For få uger siden proklamerede Vladimir Putin, at Kherson-regionen i Ukraine ”for altid” ville være en del af Rusland. Men nu flygter Putins soldater for de ukrainske styrker.
Ukrainerne har bevæget sig ind i Kherson-området. De gør det forsigtigt og omhyggeligt, fordi de frygter, at de russiske styrker forsøger at lokke dem i en fælde ved at trække dem ind i mineret terræn.
Men mere og mere tyder på, at de russiske styrker rent faktisk trækker sig tilbage fra regionen Kherson med hovedstaden af samme navn.
Hvis det holder stik, er det et ydmygende nederlag for Putin.
Ukraines nye, slagkraftige raketter kan nå Krim
Den russiske hær har søgt at lægge hindringer i vejen for ukrainernes fremmarch ved blandt at ødelægge broer over floden Dnipro og lægge miner ud. Men den ukrainske offensiv fortsætter.
Det har vidtrækkende konsekvenser for krigens videre forløb. Kherson er den eneste provinshovedstad i Ukraine, som russerne har erobret siden februar.
Magten over Kherson gav dem ikke mindst et afsæt for at angribe den afgørende havneby Odessa.
Samtidig er Kherson en vigtig adgangsport til Krim. Helt konkret kommer russiske stillinger omkring Krim nu inden for rækkevidde af Ukraines meget slagkraftige amerikansk producerede HIMARS-raketter.
Putins mareridt
Den ukrainske hærs indtog i Kherson er et stort nederlag for Putin – det største, siden Ukraine-krigen begyndte. Samtidig betyder det en afgørende militær svækkelse af Rusland.
For Putin er dette et totalt mareridt, som han slet ikke havde forestillet sig, da han invaderede Ukraine den 24. februar.
Den russiske hær har ellers fået ny øverstkommanderende i form af den frygtede general Sergej Surovikin. Han er berygtet for sin brutalitet under krigen i Syrien, hvilket har indbragt ham øgenavnet ”General Dommedag”.
Men nu ser ”General Dommedag” sig altså nødsaget til at sende sine styrker på flugt væk fra Kherson og over på den østlige bred af Dnipro.
Selv Putins mest trofaste støtter medgiver, at der ikke er andet at gøre for den russiske hær end at tage flugten. Forsvarsminister Sergej Shoigu bakker op om beslutningen. Men den opleves naturligvis som en stor ydmygelse.
Putin selv skjuler sig
Putin selv hører man ikke noget til i den aktuelle situation. Han forsøger at skjule sig for ydmygelsen. Men selvfølgelig bliver han hårdt ramt af den ukrainske offensiv.
Den ukrainske hær går stadig varsomt frem for at undgå en eventuel fælde fra russisk side. Men stadig mere tyder på, at den russiske hær rent faktisk bliver presset tilbage – det er ikke bare en skinmanøvre for at narre fjenden.
Dette er den foreløbig sidste og værste ydmygelse, som de russiske styrker har lidt under krigen. Kherson var den eneste provinshovedstad, som Putins tropper havde indtaget siden februar – og nu ser den altså også ud til at falde.
En uhørt ydmygelse for Rusland
Krigen startede med, at den russiske hær på Putins ordre væltede ind i Ukraine. Russerne regnede med, at de ville feje de ukrainske styrker til side i løbet af få timer – eller højst dage – og dermed overtage magten i Ukraine.
Det havde spytslikkerne i Putins inderkreds nemlig fortalt ham.
Men her, ni måneder inde i konflikten, er den russiske hær ikke i stand til andet end at flygte. Og det eneste, de kan prale med, er, at det var en rigtig beslutning at tage flugten.
En uhørt ydmygelse for Rusland.
Russiske søforklaringer
Det startede med, at de russiske styrker den 6. april måtte opgive at indtage Ukraines hovedstad Kyiv. De måtte flygte fra de ukrainske styrker.
Men magthaverne havde en fin forklaring parat. Man fortalte befolkningen, at det skam aldrig havde været meningen at indtage Kyiv. Det var en skinmanøvre for at slide den ukrainske hær ned.
Det virkelige krigsmål var, ifølge de russiske magthavere, befrielsen af Donbas. Som Kreml formulerede det: Nu, hvor man havde givet de ukrainske styrker bank, kunne man tage fat på indtagelsen af Donbas.
