Putin vil vinde en krig, som han ikke kan vinde – det skaber en dødsensfarlig situation i Europa

Putin roser sig selv for prøveaffyringen af "Satan 2"

Om en uge, den 9. maj, fejrer Rusland ”Sejrens Dag”. Det vil sige årsdagen for sejren over Nazi-Tyskland.

 

For den russiske hersker Vladimir Putin har det enorm betydning, at han på denne dag kan levere et aktuelt sejrsbudskab til den russiske befolkning i forbindelse med Ukraine-krigen.

 

Men tyrannen i Kreml har et alvorligt problem: Det kniber med store russiske sejre i den aktuelle krig.

 

I mangel af strålende sejre, sådan som krigen er forløbet hidtil, vil Putin formentlig rette sit budskab til, så han alligevel kan få politisk kapital ud af denne dag:

 

Han vil fyre op under sin befolkning med voldsomme løfter og trusler om, hvordan Rusland nu vil eskalere sin krigsførelse og på den måde trænge sine fjender tilbage.

 

Putin vil vinde en krig, som han ikke kan vinde. Det skaber en dødsensfarlig situation i Europa.

 

Atomtruslen

Ukraine-krigen kan i værste fald trække længe ud og medføre store lidelser og afsavn for den ukrainske befolkning og for de soldater, der fører krigen.

 

Går det helt galt kan den eskalere til en atomkrig. Dette må dog anses for meget usandsynligt.

 

Ganske vist har Putin viftet lidt med atomtruslen, primært for at sætte en skræk i livet på det konfliktangste Tyskland. Denne trusselsmanøvre lykkedes for så vidt, eftersom den tyske forbundskansler Olaf Scholz løb i byen med det russiske budskab og advarede mod en atomkrig.

 

Men under amerikansk ledelse har NATO-landene nu fået så meget styr på deres signaler, at man ikke længere viderebringer Putins skrækpropaganda.

 

Men omvendt er der heller ingen udsigt til, at Putin er på vej til at opgive sine planer om at erobre Ukraine – i hvert betydelige dele af det.

 

Det kan blive en langvarig krig.

 

Stærk og enig NATO-front

Putin har forregnet sig i sin vurdering af NATO-landenes reaktion på den russiske invasion af Ukraine. Der har været lidt vaklen visse steder, jævnfør Tyskland. Men som helhed har de vestlige lande reageret beslutsomt på Putins aggressioner.

 

Da den amerikanske forsvarsminister Lloyd Austin havde samlet NATO-landene – herunder Danmark – til møde på Ramstein-basen i Tyskland, mødte Putin en ganske stærk og enig front.

 

Måske drømmer Putin stadig om, at den vestlige front vil krakelere – det kunne typisk være Tyskland, der begyndte at vakle – men det er der ikke nogen udsigt til. Tværtimod er Tyskland blevet fastere i kødet – drevet frem fra en uventet kant, nemlig partiet De Grønne (!)

 

Putin i alvorlige problemer

Denne udvikling har ødelagt Putins drømme om at gøre den 9. maj til den store sejrens dag. Men det vil være naivt at tro, at han af den grund opgiver sine erobringsambitioner i forhold til Ukraine.

 

Ukraine står fortsat over for en alvorlig militær trussel fra Rusland. Men udfaldet af dette store opgør er nu blevet væsentligt mere åbent, end man på et tidspunkt kunne frygte. Putin er i alvorlige problemer.

 

I dag er det helt usandsynligt, at han kan erobre Ukraine som helhed – hvilket var hans ambition.

 

”De russiske styrkers slagkraft er vildt overdrevet”

Man skal dog ikke have nogen illusioner. Putin vil forsøge at tromle videre med sine aggressioner. Han har kun foragt til overs for lov og ret og national suverænitet. Det eneste, der tæller, er skabelsen af et nyt Storrusland med ham som ”zar” (om hans helbred så overhovedet holder, er en anden sag).

