ikke har haft en NATO “option” som en del af landets erklærede udenrigspolitik. Nu er der imidlertid et flertal af partier i det svenske parlament, der som en del af Sveriges udenrigspolitik ønsker en “NATO option” i stil med Finlands. Det er en tydelig afvigelse fra fortiden, hvor neutralitet var altafgørende.

 

Det er ikke kun Sverige og Finland, der opfatter Rusland som den største trussel i Nordeuropa. Forsvarets Efterretningstjeneste i Danmark konkluderer i sin seneste risikovurdering, at Rusland er en af de største trusler mod Danmarks sikkerhed, især russiske offensive efterretningsoperationer og cyberspionage. Danmark er, i modsætning til Sverige og Finland, medlem af NATO.

 

“Rusland er meget optaget af Danmark i kraft af vores geografiske placering og vores medlemskab i NATO. Det er klart, at situationen i Østersøen, hvor der i øvrigt er et højt niveau af militærøvelser, selvfølgelig er bekymrende”, udtaler efterretningschef Anja Dalgaard-Nielsen. Danmark indsætter fire jagerkampfly i de baltiske lande, og en af den danske flådes fregatter vil sandsynligvis patruljere i Østersøen som et bidrag til NATO’s patruljering i området. Dette er “et meget klart signal til Rusland”, siger den danske forsvarsminister Trine Bramsen.

 

Judith Bergman er klummeskribent, jurist, politisk analytiker og Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.

 

Artiklen er udkommet på Gatestone Institute og den er oversat fra engelsk til dansk af Kirsten Valeur.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…