Også i Afghanistan var der i lighed med Danmark Eid-fest, dog et døgn før festlighederne i Danmark.
Her i Afghanistan blev begivenheden fejret på ægte islamisk vis med forberedelser til nye og brutale kvindeundertrykkende love.
Love, der er i nøje overensstemmelse med Koranens ord og bogstav, og som muslimer overalt i Verden i princippet har at rette sig efter.
Den hårde burka, der også skjuler hænders
Den nye lovgivning rettet mod kvinder blev offentliggjort under en pressekonference i Kabul i lørdags.
Her blev det meddelt, at en ny lov nu påbyder alle kvinder at bære burka uden for hjemmet således, at deres ansigt og krop er fuldt tildækket, samt at loven træder i kraft øjeblikkelig.
Det blev understreget, at den ideelle ansigtsdækning er den altdækkende blå burka, hvor også hænderne er skjult og med små tremmer for øjnene, som var obligatorisk for kvinder under Talebans tidligere styre fra 1996-2001.
Ved overtrædelse straffes manden eller kvindens mandlige slægtninge
I bogstavtro islam er det manden, der bestemmer over kvinden og har ansvaret for hende.
Således fremgår det da også af den nye lovgivning, at det er kvindens mand, fader eller nærmeste mandlige slægtning, der vil blive straffet med fængsel eller fyring fra et job i staten, hvis loven overtrædes, skriver Reuters.
Tidligere på året er det efter Talibans magtovertagelse blevet forbudt kvinder at færdes alene uden en mandlig ledsager, ligesom det også er blevet forbudt for en mand og en kvinde at opholde sig sammen i en park.
Ministeren for udbredelse af dyd og forebyggelse af last: Pas jer selv!
I forbindelse med fremsættelsen af den nye lov for kvinder fastslog ministeren For udbredelse af dyd og forebyggelse af last”, Mohammad Khalid Hanafi, at verden enten bør samarbejde med Taliban eller også passe sig selv:
“Vi opfordrer verden til at samarbejde med det islamiske emirat og befolkningen i Afghanistan … Lad være med at genere os. Lad være med at bringe mere pres, for historien er vidne til, afghanere ikke lader sig påvirke af pres,” Lød det ifølge Reuters
Udtalelsen blev formentlig fremsat som en rektion på, at USA og andre har allerede har skåret i udviklingsbistanden og sanktioneret banksystemet med det resultat, at Afghanistan er på vej mod økonomisk ruin.
I FN er man dybt også bekymret over lørdagens udmelding fra Taliban.
”Denne beslutning modsiger adskillige forsikringer om respekt for og beskyttelse af alle afghaneres menneskerettigheder,” hedder det i en erklæring fra FN’s Afghanistanmission, UNAMA.
Kilder til denne artikel:
https://unama.unmissions.org/unama-statement-hijab-directive-taliban-authorities