Har (nogle af) politikerne fået hedeslag i varmen? Er de blevet woke (identitetspolitisk besat), eller hvad i alverden er der galt med dem?
Kønsskifte ved fødslen! De Konservative og Dansk Folkeparti kalder regeringens forslag for rablende vanvid. Et understatement af mangel på et bedre ord til beskrivelse af den sindssyge, der har ramt en stor del af Folketinget.
I dag kan man få juridisk kønsskifte, når man er fyldt 18 år. Det betyder, at man kan skifte personnummer.
Nu har regeringen foreslået, at denne aldersgrænse helt fjernes. Det skal være op til forældrene om børnene kan skifte køn i CPRregisteret.
Woke-partier
Ligestillingsminister Trine Bramsen fik en idé. Selv om den virkede som det rene gak-gak, fik hun stor opbakning fra Enhedslisten og de Radikale, fra hvem man altid kan forvente samfundsnedbrydende ideer.
Børnenes statsminister Mette Frederiksen slutter op om Bramsens idé. Skal det forestille at være omsorg for børn?
Mikael Jalving forelår i JP, at i stedet for kønsskifte kunne vi skifte regering.
Lille Ida blev til Benjamin lige efter fødslen
Nu skal nyfødte babyer og deres forældre bestemme, hvilket køn de foretrækker, når de er 0 år og opefter.
Se denne scene for jer: Mor har født og beundrer sin lille yndige pige. Den lille nyfødte siger til mor: ”Jeg vil ikke være en pige, jeg vil være en dreng, sørg for at mit CPR nr. ender på et ulige tal.”
Betydning af registrering får børn nemlig ind med navlestrengen, så de allerede inden fødslen ved, om de ønsker, at det sidste tal i deres CPR nr. skal være et lige eller et ulige tal.
Mor og far føjer barnet og undskylder sig med, at der jo (endnu) ikke er tale om en operation, men blot om et CPR nr., et såkaldt juridisk kønsskifte.
Hvis barnet senere fortryder sit ulige/lige tal i CPR-nummeret, skiftes det da bare tilbage igen.
Et kvalificeret gæt er, at det er forældrenes nye form for kønssortering. Lykkes det ikke at få aborteret det ”forkerte køn” inden fødslen, ordnes det blot gennem et tal.
Ida/Benjamin er i øvrigt heller ikke en hun eller han, men efter svensk forskrift en ”hen”. Men måske vil barnet heller ikke omtales som hen. Omtalen/tiltalen skal ske med et selvvalgt pronomen – ”de” og ”dem” er blevet foreslået. Det er mest respektfuldt.
Af Steen Raaschou
Etisk Råd
De lidt mere forsigtige, såsom Etisk Råd, der er hoppet med på woke-vognen med i hvert fald det ene ben, synes, at det måske er lige tidligt nok, at baby skal vælge. Så måske skal barnet være 10-12 år?
10-12 år til hvad? Pendling mellem han- og hun-CPR numre, eller skal der proppes hormonpiller i børnene fra den alder eller foretages en kønsskifteoperation, hvis det er det, barnet ønsker?
Vorherrebevares. Aldrig havde jeg troet, at den institution af frygt for ikke at være woke nok, og som skulle være bremseklodsen, når politikerne kastede sig ud i de værste tåbeligheder, ville kunne opføre sig så idiotisk.
I Deadline søndag aften var der dog en repræsentant fra Etisk Råd, Morten Bangsgaard, der som den eneste havde stemt nej. Alderen for kønsskifte er og skal bibeholdes ved 18 år. Med i studiet var Helge Nymand, forperson for Foreningen til støtte for transkønnede børn. Han er far til datteren Eva på 9 år, der er født som dreng.
Journalisten Nynne Bjerre har et fint og fornuftigt indlæg i Kristeligt Dagblad. Som barn ville hun hellere være dreng. Men hun slap for al nutidens woke-idioti, fordi man dengang overhovedet ikke tænkte i de baner. Som voksen ser drengen ud til at være slået ud af hovedet, da Nynne Bjerre både er gift og har 3 børn.
Dejligt med forstående forældre og endnu dejligere, når de rydder alle barnets problemer ad vejen i samme sekund, barnets behov opstår. Det sker så ikke senere i livet ude blandt andre mennesker. Den tid, den sorg.
Men der kan jo nok være en del praktiske problemer, herunder at Helge Nymands datter Eva, der er skabt som dreng, vel efter sport og gymnastik skal i brusebad sammen med pigerne. Måske synes pigerne ikke, det er så sjovt.
Det kan måske også skabe problemer i lille Evas hoved, hvis hun er nødt til at gå i bad med drengene. Har forældrene taget højde for alle de konsekvenser, som barnet kan blive udsat for?
Men babykønsskifte står ikke alene i disse woke-tider.
Homoseksuelles rettigheder
Her i Norden accepteres homoseksuelle, med nogle få undtagelser, fuldt ud. Alle skal kunne ”springe ud”, uden at det medfører repressalier.