Men heller ikke det gik, som russerne havde udbasuneret. Og ydmygelserne fortsatte, da russerne i juni måtte flygte fra den lille, men strategisk vigtige ”Slangeøen” i Sortehavet.
Og så gik det først rigtig galt for russerne.
Ukrainerne snød det russiske militær
Ukraine gjorde et stort nummer ud af at annoncere et angreb på Kherson i det sydlige Ukraine. Russerne flyttede forstærkninger til det formodede angrebsmål.
Men lynhurtigt gik Ukraine så i stedet til angreb på Kharkiv i nord. Det skabte totalt kaos i de russiske rækker. Det ramte det russiske militær så hårdt, at det var umuligt for Putins propagandamaskine at skjule det.
En talsmand for Putin forsøgte fortvivlet at kaldet det en ”taktisk omgruppering”. Men det kom han ikke langt med. Der var tale om vild flugt, hvor man efterlod enorme mængder militært materiel.
Selv hidtil loyale Putin-støtter kom nu med hård kritik. Og nu oplever de så, hvad der ligner en regulær russisk katastrofe i Kherson. Det er så slemt, at de ikke engang har overskud til at gå i rette med generalerne.
Som sagt vælger mange af de kritiske røster denne gang at acceptere, at tilbagetrækningen fra Kherson var den eneste mulighed.
”General Dommedags” tilbagetog
”General Dommedag” må nu koncentrere sig om at organisere et stort tilbagetog.
Men det er stadig ikke tilladt at tale om et russisk nederlag. General Dommedag forsøgte sig med nogle ejendommelige kryptiske formuleringer:
På den ene side fortalte han den russiske befolkning, at ukrainerne fik mange tæsk. På den anden side måtte han forklare, at de russiske soldater var ude af stand til at holde deres stillinger og måtte trække sig tilbage!
Og så kom standardundskyldningen: Den russiske hær trak sig tilbage for at skåne civilbefolkningen…
Kræfter i Vesten vil have dæmpet ukrainernes kampgejst
Denne udvikling er en triumf for de ukrainske styrker.
Den afslører de kræfter i Vesten, der på det seneste har været ivrige for at anbefale, at USA dæmper den ukrainske kampgejst.
Disse kræfter har haft vældig travlt med at forsikre, at den amerikanske ledelse ser med misbilligelse på præsident Zelenskyjs flinthårde målsætning om at sejre på slagmarken.
De har på det seneste talt meget om, at Ukraine nu skulle nedtone den militære kamp og snarest muligt sætte sig til forhandlingsbordet med Rusland. Og de har taget Det Hvide Hus til indtægt for denne holdning.
I Danmark bragte Berlingskes netavis (b.dk) således en artikel under den noget mærkelige overskrift: ’Analyse: USA er ved at være træt af Zelenskyj. ”Han skal lægge kursen helt om.”’
Ukrainerne fortsætter
Men Zelenskyj har ikke ”lagt kursen helt om” – og heldigvis for det. Ukrainerne fortsætter med at kæmpe, og de gør – som det fremgår af ovenstående – meget betydelige fremskridt. Vel at mærke med en helt afgørende amerikansk støtte.
Man må forvente, at der på et eller andet tidspunkt kommer fredsforhandlinger. Men det er situationen ikke til her og nu.
Ukrainerne er i gang med at tilbageerobre en central del af deres land, som for nylig blev besat af russerne. Putins militær synes ikke at have styrken til at forhindre dette. Skulle Vesten så kræve, at ukrainerne forærede disse områder væk?
Ukrainerne har deres fulde ret til at kæmpe for at tilbagetage områder, der er blevet besat af russerne. Såsom Kherson-regionen.
Slut med Putins drøm om et storrussisk rige
Rusland har brug for at besinde sig. Putins drømme om at skabe et storrussisk rige, der omfatter Ukraine eller i hvert fald store dele af det, skal lægges i graven.
Den russiske flugt fra Kherson viser, at Rusland ikke har den militære magt til at skabe et sådant storrussisk område.
Putin har gabt over meget mere, end han kan tygge. Her og nu flygter russerne for de ukrainske styrker. Og på et tidspunkt bliver de magthavere, der måtte komme til at sidde i Kreml nødt til at se virkeligheden i øjnene:
De kan ikke tvangsindlemme Ukraine i Rusland. De ødelægger deres eget land, hvis de bliver ved med at forsøge. Både økonomisk, militært og åndeligt.