Putin fejrede ”Sejrens Dag” med våbenopvisning – men nu taler selv hans egne venner om det russiske militærs dårlige forfatning

Russisk tank bliver ramt af ukrainske soldater (Foto: Ukraines væbnede styrker via BILD)

Mandag fejrede Vladimir Putin ”Sejrens Dag”, årsdagen for Sovjetunionens sejr over Nazi-Tyskland i 2. Verdenskrig.

 

Op til dagen var der mange spekulationer om, hvorvidt Putin ville benytte anledningen til en stor mobilisering af værnepligtige soldater og til nye aggressive krigsinitiativer.

 

Nogle røster gisnede om, at Kreml-lederen måske nu åbent ville kalde krigen mod Ukraine for en krig i stedet for bare en ”specialoperation”.

 

Men intet af dette skete. Hvorfor ikke?

 

Vrede blandt Putins trofaste støtter

Det sandsynlige svar er: Fordi Putin ikke kunne levere varen. Han havde ikke så meget at prale og true med. Naturligvis bortset fra en atomkrig, som ingen ønsker sig.

 

Den Korte Avis gav i går en fyldig omtale af de alvorlige problemer og de store tab, som har ramt den russiske hær.

 

Siden er der kommet nye informationer, der viser, at der selv blandt Putins mest trofaste støtter gives udtryk for vrede og skuffelse over, at Rusland har så store vanskeligheder med felttoget mod Ukraine.

 

Den britiske avis Daily Mail har således en fyldig omtale af de frustrationer, som præger Putins rygklappere.

 

Mangler både våben og soldater

En prominent Putin-tilhænger ved navn Vladimir Solovyov klager således over, at det russiske militær er alt for længe om at få sendt de nødvendige våben ud til deres tropper.

 

Solovyov raser i den forbindelse over, at det militære system er for langsommeligt med at få produceret droner og ekspedere dem til styrkerne ved fronten. Denne kritik optræder vel at mærke i russiske statsmedier, hvilket er opsigtsvækkende.

 

Normalt har disse medier været fyldt med lovprisninger af Ruslands militære styrker, Putins lederskab og den forventede sejr over det svage Ukraine. Selv eklatante nederlag er blevet fremstillet, som om de i virkeligheden var et led i en storslået og velgennemtænkt plan.

 

Men nu kan man opleve deltagere i debatter på russisk TV, der sidder og klager over, at soldaterne sendes i krig med forældede våben. Der kan også blive sat spørgsmålstegn ved, om den russiske økonomi er tilstrækkelig rustet til at føre krig.

 

Generelt tales der om, at det russiske militær mangler både våben og soldater. Det sidste problem bliver dag for dag forværret af, at de russiske styrker lider store tab.

 

Selv de våben, der faktisk produceres, er for længe om at komme ud på slagmarken, lyder det.

 

Autoritært og ineffektivt samfund

En pensioneret russisk oberst, Mikhail Khodaryonok, punkterede for åben TV-skærm den generalmobilisering af russiske værnepligtige, som der har været talt så meget om.

 

Ifølge obersten ville en sådan mobilisering ikke ændre afgørende på krigen til Ruslands fordel, netop fordi man i den grad mangler både våben og kampklare soldater. Den massive overvægt i antallet af soldater, som skulle give Rusland en afgørende fordel i forhold til Ukraine, mangler ofte i virkelighedens verden.

 

Man kan nok så mange gange strutte med de militære muskler, når man fejrer ”Sejrens Dag” – men hvis man har et samfund, der er meget autoritært og ineffektivt, kan man gang på gang blive udmanøvreret af en smartere modstander som ukrainerne.

 

Frustrationerne pibler ud af alle porer

En af Putin-støtternes klager over Ruslands militære indsats går på, befalingsmændene er ”skammeligt ubeslutsomme”. Men denne ”ubeslutsomhed” kan være et udtryk for, at den autoritære russiske tradition forhindrer selvstændig tænkning.

 

Den pågældende Putin-støtte er så ophidset over, hvad han kalder ”ubeslutsomheden” blandt russiske befalingsmænd, at han kommer til at gøre det forbudte: Han omtaler den såkaldte ”specialoperation” som ”denne krig”. Det må man ellers ikke for Putin.

 

Disse klagesange fra Putins normalt superloyale støtter afspejler et opsigtsvækkende stemningsskift.

 

Hvor man tidligere førte sig selvbevidst og aggressivt frem over for Ukraine, pibler frustrationen nu ud af alle porer.

 

Kritikken rettes ikke direkte mod Putin. Men den afspejler vel en skuffelse over, at Putin-regimet ikke har leveret den magtdemonstration, som man havde set frem til. Hverken i forbindelse med ”Sejrens Dag” eller – nok så afgørende – i forbindelse med krigen i Ukraine.

 

Rusland har ikke vundet denne krig – det begynder at tabe den”

Presset på Putin og på Rusland har nu nået en styrke, som de færreste havde forestillet sig for bare kort tid siden.

 

I dag virker det helt usandsynligt, at Rusland skulle kunne nå målet om at erobre hele Ukraine. Og det synes i stigende grad usikkert, om Putin vil være i stand til at sætte sig på Donbass-regionen.

 

Ifølge amerikanske embedsmænd, der citeres af Daily Mail, gør de russiske styrker i øjeblikket ikke nævneværdige fremskridt i forsøget på at erobre Donbass-regionen, hvilket er deres aktuelle militære hovedmål.

 

Nigel Gould Davies, der er tidligere britisk ambassadør i Belarus (Hviderusland), siger ligefrem: ”Rusland har ikke vundet denne krig. Det begynder at tabe den.”

 

Davies uddyber: ”Styrkeforholdet vil stille og roligt ændre sig til Ukraines fordel, især i takt med, at Ukraine får adgang voksende mængder af stadig mere sofistikeret vestligt militært udstyr.”

 

Historiens mødding

Nu skal man som bekendt ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. Der venter meget hårde kampe forude, især omkring Donbass og Sortehavskysten.

 

Nok har de russiske styrker alvorlige problemer med både rekruttering, ledelseskultur og våbenteknologi. Men de er stadig i stand til at ramme ukrainerne hårdt og brutalt.

 

Det kan endda blive endnu mere hårdt og brutalt, fordi Rusland begynder at løbe tør for topmoderne præcisionsvåben og derfor måske i stigende grad gør brug af mere upræcise og voldsomme raketter, efterhånden som krigen kører videre.

 

Fra ukrainsk side siger man i hvert fald, at noget af det russiske krigsmateriel går tilbage til sovjettiden.

 

Vladimir Putin tog formentlig for givet, at han kunne erobre Ukraine. Nu ser det i den grad ud til, at han ikke kan nå dette mål. Hans drømme om at skabe et nyt storrussisk rige synes at ende på historiens mødding.

 

Endnu er det for tidligt at vurdere, om Putin selv havner på samme mødding. Men hvis hans krig mod Ukraine slår fejl, kan hans chancer for politisk overlevelse være beskedne.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…