Eksplosiv udvikling: Hårdt presset Putin beder nu Kina om hjælp

Pavel Golovkin/Pool via REUTERS/File Photo/ritzau/scanpix

Krigen i Ukraine er ikke gået som Ruslands præsident Putin havde håbet på. De heltemodige ukrainere har ydet meget stærkere modstand mod de russiske tropper, end herskeren i Kreml havde regnet med.

 

Samtidig er Putin under hårdt pres på anden vis. Det understreges af en opsigtsvækkende nyhed:

 

Ifølge den britiske avis Financial Times har Putin bedt Kina om militær og økonomisk støtte. Avisen henviser til amerikanske regeringskilder.

 

Financial Times anses i vores del af verden som et medie med høj troværdighed.

 

Rusland har angiveligt bedt om våbenhjælp og om hjælp til, at Rusland kan slippe uden om Vestens økonomiske sanktioner.

 

Amerikansk advarsel

Historien har fået præsident Joe Bidens sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, til at gå ud på CNN med en advarsel til Kina:

 

Det vil få konsekvenser, hvis Kina og kinesiske virksomheder gør forsøg på at undergrave Vestens sanktioner mod Rusland. USA truer med økonomiske gengældelsesaktioner.

 

Kina har foreløbig reageret ved at lade en talsmand kalde omtalen af eventuel kinesisk støtte til Putins krig for ”ondsindede rygter”.

 

Præsident Bidens sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan mødes i dag, mandag, i Rom med Kinas vigtigste udenrigspolitiker, Yang Jiechi.

 

Kina har absolut ingen appetit på at føre krig i Ukraine

Det kinesiske styre er givetvis alt andet end begejstret for Ruslands bøn om hjælp, herunder våbenhjælp. Kina ønsker absolut ikke at blive direkte part i konflikten. Præsident Xi Jinping har sin egen politiske dagsorden.

 

Dette blev understreget af, at Kina nøjedes med at undlade at stemme, da FN’s sikkerhedsråd vedtog en fordømmelse af det russiske angreb på Ukraine. Man stemte ikke imod, som russerne gjorde.

 

Som Den Korte Avis tidligere har påpeget, ønsker den kinesiske leder frem for alt at skabe økonomisk fremgang for sit land og bedre levevilkår for den enkelte kineser.

 

Kina er blevet mere og mere integreret i verdensøkonomien, og det ønsker landet absolut ikke at få lavet om på. Xi har ingen appetit på at blive inddraget i et blodigt væbnet opgør i Ukraine. Og da slet ikke i en situation, som russerne ikke har særlig godt styr på.

 

Ydermere er det faktisk sådan, at Kina har udmærkede relationer til Ukraine, ikke mindst i form af økonomisk samarbejde.

 

Xi Jinping har en helt anden dagsorden end Putin

Putins dagsorden, der går ud på at fjerne Ukraine som et selvstændigt land, er ikke Xi Jinpings dagsorden. Omvendt vil Kina under ingen omstændigheder ud i en konflikt, hvor man er i åben konfrontation med Rusland.

 

Xi Jinping har derfor to reaktioner i forhold til den militære konfrontation omkring Ukraine.

 

Den ene er, at Kina skal undgå direkte indblanding i konflikten.

 

Den anden er, at Kina skal forsøge med diplomatiske midler at bidrage til en forhandlingsløsning, inden det hele kommer ud af kontrol.

 

Den Korte Avis omtalte for nylig (10.3.), at Xi Jinping havde drøftet situationen med Frankrigs præsident Macron og Tysklands forbundskansler Scholz. Det skete på et videomøde.

 

Nu skal den kinesiske leder så – ifølge Financial Times – forholde sig til Putins bøn om assistance til at få kontrol med ukrainerne. Det passer ham ekstremt dårligt.

 

Fødselshjælper for forhandlingsløsning

Kina vil ikke involveres militært i Ukraine. Og man ønsker heller ikke at blive så stærkt involveret i at hjælpe Putin, at Kina står som en meget direkte deltager i konflikten.

 

Man vil helst begrænse sig til at gøre sin indflydelse gældende bag kulisserne suppleret med eventuelle initiativer til at hjælpe forhandlinger på vej.

 

Det skyldes ikke bare USA’s trusler. Det skyldes Kinas egen udenrigspolitiske strategi.

 

Det kan udelukkes, at Kina bliver en aktiv, væbnet deltager i Ukraine-konflikten. Måske vil man yde et vist bidrag i form af våben og penge til at stive det ikke særligt overbevisende russiske militær af.

 

Men Kina ønsker først og fremmest at have rollen som fødselshjælper for en forhandlingsløsning, som de stridende parter kan tilslutte sig.

 

Derfor passer historien i Financial Times formentlig Xi Jinping rigtig dårligt.

 

Nu bliver det sværere for ham at køre et diskret diplomati for at få skabt en våbenhvile i Ukraine og en fredelig udgang på situationen.

 

Vladimir Putin og Katharina den Store

Man fornemmer hos Putin en desperation over ukrainernes heroiske modstand. Men han er absolut ikke til sinds at give op. Tværtimod er han parat til at gå endnu mere brutalt til værks for at gennemtvinge sine mål.

 

Han drømmer om at skabe et storrussisk imperium som på Katharina den Stores tid. Han er besat af ambitionen om en glorværdig plads i de russiske historiebøger.

 

Men Putin er en mere og mere presset mand. Det kan føre ham ud i en endnu mere brutal undertrykkelse af ukrainerne. Men det kan måske også åbne muligheder for en forhandlingsløsning. Og det er disse muligheder, Ukraines præsident Zelensky håber, at han kan udnytte.

 

Svært er det. Putin vil måske gerne have et pusterum, men han har med sikkerhed ikke opgivet sin drøm at genskabe russisk storhed.

 

Presset på Putin

Der ligger næppe fred lige om hjørnet for de hårdt plagede ukrainere. Men Putins anmodning om hjælp fra Kina kunne trods alt tyde på, at han er under pres.

 

Han er afhængig af hjælp fra Kina, der ikke ønsker at blive involveret i et blodigt krigseventyr.

 

Han står over for et USA, der absolut heller ikke havde tænkt sig, at han skal være Ruslands nye zar.

 

Og så møder han ukrainere, der kæmper ufatteligt hårdt og modigt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…