Putin ramt af nyt ydmygende nederlag – nu er hans egne trofaste støtter i oprør

Putin sammen med blandt andre forsvarsminister Sergei Shoigu (Arkivfoto:ALEXEI DRUZHININ / KREMLIN POOL/SPUTNIK / Ritzau/Scanpix)

Knap havde Vladimir Putin proklameret annekteringen af de ukrainske regioner Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaborizjzja, før ukrainerne slog igen ved at indtage den vigtige by Lyman.

 

Det har ført til forbitrede reaktioner hos de mest rabiate tilhængere af Putin. Foreløbig har de dog ikke vendt deres vrede direkte mod Putin, men de angriber nu nogle af nøglefigurerne omkring ham.

 

De vrede reaktioner kommer blandt andet fra Jevgenij Prigosjin, leder af den berygtede Wagner-gruppe, der har mange brutale drab på samvittigheden. En anden heftig kritiker er den lige så brutale tjetjenske leder Ramsan Kadyrov.

 

Disse kræfter retter altså ikke deres kritik direkte mod Putin. De siger tværtimod, at Putin står i problemer, fordi andre har svigtet ham.

 

Angrebene retter sig derimod mod blandt andre forsvarsminister Sergej Schoigu og hærchef Valerij Gerassimov.

 

Endnu en ukrainsk triumf

Men selv om kritikerne ikke skal nyde noget af at angribe Putin selv, så er deres heftige offentlige kritik selvfølgelig udtryk for, at noget efter deres mening er alvorligt galt med det eksisterende styre.

 

Kritikken tager nu til i styrke efter et nyt ydmygende nederlag for Putins regime: Ukrainske styrker er brudt igennem ved Dudtsjany i Kherson-regionen og har jaget Putin-regimets soldater på flugt – kort tid efter nederlaget i Lyman.

 

Det har på ny fyret op under kritikken fra de russiske kræfter, der kræver en ultrahård kurs over for ukrainerne.

 

”Kaotisk opløsning”

Avisen BILD citerer en militærekspert for at tale om ”et massivt angreb på russerne” på Dnjepr-flodens sydvestlige bred. Han bruger vendingen ”kaotisk opløsning” om situationen i de russiske rækker.

 

Militæreksperten kommenterer: ”Ifølge meldinger befalede Putin selv generalerne på stedet, at de skulle blive i Kherson og holde stand på den vestlige Dnjepr-bred.”

 

Allerede for flere dage siden kom der meldinger om, at ukrainerne satte de russiske styrker under systematisk pres ved Kherson. En del af de 20.000 russiske soldater på stedet befandt sig allerede i en ”prekær forsyningssituation”.

 

Den tyske militærekspert vurderer situationen således: ”Ganske vist lider Ukraine tab, men de russiske styrker er ”i kaotisk opløsning”.

 

Raser mod den militære ledelse

I Putin-venlige sociale medier bliver der nu raset mod den militære ledelse. ”De lyver om antallet af russiske soldater. De lyver om enhedernes kampberedskab. De lyver om deres tekniske udrustning.”

 

Ingen tør foreløbig rette kritikken mod Putin selv. Men der står DYB KRISE skrevet med store bogstaver hen over denne beretning. Det er klart, at den slags ikke er fremmende for kampmoralen.

 

Ifølge den citerede ekspert kan situationen ende med et russisk tab på omkring hele 20.000 soldater, der ikke når at blive trukket rettidigt tilbage.

 

Masseflugt ud af Rusland

En situation som denne i Kherson-området er en dyster påmindelse til Putin. Han leder desperat efter en udvej af den betrængte situation, som han befinder sig i. Formentlig ville han efterhånden være parat til at acceptere nogle begrænsede resultater, som han så kunne puste op til noget stort i sin propaganda.

 

Men det kniber i den grad med reelle resultater, som han for alvor kunne bryste sig af.

 

Tag for eksempel hans plan om at mobilisere 300.000 soldater af reserven. Den er blevet kraftigt hæmmet af, at mindst 220.000 russere er flygtet til udlandet, siden denne mobiliseringsplan blev annonceret.

