Putins TV-tale afslørede hans enorme problemer – nu truer han os med atomvåben

Ruslands president Vladimir Putins TV-tale (Russian Presidential Press Service/Kremlin via REUTERS, ritzau Scanpix)

Den russiske hær har vist store svagheder i kampene om Ukraine. Det har den ukrainske hær udnyttet med stor dygtighed til at erobre betydelige landområder tilbage, specielt i den nordlige og østlige del af landet.

 

Det førte til, at en hårdt presset Putin holdt en TV-tale onsdag morgen, hvor han tordnede mod Ukraine og dets vestlige allierede og bebudede en ”delmobilisering” af omkring 300.000 russiske soldater af reserven.

 

Samtidig er de russisk kontrollerede provinser i Øst- og Sydukraine gået i gang med at forberede såkaldte folkeafstemninger, der efter Putins planer skal føre til, at de lader sig indlemme i Rusland.

 

Der er al mulig grund til at tro, at der vil blive svindlet med resultaterne af disse afstemninger, hvis de går i den forkerte retning set med russiske øjne.

 

Putins aktuelle initiativer afspejler, at han er hårdt presset af den stærke ukrainske fremgang på slagmarken.

 

Forblommede trusler om at bruge atomvåben

Ja, det er sådan set en underdrivelse at kalde ham for ”hårdt presset”. Han er simpelt hen desperat. Så desperat, at han nu begynder at komme med forblommede trusler om at bruge atomvåben!

 

Putin legitimerer disse atomtrusler ved at påstå, at det er Vesten, der lægger op til at bruge atomvåben.

 

I TV-talen anklagede han Vesten for ”nuklear afpresning”. Hans påstand var, at højtplacerede repræsentanter for ledende Nato-stater havde luftet muligheden for at bruge atomvåben mod Rusland.

 

Det er dog meget svømmende, hvilke vestlige ledere der skulle have fremsat en sådan trussel om nuklear aggression. Putin lader jo forstå, at denne trussel skulle være fremført i forbindelse den aktuelle krise omkring Ukraine.

 

Alt tyder på, at der er tale om en grov forvanskning fra den russiske præsidents side.

 

”Putins vigtigste våben er ikke atombomben, men angsten”

Ingen vestlige ledere har truet med at eskalere Ukraine-konflikten ved at bruge atomvåben mod Rusland. Men det er det, som Putin antyder. Og det bruger han så til at minde Vesten om de russiske atomvåben:

 

”De, der tillader sig sådanne udtalelser om Rusland, vil jeg gerne erindre om, at også vores land disponerer over forskellige ødelæggelsesvåben (…) og mere moderne end Nato-landenes.” (Die Welt)

 

Formålet med disse påstande er ikke til at tage fejl af: Putin vil jage de vestlige lande en skræk i livet i et forsøg på at gøre dem mere imødekommende over for de russiske krav i forhold til Ukraine.

 

Der er da også politiske kræfter i Vesten, der er parate til at bøje af over for Putins trusler. Det gælder således dele af Socialdemokratiet i Tyskland (SPD), der har stærke traditioner for Rusland-venlighed.

 

Avisen BILD skriver meget rigtigt: ”Putins vigtigste våben er ikke atombomben, men angsten.”

 

Kreml-herskeren forsøger at jage de vestlige lande en skræk i livet, så de for at undgå atomtruslen kommer Rusland i møde og svigter Ukraine.

 

Stærke ukrainske reaktioner

Heldigvis tyder intet på, at denne grove pression får Ukraine eller dets vestlige allierede til at give efter. Den afslører tværtimod Putin som en stadig mere desperat mand.

 

Ukraines præsident Zelenskyj fejer de russiske planer om folkeafstemninger af bordet som ”larm”. Zelenskyjs rådgiver, Mychajlo Podoljak, siger sarkastisk henvendt til Putin: ”Går det hele stadig efter planen eller måske alligevel ikke?”

 

Podoljak gør opmærksom på, at den krig, som Rusland planlagde til at vare tre dage, nu har varet 210 dage.

 

Falliterklæring

Men Putins formål med de såkaldte folkeafstemninger i det østlige Ukraine er ikke til at tage fejl af: Man vil igen indlemme disse områder i Rusland, så man på den måde får et påskud til at bruge magt over for alle, der nægter at adlyde.

 

Rusland truer med at bruge jernnæven. Men hele dette forløb understreger i virkeligheden, hvor svagt Putins Rusland er i dag.

 

Det er jo en falliterklæring, at man nu mobiliserer soldater af reserven, der for en stor del er dårligt kvalificerede og dårligt motiverede.

 

Det russiske kludetæppe

Russernes tvungne tilbagetrækning fra Kiev viste, at den var helt gal med to ting: koordination og forsyninger.

 

De russiske tropper er meget langt fra at være en helstøbt enhed. De udgør snarere et kludetæppe af forskellige grupper.

 

Ved siden af de regulære militærenheder er der helt op til fem forskellige aktører på banen. Og de bekæmper hinanden indbyrdes!

 

Brutale soldater kæmper for Putin og mod hinanden

For det første er der den såkaldte nationalgarde. Så er der særskilte tropper fra de to ”folkerepublikker” Donetsk og Luhansk. Og videre er der to vigtige aktører, der i meget vidt omfang kører deres eget løb:

 

Der er de berygtede lejesoldater i den såkaldte Wagner-gruppe. Disse brutale lejesoldater dukker op forskellige steder i verden, og de er meget aktive ved russernes side i krigen mod Ukraine.

 

Og der er de tjetjenske militser, der også er kendte for brutalitet.

 

Wagner-gruppen og tjetjenerne kæmper på Putins side. Men der er slet ikke tale om nogen sammenhængende hær.

 

Grupperne har deres egne militære ledere og deres egen logistik. Ofte er deres indbyrdes koordination ringe, og deres militære udstyr er af varierende kvalitet. Det betyder, at deres kampkraft varierer meget. Men deres brutalitet er altså til at få øje på.

 

Disse forhold bidrager i høj grad til, at Ruslands militære aktioner i Ukraine ofte hænger dårligt sammen.  For mange befalingsmænd er for ukvalificerede. For mange soldater er for umotiverede.

 

Desperat Putin vifter med truslen om atomvåben

Det går derefter for den russiske hær i kampen mod de ukrainske styrker. Russerne er på det seneste blevet rullet baglæns af topmotiverede ukrainske styrker, der får stærk støtte og moderne våben fra Vesten.

 

Det har anbragt Putin i en temmelig desperat situation. Han reagerer ved at indkalde flere soldater og ved at forsøge at ”russificere” republikkerne Luhansk og Donetsk gennem folkeafstemninger, som tegner til at blive ren fup og svindel.

 

Det er tvivlsomt om Putin ad den vej kan vende udviklingen på slagmarken.

 

Den russiske militærindsats vil formentlig stadig være plaget af store problemer. Og det virker umuligt for Putin at bringe situationen i Ukraine under politisk kontrol.

 

Desperationen sniger sig ind over herskeren i Kreml. I en sådan grad, at han nu begynder at vifte med truslen om atomvåben.

 

Og nej, det er usandsynligt, at han vil bruge atomvåben. Men i takt med sine nederlag bliver han mere uberegnelig. Det understreger, hvor vigtigt det er, at de frie demokratiske lande viser styrke og sammenhold.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…