Opsigtsvækkende nyhed varsler et gennembrud i kampen mod corona

Akutafdelingen på Centralsygehuset i Herning (Foto: Ole Sørensen)

Omikron-smitten løber stærkt i Danmark og i mange andre lande. Derfor går regeringen, Folketinget og eksperterne stadig forsigtigt til værks med at lempe på de restriktioner, der skal holde smitten nede.

 

Det er bestemt fornuftigt.

 

Vi skal nok alt i alt glæde os over, at omikron-varianten har taget over efter den tidligere delta-variant. Smitten med omikron rammer trods alt ikke patienterne så hårdt som smitten med delta.

 

Et amerikansk studie peger i retning af, at risikoen for hospitalsindlæggelse er langt lavere med omikron end ved delta. Risikoen for at dø med omikron-varianten er hele 90 procent mindre end risikoen for at dø med delta.

 

Til gengæld er det blevet klart for enhver, at omikron smitter lettere. Et stort antal danskere har enten oplevet omikron på egen krop eller vil komme til det.

 

Det er en meget dårlig idé at bagatellisere omikron

Der er absolut ingen grund til at bagatellisere smitten med omikron, selv om den generelt er mildere.

 

Smittens hurtige spredning kan føre til, at vigtige funktioner i vores samfund bliver hårdt ramt: privat produktion, skoler, børnepasning, offentlige myndigheder. Sidst, men ikke mindst kan sundhedsvæsnet blive ramt.

 

Så vi kan ikke slå os til tåls med, at smitten er mildere. Dette er alvorligt, og smitten skal bekæmpes. Vi skal ikke bare slippe den løs og så håbe på, at vi engang ud i fremtiden opnår den såkaldte flokimmunitet i form af, at størsteparten af befolkningen bliver smittet og dermed beskyttet.

 

Selv om omikron alt i alt ikke er så hårdhændet som delta, så kan den også gøre mennesker ret syge – samtidig med, at den skaber store forhindringer for et normalt samfundsliv og en betydelig belastning for vores sundhedsvæsen.

 

Det er kommet på mode at tage mere afslappet på smitterisikoen … og så er der indvandrerne

Desværre har der i medierne været en tendens til at nedtone problemerne ved omikron. Journalister har i det hele taget – ligesom nogle borgerlige politikere – haft en tendens til at mase på for at få en hurtigere åbning af samfundet.

 

Det risikerer at skabe en større letsindighed i befolkningen. Denne sammenhæng synes at fremgå af det såkaldte HOPE-projekts tal. De viser, at danskerne er blevet noget mindre villige til at lytte til advarsler fra corona-eksperter og sundhedsmyndigheder.

 

De nye tal fra HOPE peger i retning af, at danskerne er blevet mindre enige i, at sundhedsmyndighedernes råd giver ”stor sikkerhed” under epidemien, og at rådene er ”vigtige for at opnå et sikkert samfund”.

 

Det er på det seneste blevet lidt ’trendy’, ikke mindst i de snakkende klasser, at tage mere afslappet på tingene. Færre møder op på vaccinationsstederne, hvor lokaler står tomme. Nogle gider ikke rigtig tage det tredje stik – det såkaldte booster-stik.

 

’Booster-stikket’ har stor betydning

Samtidig mærker vi fortsat en klar tendens til, at der blandt ikke-vestlige indvandrere er en særlig stor tilbøjelighed til at være ligeglad med det samfundsansvar, som den enkelte har for at holde smitten nede. Indvandrere er stadig stærkt overrepræsenterede blandt de smittede.

 

Undersøgelser viser, at ’booster-stikket’ har stor betydning. Så det er en ualmindelig dårlig idé at springe en sådan revaccination over. Desværre har 12 procent af dem, der kunne komme i betragtning, ikke fået det tredje stik.

 

Den manglende lyst til revaccination findes især i de yngre grupper (under 40 år), der oftere føler sig usårlige. Det fremgår af HOPE-undersøgelserne.

 

Ifølge Sundhedsstyrelsen har 2,3 millioner borgere siden 1. december taget imod revaccineringen. Men, som det hedder: ”Nu skal de sidste med”. For at forhindre alvorlig sygdom og død og for at begrænse belastningen af hospitalerne.

 

Overlæge advarer mod letsindighed

Vi har indtil videre brug for både en forstærket vaccineindsats og fortsatte restriktioner i samfundet. Nogle fagfolk i sundhedssystemet mener faktisk, at man går for hurtigt frem med at fjerne restriktionerne.

 

Således siger Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge på Rigshospitalet, til Berlingske:

 

”Det er for tidligt at åbne op for samfundet igen. Jeg kunne godt tænke mig, at vi ventede til, at der i flere dage havde været faldende smittetal og færre indlagte.”

