Danmark og dansk kultur er i opbrud, ikke mindst fordi Danmark stemte sig ind i EF i 1972. Nogle af kræfterne bag det historiske forløb har Marianne Wagner skrevet en roman om.
Marianne Wagner: NÅR DEN STÆRKE VOGTER SIN GÅRD. Hæftet med flapper. Forlaget Mellemgaard. 262 sider. Vejl. pris 249, 95 kr. Udgivelsesdato 22.04.22.
***** fem stjerner ud af seks
Marianne Wagner er sognepræst, og så er hun kendt som en skarp og velargumenterende samfundsdebattør. Senest har hun haft ørerne i maskinen, fordi hun i et indlæg i Kristeligt Dagblad Jeg er en af de præster, der ikke ønsker at vie to af samme køn. Og jeg vil gerne forklare hvorfor tilkendegav sin holdning til kirkevielse af homoseksuelle par.
Nu debuterer hun som skønlitterær forfatter, og det er der kommet en både tankevækkende, historisk informativ og (for mig) dybt rørende bog ud af.
Varedeklaration
Varedeklaration: Indtil corona-cirkusset og Ukraine-stedfortræder-krigen ramte os, var jeg enig med Marianne Wagner i alt. Jeg har arbejdet sammen med hende i Dansk Samling og har bl.a. skrevet kronik med hende Feministerne skal ikke køre solo: Vi vil have mændene og kernefamilien tilbage.
Så nu ved læserne altså, at mit udsyn på verden flugter med forfatterens, hvilket ikke kan undgå at påvirke min vurdering.
Genre, tid, sted og rum
”Når den stærke vogter sin gård” er en historisk kollektivroman, der foregår i årene 1924-1974 forskellige steder i Danmark: Sønderjylland, Sydslesvig, Nordjylland, København – og Grønland.
Miljøet er øvre middelklasse – flere af hovedpersonerne bliver uddannet læger og to medlemmer af Folketinget.
Komposition og fortælleteknik
Fortælleteknisk er romanen bygget op med en prolog og en epilog i en cirkelkomposition, og selve handlingsforløbet er stykket sammen af ikke-kronologiske kapitler af forskellig længde med skiftende afsendere og synsvinkler.
Vi springer frem og tilbage i tid, hvor fortælletidspunktet – ud fra hvilket resten af beretningen bliver anskuet – ligger på dagen for folkeafstemningen om EF-medlemskab d. 2. oktober 1972 og tiden umiddelbart efter.
Der bliver anvendt såvel jeg-fortællere (bl.a. i breve og dagbøger) som alvidende og personbundne – og med spring imellem brugen af nutid og datid.
Kompositionen kan karakteriseres som kalejdoskopisk, men hen ad vejen falder de enkelte løsrevne brikker smukt på plads i et færdigt mønster. Sproget er nærmest blottet for billeder og litterære virkemidler, men ’passer til’ personerne, solidt forankrede som de viser sig at være.
Persongalleri og tematik
Først får forfatteren ordet med sin bagsidepræsentation:
”Da Danmark den 2. oktober 1972 stemmer sig ind i EF, drager lægen Jens Jessen en voldsom konsekvens, som tvinger hans søskende, Lise og Mogens, til selvransagelse. Særligt Mogens, som har valgt en ganske anden livsbane end Jens, får vendt op og ned på sit liv, og han sætter sig for at forstå sin bror. Sporene leder tilbage til tiden før besættelsen, og man følger søskendeflokken og dens kamp for at finde en plads i et Danmark, hvor vedtagne normer er i opbrud.”
Hermed er rammen sat.
Hovedpersonerne er familien Jessen, en lægefamilie fra Nordjylland, som interesserer sig levende for Sønderjyllands historie og ønsker en grænse ved Ejderen.
Engagementet bliver bl.a. omsat i, at de tager imod et feriebarn, Midde, fra Sydslesvig. Hun er på alder med Lise, og de to knytter sig tæt til hinanden i de efterfølgende år.
Lise bliver læreruddannet i Tønder, hvor hun møder Kaj. Det er den store kærlighed, der dog bliver slået skår i, da Kaj går ind i modstandsbevægelsen under krigen. Han bliver fanget og ender i koncentrationslejr, hvilket skader ham for livstid.
Også Lises brødre, Jens og Mogens, deltager i modstandskampen, men undgår de pinsler, Kaj gennemlever.
Sløret skal ikke løftes for flere detaljer i plottet, da det netop er den gradvise afdækning af relationerne mellem hovedpersonerne og deres reaktioner på samfundsudviklingen i almindelighed, Sydslesvig-spørgsmålet og EF-afstemningen i særdeles, der er drivhjulet i begivenhedsrækken.
Dog en enkelt ’spoiler’, fordi hændelsen optræder allerførst i bogen: Jens begår selvmord – men hvorfor?