 

Nogle kilder nævner et tal på 261.000 flygtede og siger, at der faktisk er flere mænd, der er flygtet for at undgå militærtjeneste, end der er mænd, der indtil videre har kæmpet i krigen.

 

Trussel om atomkrig

Putins trussel om at bruge atomvåben har hellere ikke haft den effekt, som han formentlig har satset på.

 

Bagtanken med denne trussel har formentlig været, at folk i Vesten generelt skulle blive bange for, at en for hård kurs mod Rusland kunne risikere at udarte til en atomkonfrontation med Rusland.

 

Specielt har tanken været, at USA ville lægge en dæmper på ukrainerne og andre østeuropæere af frygt for en sådan konfrontation.

 

Men der er ikke tegn på nogen af delene. USA står fortsat last og brast med Ukraine. Det samme gør det store flertal af europæere.

 

Putin har også haft forhåbninger om, at Rusland kunne presse Vesten i forbindelse med energiforsyningen. Først og fremmest ved at lukke for de russiske gashaner – men senest har vi jo også oplevet, hvad der i den grad ligner sabotage mod gasledningerne i Østersøen.

 

Danmark i den kontante ende

Disse forskellige russiske initiativer har slet ikke opnået de mål, som Putin har satset på. Og på slagmarken er Rusland vedvarende i store problemer over for den dygtigt kæmpende ukrainske hær, der modtager stadig flere avancerede og tunge våben fra Vesten.

 

Blandt Nato-landene eksisterer der stadig nogle uenigheder om, hvor langt man skal gå i våbenstøtten til Ukraine. Striden drejer sig ikke mindst om levering af tungere panservåben og antiluftskytssystemer.

 

I den mere bløde og frygtsomme ende har man Tyskland. I den mere kontante ende har man USA og andre lande – herunder Danmark.

 

Lurer på noget, der ligner en sejr

Men den splid, som Putin efter alt at dømme har drømt om at opnå blandt Nato-landene, er ikke kommet. Trods de uenigheder, der forekommer, holder Nato-landene vedvarende godt sammen. Dette sammenhold styrkes naturligvis af den ukrainske fremgang på slagmarken.

 

Imens ligger en hårdt presset Putin og lurer. Han lurer på, om der opstår noget, der smager lidt mere af sejre end det miserable krigsforløb, som Rusland indtil videre har oplevet.

 

Kreml-herskeren har givetvis håbet på, at han kunne udråbe de erklærede annekteringer af Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaborizjzja til en klar sejr. Men katastrofale nederlag som det i Lyman og nu i Khersonregionen udstiller Ruslands problemer.

 

Ukrainerne fortsætter deres kamp for fuld damp. Og Vladimir Putin leder stadig efter noget, som han kan bruge til at påstå, at Rusland kommer styrket ud af krigen.

 

Putin er på spanden

Efterhånden som hans nederlag hober sig op, bliver han vel mere og mere nøjsom med hensyn til, hvad han kalder et sejrrigt resultat for Rusland.

 

Men Putin er på spanden. Han kom elendigt ind i krigen mod Ukraine med det totalt mislykkede direkte angreb på Kiev. Og han risikerer i den grad at komme elendigt igennem krigen.

 

Han kan proklamere nok så mange annekteringer. Men hvis det ukrainske militær fortsætter med at presse den russiske hær baglæns, bliver den slags proklamationer mere og mere utroværdige.

 

Desperate tyranner er farlige

Måske vil Putin før eller siden slå af på sine krav, fordi han ikke er i stand til at tvinge dem igennem.

 

Det ville være en positiv drejning af situationen. Men desværre kan man på ingen måde gå ud fra, at Putin vil reagere så rationelt.

 

Frygten er, at han følger kravet fra de mest rabiate kræfter i Rusland og bliver parat til at bruge atomvåben (såkaldt taktiske atomvåben).

 

Det er nok ikke den sandsynligste udvikling. Men det er en mulig udvikling.

 

Desperate tyranner er farlige.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…