Putin, Postmodernismen og Fascismen

Colourbox

De fandt på amerikanske og tyske universiteter i begyndelsen af dette årtusinde ud af, at postmodernismen havde genoplivet fascismen, fordi den byggede på ’fascistiske’, tyske tænkere fra 1920’erne, som var modstandere af oplysningstiden, og som var anti-vestlige. Franske tænkere som Michel Foucault, og J.-F Lyotard var kryptofascister. Man gik derfor i gang med at fjerne postmodernismen. De progressive akademikere anklagede også postmodernismen for at have banet vejen for Donald Trump og Brexit. Og Trump (og Brexit) betegnes ofte som fascistisk. Kampen mod postmodernismen blev en kamp mod fascismen. I denne kamp kunne nationalkonservative og neomarxister gå arm i arm. De var på historiens side. Postmodernisterne fjernede i sin tid marxisterne fra universiteterne, men nu da postmodernismen er væk, kan marxismen vende tilbage og modtage forskningsbevillinger. Vi finder de sidste vragrester af det postmoderne, når folk siger ’italesætte’ eller ’narativ’.

Også i Rusland var postmodernismen udbredt fra 1980’erne og fremefter. Gorbatjovs ”perestrojka”, rekonstruktion, blev sammenlignet med Jacques Derridas dekonstruktion. Utallige forfattere kaldtes postmoderne, (Andrei Bitov f.eks.) og der var postmoderne tidsskrifter som ”Zoloti Vek” (guldalderen) eller ”Avots/Rodnik” (Forår). Denne postsovjetiske postmodernisme har muligvis påvirket filosoffen Alexander Dugin, som, man påstår, har påvirket Vladimir Putin.  Dugin var tiltrukket af 1920’ernes tyske tænkere på grund af deres kritik af Vesten og fascination af Rusland. Tyskland var et østland. Derfor hedder en nyere tysk historiebog ”Tysklands lange vej mod Vesten”, skønt de ikke helt har nået Vesten endnu. Dugin har skrevet en anti-Putinbog, skal det lige tilføjes. Dugin blev i sin tid fyret, fordi han mente Ukraine burde fjernes. Dugin er også blevet kaldt fascist. Det bliver Putin hele tiden.

Putin vil fremme en række russiske ideer: patriotisme, kollektivisme (fællesskab), solidaritet, magt (derzjavnost’ – Rusland skal være en magtfaktor) og noget, man kan kalde etatisme (en stærk stat – gosudarstvennitsestvo). Er det fascisme? Putin er også anti-liberalist, men det er der jo masser af mennesker, der er i Vesten. Anti-neoliberalisme er ikke fascisme. Han er anti-vestlig. Det er de også i Sydafrika.

Den tyske litterat Walter Benjamin sagde de berømte ord: fascismen æstetiserer politikken, mens kommunismen politiserer kunsten. Hitler gjorde politik til kunst, men der er intet æstetisk ved Putins styre. Rusland er et affortryllet markedssamfund med verdens største og flotteste shopping malls: tænk på det enorme GUM midt i Moskva. Russerne går op i el-biler, sport, iphones og god mad. Og de har rigeligt af det hele – både kaviar og champagne. Den russiske. Benjamins definition passer ikke på Putin.

Den tyske historiker Ernst Nolte har i ”Der Faschismus in seiner Epoche” fra 1963 denne definition: fascisme er anti-marxisme. Uden marxisme ingen fascisme. Ville Putin fjerne marxismen? Nej, det gjorde andre før ham. Marxismen udgør ikke en fare i nutidens Rusland, skønt det gjorde den måske ved valget i 1996. Alle regnede med, at den konservative, kommunist Gennadij Zjuganov ville vinde over den liberale Boris Jeltsin, men Jeltsin vandt. Noltes definition passer ikke på Putin.

I Kevin Pasmores ”Fascism: A Very Short Introduction” fra 2002 står der: ”Putin er ikke fascist”, skønt han nyder godt af den populisme og nationalisme, der findes i Rusland. Pasmore opfatter groft sagt fascisme som en form for supernationalisme. Men Putin er ikke nationalist. Han er præsident i en multietnisk føderation, der består af seksten autonome republikker, fem nationale områder og ti nationale distrikter. Livet i f.eks. hovedstaden Ufa i Basjkortistan går sin vante gang. De unge hygger sig på cafeerne. Er basjkierene, hvoraf de fleste er muslimer, fascister? Er de i krig?