 

Putin er dog langt fra så stærk, som han gerne vil give det udseende af. Vurderingen fra den tyske militærhistoriker Sönke Neitzel lyder:

 

”De russiske styrkers slagkraft er blevet vildt overdrevet.” (BILD)

 

Andre eksperter, herunder danske Jacob Kaarsbo, der er tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, vurderer, at russerne mangler soldater – og at det alvorligt svækker deres kampevne.

 

Samtidig har de store våbenleverancer til den ukrainske hær kraftigt styrket dens slagkraft.

 

Problemet for Putin

Som situationen har udviklet sig, virker det usandsynligt, at Rusland kan vinde krigen og erobre Ukraine.

 

Men Putin vil forsøge at bruge ”Sejrens Dag”, den 9. maj, til at gennemføre en større mobilisering af russiske tropper.

 

Det britiske ”Royal United Services Institute” konkluderer: ”Den 9. maj er blev omdefineret fra en deadline for militær sejr til at blive dagen, hvor man starter en kæmpemæssig mobilisering”.

 

Problemet for Putin er bare, at det kan knibe gevaldigt med at give denne mobilisering et omfang, som kan føre til en russisk militær sejr.

 

Putins nye strategi

Putin har altså ikke den store udsigt til, at konflikten kan afsluttes med Rusland som regulær vinder. Dertil er den vestlige opbakning til de tappert kæmpende ukrainere for stærk.

 

I sidste ende vil den russiske hersker formentlig forsøge sig med noget andet:

 

Han vil prøve at erobre en væsentlig bid af Ukraine, og hvis det lykkes, vil han erklære krigen for afsluttet. Hans ambition er først og fremmest at indlemme Donbas-regionen i Rusland.

 

Det er noget i retning af den model, som Rusland brugte i forbindelse med annekteringen af Krim i 2014: Man besætter et større område, gennemfører en manipuleret folkeafstemning i området, og den vil vise et eller andet fiktivt resultat – såsom 97 procents tilslutning til at blive en del af Rusland.

 

Derefter erklærer man krigen for slut.

 

Men situationen i dag er en helt anden end i 2014, da Rusland annekterede Krim. Ukraine står nu langt stærkere med NATO i ryggen.

 

Et russisk forsøg på at tage en stor bid af Ukraine og så udråbe krigens afslutning vil ikke have mange chancer for at lykkes. Men det er meget sandsynligt, at Putin vil gøre forsøget.

 

Skrupelløs

Vladimir Putin er en farlig mand. Han er skrupelløs, og han er besat af tanken om at få en glorværdig plads i de russiske historiebøger som manden, der skabte et nyt Storrusland.

 

Det er helt overvejende sandsynligt, at Putin ikke får mulighed for at gennemføre sine store planer. Dertil er hans modstander – Ukraine med NATO i ryggen – simpelt hen for stærk.

 

Men spørgsmålet er, hvor megen ødelæggelse, hvor meget blod og hvor meget kaos Ukraine og andre dele af Europa skal igennem for at få stoppet herskeren i Kreml eller de kræfter, der måske snart tager over efter manden med det skrantende helbred.

 

Der er ikke umiddelbart udsigt til, at der kommer nye kræfter i Moskva, som er parate til at finde løsninger, der både er fredelige og har respekt for Ukraines selvstændighed – eventuelt ved at afsætte Putin.

 

Fra ”Sejrens Dag” til ”Skammens Dag”

Vi står ikke foran en Tredje Verdenskrig. Men omvendt er der næppe udsigt til, at Putin og hans ligesindede bliver neutraliseret lige med det første.

 

De kæmpende ukrainere har med stærk opbakning fra NATO formået at sætte de russiske magthavere under kraftigt pres.

 

Putin og hans slæng har ikke udsigt til at erobre Ukraine. Men det er stadig en reel fare, at de kan erobre dele af Ukraine.

 

Og vi kan dagligt se, hvor store ødelæggelser og menneskelige lidelser de er parate til at påføre en ukrainske befolkning og det ukrainske samfund i deres kamp for magt.

 

Putin kan nok så meget erklære den 9. maj for ”Sejrens Dag”. Han har selv med sin krig mod den ukrainske befolkning gjort den til en ”Skammens Dag”.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…