Orkede ikke at tage toget til Randers – stjal derfor en bil, men blev på landevejen forfulgt af en helt særlig ’politihund’

Genrebillede

En politihund kan meget, men ligefrem opspore en stjålen bil i fart på en landevej og derefter forfølge den, overstiger af gode grunde trods alt dens evner.

 

Det job kan dens elektroniske afløser i trafikken, app’en, til gengæld klare.

 

Det kom en 75-årig kvinde til gode, da hun torsdag morgen opdagede, at hendes bil var blevet stjålet fra en parkeringsplads i Arden i Nordjylland.

 

Kvinden havde været inde på en firmaadresse, og hun har formentligt glemt bilnøglen i bilen eller i sin jakke i garderoben, hvor tyven så har fået fat i den.

 

Kunne via en app på sin mobil se, hvor bilen kørte

Da hun kom ud på p-pladsen omkring kl. 9:00, var bilen væk, men hun kunne via en app på sin mobiltelefon se, hvor den befandt sig.

 

Hun fik derfor ringet til politiet, og da det viste sig, at bilen var kørt ind mod Randers, overgav Nordjyllands Politi oplysningerne til deres kolleger i Østjylland.

 

Den 75-årige kvinde kunne via appen løbende fortælle politiet, hvilke veje bilen kørte på, og et par patruljer fik på den måde sporet sig ind på køretøjet, som de kokken 9:28 en halv time efter anmeldesne fik standset på Vester Altanvej i Randers C.

 

Føreren af bilen viste sig at være en 31-årig mand, som straks blev anholdt og sigtet for tyveriet af bilen.

 

Uden kørekortet, påvirket af alkohol og stoffer og med hash i bilen

Da han har er frakendt kørekortet og virkede påvirket af både alkohol og stoffer, blev han desuden sigtet for sprit- og narkokørsel og kørsel uden førerret.

 

Det blev til endnu en sigtelse, da han under visitationen blev fundet i besiddelse af en klump hash.

 

Den 31-årige erkendte i øvrigt tyveriet og forklarede, at han ikke havde orket at tage toget til Randers, så i stedet havde han stjålet en bil.

 

Så da politiet var færdig med ham, stod sigtelserne nærmest i kø.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…