Med accepten fulgte der flere rettigheder, bl.a. at homoseksuelle par kunne få deres forhold registreret på rådhuset, således at det var underkastet ægteskabets retsvirkninger. De såkaldt papirløse forhold, som krævede flere mapper med dokumenter, så parrene kunne sikre hinanden, kunne nu udskiftes med bare et enkelt dokument.
Der fulgte med årene flere rettigheder med, som ikke vil blive medtaget her.
LBGT+
Men det var ikke nok for LBGT+ segmentet. Endnu flere rettigheder skulle til, og det kunne ikke gå stærkt nok.
Så vi skulle alle tvinges til at acceptere, at der var guderne må vide hvor mange køn. Der var trans-mig-dit og trans-mig-dat, biseksuelle og alt muligt andet, der endte på seksuel.
De to biologiske køn, to xx-kromosomer og to xy- kromosomer, var outdated.
Intet blev så interessant som folks seksuelle tilhørsforhold, undtagen selvfølgelig de heteroseksuelles. Det var for kedeligt, og så klæder de sig kedeligt. Ikke meget fjer, lak, tyl og pailletter dér.
Hvad i alverden rager folks seksualitet andre mennesker? Det går over min forstand. Men sådan ser de ”alternativt” seksuelle ikke på det. Med djævelens vold og magt skal det alternative stikkes ned i halsen på os, hvad enten vi vil eller ej.
Til det brug opfandtes Pride-kampagner og flag, der var OL i fodbold værdigt. For som lederen af Copenhagen Pride, Lars Henriksen, siger: ”Man skal kunne elske, hvem man vil.” Jamen, selvfølgelig. Hvem i alverden vil nægte nogen det?
Det lykkedes Folketinget at jokke endnu mere i spinaten.
Varmecheck
I februar 2022 vedtog Folketinget, at danskerne skulle kompenseres for den stigende inflation med en varmecheck på 6.000 kr. under visse betingelser. Beløbet kunne dog først udbetales i august måned, og det skyldtes, at det skulle gøres ordentligt, så kun de, der var trængende, modtog checken.
Alligevel lykkedes det politikerne efter at have haft et halvt år til ”at gøre det ordentligt” at klokke eklatant i det.
En masse mennesker har ufortjent fået 6000 kr. i varmecheck, bl.a. en borgmester med millionløn og hundrede unge på et bosted, som hævdes at have soldet pengene op på fest, farver og stoffer.
En lejer, boende i et plejecenter, kunne fortælle, at i den blok, der lå nærmest ejendommens varmecentral, havde alle beboerne fået varmecheck. Resten af beboerne havde ikke.
Hvordan er det muligt at lave så meget rod med varmechecken? Regeringen undskylder sig med, at det skulle gå stærkt, og at mange husejere ikke har sørget for i BBR at få ændret deres opvarmningsmetode. Derfor har man ikke vidst, hvem der skulle have checken, og hvem ikke.
Regeringen kunne have spurgt! I stedet har man besluttet, at de, der er berettiget til varmechecken, men ikke har fået den, kan søge til næste år. Så må alle ansøgningerne gennemgås, inden udbetaling kan finde sted. Nærmere kan vel ikke komme en molbohistorie. Det er mageløst.
Pengene skal ikke betales tilbage, medmindre man gerne vil. Dette er faktisk i overensstemmelse med loven, da borgerne ikke skal betale tilbage ved myndighedsfejl.
Regeringen vil dog meget gerne prøve at få de beløb tilbage, som uberettiget er udbetalt. Start med at spørge de hundrede unge på bostedet, om der skulle være et par håndører tilbage.
Er det så slut med alle de vanvittige beslutninger, Folketinget har vedtaget? Nej da. Nu er politikerne rykket helt ind i borgernes privatliv.
Barselsloven
Det er godt for små børn ikke at komme for tidligt i institution. Ikke mindst, fordi der ikke er pædagoger nok til at passe dem.
Men i stedet for at vedtage, at familierne selv vælger, hvem der skal have barselsorlov og hvornår, så bestemmer politikerne nu hver enkelt forælders barselsperiode.
Ved politikerne ikke, at det stadig kun er kvinderne, der kan amme babyer? Hvor længe moderen har mælk, kan ingen forudsige (undtagen politikerne selvfølgelig). Men i ligestillingens hellige navn skal amningen stoppe, når det bliver fars tur. Kan det af den ene eller anden grund ikke ske, bortfalder fars ret, og baby må placeres i en vuggestue med alt, alt for få omsorgspersoner. Eller et andet sted, når mor er startet på sit job igen. Men det er vist ligegyldigt.
En sportudøver sagde på TV, at han slet ikke var i stand til at gå på barselsorlov, når det blev hans tur, fordi dér var træningen på sit højeste.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen svarede, at det måtte man så ”se på igen”. Havde det ikke været en idé at ”se på loven”, inden den blev vedtaget? Måske endda have tænkt sig en smule om, hvad angår de utallige konstellationer, der er i familiernes situation.
Hvad med forældrenes frie valg? Så kunne Folketinget have sparet endeløse forhandlinger for at vedtage en kompliceret lov.
Hold fri
Kan man ikke overtale regeringen og venstrefløjen til at holde fri resten af året? På årets første 8 måneder er et lykkedes dem at opbruge et helt års dummekvote.
