Den danske regering vil åbne et projektkontor i Rwandas hovedstad, Kigali. Planerne om et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda er altså ikke opgivet.
Projektkontoret vil åbne i løbet af anden halvdel af 2022 og bestå af to udsendte diplomater. Det skriver udenrigsministerium i en pressemeddelelse .
“Det betyder, at vi går et skridt videre i forhold til at styrke vores samarbejde med Rwanda med henblik på at lave et modtagecenter. Vores samarbejde bliver nu udbygget”, siger Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad til ritzau.
Det er planen, at Danmark skal sende asylansøgere til Rwanda, hvor selve sagsbehandlingen skal foregå. De asylansøgere, der får asyl, skal blive i Rwanda og altså ikke tilbage til Danmark.
To af regeringens støttepartier har i skarpe vendinger udtalt sig mod planerne om et asylcenter i Rwanda.
De Radikales Andreas Steenberg har på Facebook kaldt det “inhumant” og skrevet, at ingen kan få det godt i Rwanda.
Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen er også imod. Hun siger om asylcenteret og projektkontoret i Kigali: “Vi er modstandere, og hvis det her er et skridt i den retning, er det langt ude. Hvis hensigten er at lave en sådan aftale, er det i hvert fald ikke med vores stemmer. Vi kan slet ikke se, at det kan lade sig gøre inden for konventionerne,” siger hun til ritzau.
Enhedslistens Rosa Lund har kaldt planerne om et asylcenter i Rwanda for “decideret ulækkert”.
En kamp om dansk selvbestemmelse
Planerne om et asylcenter i Rwanda drejer sig om en grundlæggende ret til national selvbestemmelse.
Den store indvandring fra ikke-vestlige, ofte muslimske lande til Danmark og andre europæiske lande truer med at undergrave befolkningens sammenhængskraft og de vestlige landes værdigrundlag.
Derfor er det afgørende, at Danmark og andre lande selv kan afgøre, hvem der kan få ophold i landet.
Det burde være indlysende, at det enkelte land selv afgør, hvem der må bo i landet. Men det er det ikke.
Det har Storbritannien fået at føle. De er langt fremme med planer om et modtagecenter i Rwanda. Og de første asylansøgere var i juni måned kommet om bord på et fly, der var klart til take off med kurs mod Rwanda.
Men i 11. time fik Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg midlertidigt stoppet flyet.
Politisk korrekte kræfter og venstreorienterede partier modarbejder altså europæiske landes ønske om at lade asylbehandlingen foregå i Rwanda eller andre lande.
Indtil videre har Socialdemokratiet ikke ladet sig stoppe af Menneskerettighedsdomstolen, Enhedslisten eller De Radikale.
”Danmark og Rwanda deler ønsket om at hjælpe flygtninge bedre end i dag og at bekæmpe irregulær og livstruende migration, herunder over Middelhavet. Vores fælles mål er at sætte en stopper for det nuværende fejlslagne asylsystem og sikre en værdig bæredygtig fremtid for flygtninge og migranter,” udtaler Kaare Dybvad.
Hvor er de borgerlige partier?
Socialdemokratiet har flere gange sagt, at det er vigtigt at værne om sammenhængskraften i Danmark og i den danske befolkning. Det er en vigtig begrundelse for at flytte asylbehandlingen ud af Danmark.
De politisk korrekte og venstreorienterede partier har taget et klart standpunkt imod.
Men hvor er de borgerlige partier?
De har givet principiel støtte til Rwanda-initiativet som et led i den stramme udlændingepolitik. Men de virker påfaldende passive i forhold til det konkrete arbejde for at få gennemført en aftale, der kan bringe asylstrømmen under bedre kontrol.
De borgerlige bør give klar og tydelig opbakning til regeringens anstrengelser med Rwanda-projektet – eventuelt med nogle justeringer, hvis det skønnes nødvendigt.
Denne sag har stor principiel betydning. Den er alt for vigtig til, at de venstreorienterede og politisk korrekte kræfter skal gives nogen mulighed for at bremse de politisk nødvendige beslutninger.
Gustne partitaktiske hensyn må ikke bremse en fuldtonende støtte til Rwanda-projektet. Den sag er alt for vigtig til at blive overladt til partitaktiske indenrigspolitiske manøvrer.
Med deres værdigrundlag har de blå partier en indlysende forpligtelse til at bakke klart og tydeligt op om projektet uden at lade sig friste af partitaktiske manøvrer, der skaber usikkerhed.
Hvis de borgerlige partier svigter kan de give socialdemokratiet en anledning til at droppe en sag, som på kort sigt er besværlig for dem.
