Emil Nolde (1867-1956)
Nolde blev født som Hansen i en lille landsby øst for Tønder, som han senere tog navn efter. Opvokset i et religiøst miljø, hvor Bibelen stort set var den eneste bog i hjemmet, hvilket i høj grad inspirerede hans kunst. Præget af grænselandets muligheder og spændinger. Tysker med dansk pas.
Ingen, som har set Noldes billeder, lades uberørt. De efterlader et dybt indtryk på beskueren. Ekspressionismen var den kunstretning, som opstod i Europa omkring 1900-tallets begyndelse. Nøgleordet er ”udtryk”: subjektive følelser, fornemmelser og egne oplevelser blev boostet med vilde farver – ”som om en trykkoger med kunstnerens indre pres blev åbnet, og resultatet blev forvrængede motiver” (Davidsen). Enten fascineres eller frastødes man.
En nazist, der blev udstillet på Entartete Kunst!
Det er velkendt, at nazisterne hadede moderne kunst. Hitler betegnede engang Nolde som slet og ret et svin! Mindre kendt er det, at der ikke var enighed blandt topnazisterne om over en kam at afvise de ekspressionistiske malere. Goebbels kunne f.eks. godt acceptere en Nolde, men det var ”føreren”, der fik det sidste ord. Det var skæbnens ironi, at Nolde, som for enhver pris higede efter berømmelse, bl.a. ved i 1934 at melde sig ind i den nordslesvigske gren af NSDAP, blev afvist af dem, han så gerne ville accepteres af. Hvilket fører os videre til denne bogs hovedærinde:
Afmytologisering af en stor maler
Forfatteren, som til daglig arbejder som kulturredaktør på Flensborg Avis, demonterer med afsæt i andres grundige forskning en række myter om Nolde, Det gøres godt og grundigt. Nej, han fik aldrig forbud mod at male (kun fra 1941 forbud mod at udstille). Han gjorde selv meget for at blive stueren efter 1945, stærkt hjulpet af vennerne omkring hjemmet og kunstcentret Seebüll.
Antisemit med jødiske venner
Nolde fremkom flere gange med antisemitiske udtalelser. Desværre ikke usædvanligt på den tid. Men han og hustruen, den danske præstedatter Ada (f. Vilstrup), havde adskillige jøder i deres omgangskreds. Den enkleste forklaring på hans antisemitisme er sammenstøddet i 1911 med den jødiske impressionist Max Liebermann. De to kunne ikke døje hinanden, hverken personligt eller som kunstnere. Ikke andet? Nej, sikkert ikke stort andet. Jødefjendtlighed har mange ansigter.
At Adas far i sine erindringer skulle have anført, at familien oplevede svigersønnen som ”et forvildet individ”, kan dog ikke passe. Det er en lapsus. Faderen døde i 1891 – 11 år før datterens ægteskab. Det er rettelig lillebror Vilhem, der skrev herom i sine upublicerede erindringer.
Kan et dumt svin være en formidabel kunstner?
Det korte svar er: ja, naturligvis! Tænk hvor megen god litteratur, kunst og musik (f.eks. Wagner, som altså ikke havde ”et forhold til nationalsocialismen” – det forholdt sig omvendt) vi ellers skulle forsage. I en tid, hvor identitetspolitik m.v. martrer debatten og de offentlige institutioner er det vigtigt at afvise ethvert tiltag til den politisk korrekte renhedskultur.
50 af bogens 255 sider består af et udvalg af Noltes billeder. Trykt på kvalitetspapir fremstår de meget smukt og i god sammenhæng med teksten. Bogen fortjener opmærksomhed som en appetitvækker til en af det 20. århundredes største malere. Nazist eller ej. Mennesket er en gåde.
Hans Christian Davidsen, NOLDE. Maleren, der trådte ved siden af.
Politikens Forlag 2021, 255 sider, rigt ill., 340 kroner.