Citatmosaik
Igen vil jeg give forfatteren ordet – denne gang med et citat fra et interview i Flensborg Avis d. 1. marts:
”Et eller andet siger mig, at det vil være en provokerende bog for mange i grænselandet, men samtidig er det vigtigt – synes jeg – at få fortalt historien om, at sønderjydernes skæbne virkelig har været en folkesag for mange både i kongeriget og i det tabte land. Det behøver man jo ikke at skamme sig over, siger Marianne Wagner, der tidligere har været medlem af Dansk Samlings hovedstyrelse.”
Lidt flere citater fra romanen antyder ærindet. For ja, Marianne Wagner har et budskab med afsæt i kristendommen.
Først titlen, der stammer fra Jesu ord:
”Naar den stærke bevæbnet vogter sin Gaard, bliver det, han ejer, i Fred. Men naar en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig paa, og uddeler hans Bytte.” (s. 25)
”[Jens’ afskedsbrev:]onde ånder er er nok af. Ligegyldighed, nydelsessyge og den kunst, djævlen er bedst til, nemlig at skabe usikkerhed om det egentlige.” Usikkerhed om det egentlige, jaså, men hvad er ”det egentlige”. Mogens kender svaret; for Jens var ”det egentlige” det, han mente var den skabte orden, Gud, Danmark, familien, ”folkeligheden”, et ord, Jens elskede, og som Mogens altid havde fundet søgt og krukket.” (s. 46)
”(…) Gud er til stede i vor længsel og vor sorg efter det, vi mistede.” (s. 51)
Fra ”Det moderne menneske” af Arne Sørensen: ”Men han stoler ikke på noget. Han har ingen værdier, han virkelig vil sætte livet til for.” (s. 97)
”[Kaj:](…) det er det Folk, vi har, og hvis ingen viser dem Vejen og Sandheden, saa modnes de aldrig, saa kan de ikke have et Land, og saa har vi heller ikke et land. Jeg [Kajs kone, Lise:] tænker, at Folket kan rende og hoppe!
Men desværre har Kaj ret.” (s. 124)
Mon ikke Kaj er talerør for forfatteren?
”Hvorfor tror du [Jens], jeg [faderen Aage] forlod politik?
Det ville Mor, du skulle.
Ja, for hun så, hvad det gjorde ved mig.” (s. 141)
”Jeg [Lise] er angst for at kæmpe en forgæves kamp, jeg synes ikke, vi har bestilt andet hele vort liv, hvis jeg skal være ærlig.” (203)
Mon ikke også Lise her er talerør for forfatteren?
”Han [Jens] fik indblik i en meget direkte ondskab med den tupilak (…)” (s. 248)
”Jeg [Kaj] ville ikke gøre dig vred, Mogens. Jeg prøver bare at få dig til at se, at politik også handler om at sige nej og udstille en konflikt, så folk får muligheden for selv at tage stilling. Og det er ikke utidigt at tage fat i samarbejdspolitikken, for hvorfor var det, vi gik til modstand?” (s. 253).
Vurdering
Jeg har været et hus i splid med mig selv. På den ene side afskyer jeg som hovedregel fiktion, der prædiker tydelige (politiske, religiøse) budskaber, på den anden side har jeg nikket i takt med en række af de udsagn, der formuleres af de forskellige aktører i løbet af romanen; fordi Marianne Wagner et langt stykke ad vejen har skabt et troværdigt og facetteret persongalleri – ikke papfigurer, der blot skal benyttes i en bestemt sags tjeneste, men levende mennesker med fejl og mangler, der med deres tanker og handlinger kaster lys over store og eksistentielle dilemmaer i menneskelivet. Og over, at mennesker har valg at træffe her på jorden.
Som klichéen lyder: Ikke at træffe valg, er også at vælge.
I min varedeklaration ovenfor skrev jeg: Indtil corona-cirkusset og Ukraine-stedfortræder-krigen ramte os, var jeg enig med Marianne Wagner i alt.
Det er så også her, jeg sætter en kritik ind: Forfatteren når ikke langt nok med at afdække de kræfter, der stod – og står bag – undermineringen af dansk national suverænitet. Hun tilskriver danske (folketings)politikere alt for meget magt i forhold til, at de i det store og hele agerer som marionetter for de globalistiske eliter.
Uden nødvendigvis selv at være bevidst om det. Det har vi dugfriske eksempler på i forbindelse med såvel covid- som Ukraine-propagandaen.
Med den kritik på plads giver jeg ”Når den stærke vogter sin gård” min varmeste anbefaling.
***
Faktaboks
Marianne Wagner (f. 1970) er udlært i Atheneum boghandel. Hun blev cand.theol. i 2005 og er i dag sognepræst i Nørre Alslev og Nørre Kirkeby. Før da sognepræst i Træna og Aldersund, Norge.
Marianne Wagner redigerede medlemsbladet ”Nyt fra Dansk Samling” fra 2005 til 2016. Dansk Samling spillede en aktiv rolle i modstandskampen og deltog i både Frihedsrådet og befrielsesregeringen. Blev i efterkrigstiden gradvis omdannet til en forening for nationalsindede.