Det er, som om Putin er alene i verden. Det må dog være både Putin, hans medarbejdere (siloviki, hedder de), Rusland, russerne og alle de andre, som er fascistiske, men det er kompliceret, for i Rusland kalder de også hinanden fascister. Den nationalistiske ungdomsbevægelse Nashi (Vores eller Os) var anti-fascistisk, anti-liberalistisk og anti-amerikansk, men pro Putin. Samme bevægelse eller Nashismen blev af modstandere kaldt fascisme. Ordene rimer. På samme måde siger russerne (i tvdebatprogrammer), at ukrainerne er fascister, og det har de sagt dagligt efter 2014.  Alle er efterhånden fascister. Det havde socialisten Mussolini ikke regnet med, da han i 1920 fandt på ordet. Filosoffen og Duma-medlem for Forenet Rusland, Alexander Borodai kan man godt gå med til at kalde en slags fascist, men det specielle er, at da han i sin tid kæmpede i Transnistrien var det mod moldaviske ’fascister’, som han selv kaldte dem. Han har forbindelse til et vist nok antisemitisk tidsskrift, Zavitra, som jeg ikke kan få adgang til.

Spørgsmålet er, om vi overhovedet bliver klogere på Putin, Rusland eller krigen i Ukraine ved at kalde Putin fascist? Får vi mere indsigt af det? Nej, ingen. At bruge ordet fascisme har derimod skabt et nyt fascismekritisk fællesskab. Historikeren Bent Jensen, journalisten Samuel Rachlin, begge løst tilknyttet Cepos, historikeren Lars Hedegaard, som har taget en pause fra islamkritikken, taler nu på samme måde som den venstreorienterede historiker Claus Bryld. Koldkrigerne er kommet ind i varmen. Hvis man siger, at Putin ikke er fascist, udnævnes man til putinist, så det er sikrest at trække fascismekortet. Og det gør Rachlin. Eller Hitlerkortet. Putin er ifølge Rachlin ligesom Hitler, fordi en religionsfilosof, der var Hegel-ekspert, ortodoks kristen og antikommunist, Ivan Il’in (1882-1954) ifølge Rachlin var ’nazist’, og ham kan Putin godt lide. Det skrev Rachlin i Berlingske 23.5. Il’in blev smidt ud af Sovjet af Lenin. Il’in læste hos den jødiske filosof E. Husserl. Han blev chikaneret af Gestapo. Det nævner Rachlin ikke. I 1934 blev han fyret af nazisterne og flygtede i 1938 til Schweiz. Efter krigen skrev han mest om religiøse emner. Og ham gør Rachlin til nazist, og hvis Putin læser Il’in, hvad Rachlin ikke dokumenterer, at Putin gør, så er Putin også lidt nazistisk. Rachlin tænker ikke på, at Il’ins værker især handler om ortodoks kristendom. Putin er selv ortodoks kristen. Hans mor fik ham i hemmelighed døbt. Faren var kommunist og måtte ikke vide det. Hvad betyder religion for Putin? Det får vi ikke meget at vide om, for vi ved meget lidt om Putin. Samuel Rachlin skriver, at ”putinismen” fremstår ”højt og klart som det 21. århundredes fascisme”. ’Højt og klart’? For hvem mon? Ikke for fascismeforskerne. Ikke for Putin-eksperterne. Han opregner derefter fascismens ”klassiske” kendetegn: nationalisme, vold, militarisme og menneskehad (Berlingske 23.6), men hvor har Rachlin fundet de fem kendetegn? De er helt tilfældige. Er Putin også antisemit og racist? Men det er nu ikke kun fascister, der øver vold, har kærlighed til fædrelandet og vil styrke militæret. Hader russerne menneskene? Det giver ingen mening. Det er ren propaganda.

Fredag aften, d.22. juli, nød Moskva-borgerne sommeraftenen i Gorki Park, hvor der var dans langs floden. Andre gik tur i smart tøj, kiggede på deres iphones, løb på løbehjul. Mange sad i restauranterne (McDonald’s findes igen), og andre igen sejlede på de flotte udflugtsbåde på floden Moskva. De så ud til at nyde livet, men måske snyder overfladen. Ser mennesker i en fascistisk stat sådan ud? Vi får jo at vide, at russerne er fascister. Postmodernisten Umberto Eco mener, at der findes en Ur-fascisme, dvs. en evig fascisme, der kan optræde i helt uskyldige klæder. Sådan, måske, som i Gorki Park.

Når man før i tiden skrev om fascisme, skrev man ’fra 1919-1945’. I dag findes der langt mere fascisme end i 1930erne. Intet forsvinder: fascismen, nazismen, nationalismen, kolonialismen, imperialismen og racismen er der endnu. Det sker ikke noget i historien. Og det er godt, for så har vi noget at kæmpe imod vel vidende, at kampen er forgæves. Men kamp må der til, hvis livet skal bestå.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…