Efter folkeafstemningen: USA kan ikke klare det hele for os – Danmark må selv tage et stærkere ansvar for kampen mod Putin

Folkeafstemning om danmarks forsvarsforbehold (Foto: Emil Helms, ritzau Scanpix)

Opdateret…

65,8 procent har sagt ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet I EU. 34,2 procent sagde nej.

 

Det danske forsvarsforbehold vil dermed være fortid, og Danmark vil være med i EU’s forsvarssamarbejde.

 

Vi afgiver dog ikke formelt suverænintet. Danmark deltager kun i EU-missioner, hvis et flertal i Folketinget tilslutter sig.

 

Denne ny situation skal bruges til at sikre, at de europæiske lande tage et større ansvar for deres eget forsvar, og at det sker på et grundlag i tråd med danske værdier.

 

USA tager gennem NATO et stort slæb for at forsvare europæernes sikkerhed. Forsvarssamarbejdet med USA er fuldstændig uundværligt for os.

 

Vi har absolut ingen interesse i at svække dette samarbejde, som i hovedsagen foregår gennem NATO. Tværtimod forbliver det en absolut hjørnesten i Europas forsvars- og sikkerhedspolitik.

 

Vi er fortsat meget afhængige af at have USA i ryggen. Det er i vores soleklare interesse at styrke NATO mest muligt.

 

Men vi må også være bevidste om, at vi i disse urolige tider selv skal levere et stærkere bidrag til Europas forsvar. USA kan ikke klare det hele for os. Og der eksisterer en reel risiko for, at kræfter i USA vil arbejde for, at USA trækker sig mere tilbage fra Europa.

 

Vi skal gøre alt for, at USA fortsat er parat til at bruge sine stærke militære kræfter til at forsvare Europa. Helt aktuelt drejer det sig jo frem for alt om at forsvare Ukraine. Men vi skal samtidig gøre os klar til, at Danmark og Europa må påtage sig et større ansvar for sin egen skæbne.

 

Til det hører, at Europa er parat til at styrke sin forsvarspolitiske indsats betydeligt. Det handler langt fra kun om krudt og kugler. De aktuelle EU-sanktioner mod russisk olie er således en vigtig del af denne forsvarsindsats.

 

På dette og andre store områder er vi nødt til at erkende, at Danmark ikke alene kan sætte Putin stolen for døren. Vi skal arbejde tæt sammen med både USA og de andre EU-lande.

 

Derfor skal vi sørge for, at vi ikke falder i den ene eller den anden grøft:

 

Vi skal gå imod, at nogle lande misbruger EU til at realisere deres egne stormagtsdrømme. Et slående eksempel er Frankrig, der er vældig ivrigt efter at få os andre til at engagere os i projekter, der skal styrke Frankrigs egen indflydelse og ”gloire”, især i forhold til afrikanske lande.

 

Det bliver en stadig kamp at undgå, at Danmark kommer til at medvirke til at stive den slags stormagtsdrømme af.

 

Men det kan ikke nytte noget, at vi i irritation over den slags er parate til at smide det hele og sige, at vi ikke vil være med til forsvarspolitisk samarbejde i EU.

 

EU er ikke en militær organisation og skal absolut heller ikke være det. Men EU skal selvfølgelig ikke lade, som om krigshandlinger i vores nærområde – vi taler om Ukraine – ikke vedkommer EU.

 

EU har en forpligtelse til at bidrage til, at der lægges det størst mulige pres på Putins regime. Det kan og skal ikke ske ved, at EU forsøger at ophæve vores nationale selvbestemmelse. Danmarks forsvarspolitik fastlægges i det danske folketing.

 

Men vi har brug for et samarbejde, der er stærkt nok til at sætte Rusland under pres.

 

Danmark vedtager rent politisk, hvad vi ønsker at deltage i. Også uden forsvarsforbehold. Det skal andre lande ikke diktere os.

 

Men set ud fra både danske og europæiske interesser må vi erkende, at Europa skal være i stand til at slå hårdere tilbage, når vi bliver angrebet – i dette tilfælde fra Rusland.

 

Dette drejer sig ikke om at sætte gang i flest mulige militære projekter i Mali og andre afrikanske lande – vi skal ikke klappe i vores små hænder, hver gang præsident Macron har fundet en ny idé til at pudse den franske ”gloire” op.

 

Det drejer sig frem for alt om, at Danmark skal tage meget aktivt del i forsvaret af Europa i en særdeles urolig tid.

 

Vi skal ikke være med i noget, som vi synes er forkert. Men vi skal sandt for dyden være med i noget, som vi synes er nødvendigt for at forsvare Danmark – og resten af Europa.

 

Det løser ikke i sig selv nogen problemer, hvis vi ophæver det danske EU-forsvarsforbehold.

 

Men vi står i en situation, hvor vi har stærkt behov for at prioritere handlekraft i forhold til vores fjender.

 

Den handlekraft skal først og fremmest vises gennem NATO. Og når forsvarsforbeholdet efter alt at dømme fjernes, så skal denne ny situation udnyttes bedst muligt.

 

Uanset om det ender med et ja eller et nej ved dagens afstemning, er det fuldstændig afgørende, at Danmark fortsætter med stærk støtte til Ukraine og urokkelig loyalitet i forhold til NATO.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…