 

Men nu står det jo klart, at der bliver gennemført lempelser. Man skal ikke male fanden på væggen – der er tale om relativt moderate lempelser. Men vi har i forvejen høje smittetal, og de kan hurtigt tage yderligere fart.

 

De politikere og mediefolk, der på automatpilot lægger op til, at vi ikke kan åbne hurtigt nok, bør være meget påpasselige med, hvilken udvikling de skubber på.

 

Danmark er på ingen måde i sikker havn, når det gælder corona. Der er fortsat i den grad gang i smitten.

 

Opsigtsvækkende nyhed på vaccine-fronten

Omikron-varianten rammer ikke så hårdt som delta-varianten – og i den forstand er der noget positivt i, at den har skubbet delta-varianten ud. Men den er fortsat i stand til at gøre alvorlig skade på vores samfund – ikke mindst, fordi den spredes så let.

 

Det tredje vaccinestik er et vigtigt våben for at forhindre, at det går galt. For udsatte grupper kan der også blive tale om flere booster-stik.

 

Samtidig kommer der nu på vaccine-fronten en opsigtsvækkende nyhed, der kan skabe en helt ny situation i kampen mod corona:

 

Partnerskabet mellem virksomhederne Pfizer og Biontech, der står bag den delta-vaccine, som er langt den mest anvendte i Danmark, arbejder på at levere en vaccine, der er målrettet mod at bekæmpe omikron-varianten. (Die Welt).

 

Det vil være meget positivt, hvis danskerne kan vaccineres direkte og målrettet mod omikron. Men det kræver altså, at befolkningen er med på det.

 

De to medicinalfirmaer bebuder, at de regner med at være parate til at sende det nye produkt på markedet i marts måned – forudsat, at de har fået de fornødne tilladelser.

 

Vaccinen er vores bedste våben.

 

Problemet med ’flokimmunitet’

Virologer er begyndt at finde begrebet ”flokimmunitet” frem igen. Dette begreb indebærer, at smitten bliver spredt så meget i vores samfund, at stadig flere gradvist bliver immune. På den måde håber man at ’udsulte’ corona-virus.

 

Men problemet med at satse på flokimmunitet gennem smittespredning er, at en hulens masse mennesker kan blive syge undervejs – nogle af dem vil dø.

 

Det er altså en metode til smittebekæmpelse, som har store menneskelige omkostninger.

 

I starten af pandemien i Danmark var der også fagfolk, der flirtede med tanken om at skabe denne form for flokimmunitet. Men det stødte på hård modstand – ikke mindst fra Den Korte Avis. Vi argumenterede for, at de menneskelige omkostninger ved denne fremgangsmåde var uacceptabelt store.

 

Det gjorde vi blandt andet med henvisning til Sverige, hvor sundhedsmyndighederne i en periode legede med forsøg på at skabe flokimmunitet ved på denne måde at lade smitten sprede sig. Vi så med stor bekymring på de konsekvenser, som teorierne om flokimmunitet fik for især sårbare svenskere:

 

De ældre døde som fluer på plejehjemmene. Myndighederne lod det ske.

 

Fanden skulle da melde afbud til kampen mod corona, fordi man ikke gider

Vi skal absolut ikke have nye udgaver af den slags eksperimenter i Danmark.

 

Det ændrer jo ikke ved, at smitten faktisk har den vigtige sideeffekt, at flere bliver immune.

 

Men vi skal ikke lave en strategi, der sigter mod, at flest muligt skal udsættes for smitte. Vi skal frem for alt skabe en ’flokimmunitet’ gennem vaccinerne. Og denne flokimmunitet skal yderligere styrkes ved den ansvarlige omgang med hinanden, som danskerne i den grad har demonstreret under hele pandemien.

 

Omikron rammer ikke den enkelte smittede så hårdt som delta. Til gengæld kan den smitte langt flere. Det vil være dumt og uansvarligt, hvis man begynder at udvikle en filosofi om, at omikron-smitten bare skal have lov til at køre.

 

Omikron skal bekæmpes. Og det vil være et stort fremskridt, hvis det faktisk lykkes for Pfizer-Biontech eller andre at udvikle en vaccine, som holder den nede.

 

Gennem årene har vacciner været et afgørende instrument til at forhindre, at farlige sygdomme spreder sig i vores samfund. Nogle af os husker den glæde og optimisme, som vores forældre i sin tid følte over, at der nu fandtes vacciner, der kunne holde den slags farlige sygdomme nede.

 

Nu har vi igen behov for at mobilisere denne glæde over, at vi kan tage kampen op. Så skulle fanden da melde afbud til kampen, fordi man ikke lige gider at møde op på et vaccinecenter.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…