Putin ville være den nye russiske zar, og han gav den som stor mand over for andre politiske ledere – nu ydmyger de ham med hans egne metoder

Vladimir Putin havde store planer. Han ville skabe et nyt storrussisk rige med kejserinde Katharina den Store som forbillede. Derfor overfaldt han Ukraine for at indlemme det i Rusland.

 

Men Putins ambitioner om at være en stor mand i det internationale samfund har ikke kun givet sig udslag i militære aggressioner. Også på anden vis har han forsøget at demonstrere, hvor magtfuld og betydningsfuld han er.

 

Han er således berygtet for, at han lader andre statsledere eller betydningsfulde personer vente på ham, når de skal mødes med hinanden. Dér får de så lov til at sidde, indtil det behager Putin at indfinde sig.

 

I 2019 lod Putin sågar Paven sidde i Vatikanet og vente på ham i en time! Et år forinden havde den daværende amerikanske præsident, Donald Trump, måttet vente i tre kvarter. Præsident Obama oplevede noget lignende.

 

Nu står Putin selv med hatten i hånden

Putins formål med dette er ikke til at tage fejl af: Han vil demonstrere sin egen betydning og ydmyge sine samtalepartnere.

 

Men nu går det stærkt ned ad bakke for den russiske præsident. Han lider det ene alvorlige nederlag efter det andet i sin krig mod Ukraine, og hans militær trues af regulær opløsning. I forhold til det fremstormende Kina er han nu manden, der må stå med hatten i hånden.

 

I denne situation benytter en række internationale ledere nu lejligheden til at lade præsidenten med de hovne manerer smage sin egen medicin. Når de skal mødes med Putin, lader de demonstrativt ham stå og vente, mens han føler sig ydmyget.

 

Det skete forleden i forbindelse med et topmøde i den organisation, der på engelsk hedder The Shanghai Cooperation Organisation (SCO). Her deltager Kina og Rusland sammen med en lang række lande.

 

Her skete det bemærkelsesværige og for Putin ydmygende:

 

Lederne fra i hvert fald fire af landene lod Putin vente, da de skulle mødes med ham, det var lederne fra Indien, Tyrkiet, Azerbaijan og Kirgisistan.

 

Det udløste hån og latterliggørelse på de sociale medier.

Artiklen fortsætter under tweetet…

Det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek giver et interessant indblik i behandlingen af Putin ved denne lejlighed.

 

En lille utilpas og svedende mand

på fotos og videoklip ser man en tydeligt ilde berørt Putin får lov til at stå og vente længe på andre politiske ledere, som han skal mødes med.

 

Men han er nødt til at finde sig i det. Putin er nu så svag, at han har hårdt brug for de andres støtte.

 

Anton Gerasjenko, der er rådgiver for den ukrainske indenrigsminister, skrev på Twitter:

 

”Putin plejede at lade alle andre vente, nu er det ham, der står og venter og ikke ved, hvor han skal gøre af sig selv. Tiderne skifter.”

Artiklen fortsætter under tweetet…

En journalist på den britiske avis The Guardian skrev sarkastisk:

 

”Du prøver akavet at lade, som om du tjekker din telefon, fordi den, du skal møde, lader vente på sig. Men du har ikke en telefon, og din mødeaftale er med Ilham Aliyev (Azerbaijans præsident).”

Artiklen fortsætter under tweetet…

Selv Azerbaijans præsident er nu én af de politiske ledere, der borer kniven længere ned i Putins ydmygelse, ved at lade ham vente … og vente.

 

Her er ikke meget tilbage af den store erobrer Putin. Man ser en lille utilpas og svedende mand, der ikke aner, hvad han skal stille op med situationen.

 

Spag præsident

Putin ved, at de store lande Kina og Indien, der er repræsenterede i The Shanghai Cooperation Organisation, er utilfredse med krigen i Ukraine. Det demonstrerer de så blandt andet ved at lade ham føle sig lille, mens han står og venter på, at deres møde kan finde sted.

 

Ifølge Newsweek gav Indiens premierminister, Narendra Modi, også Putin en ret direkte politisk besked på topmødet:

 

”Den nuværende æra er ikke en krigens æra, og jeg har adskillige gange talt i telefon med dig om dette”. En spag Putin svarede angiveligt, at han kendte til Modis bekymring over krigen, og han føjede til: ”Vi ønsker, at alt dette skal være slut snarest muligt.”

 

Først blev Putin ydmyget ved at få lov til at stå og vente. Så blev han nødt til at synge en sang om, at det også var noget værre noget med den krig.

 

Behov for flere tunge våben til Ukraine

Presset på Putin vokser dag for dag. Presset på slagmarken. Og presset i de politiske mødelokaler, hvor selv de, der har forholdsvis venskabelige relationer til ham, lufter deres utilfredshed med krigen i Ukraine.

 

Denne krig fremstår mere og mere som en militær katastrofe for Vladimir Putin. Hans drømme om at skabe et nyt storrussisk rige fortoner sig som et rent fantasifoster.

 

Men ukrainerne må gennemgå store lidelser på grund af dette fantasifoster. Det samme må i øvrigt mange almindelige russere, der ikke har bedt om denne krig.

 

Set med vestlige øjne, er der kun én vej ud af dette:

 

Ukrainerne må gives så mange militære kræfter, at de kan tilføje Putins regime et afgørende militært nederlag.

 

Derfor er det så vigtigt, at Europa og USA øger den militære bistand til Ukraine. Herunder med de tunge panservåben, hvor ikke mindst den tyske regering stadig træder på bremsen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…