Søren Lehmann og Peter Windfeldt har fået nok.
De har fået nok af nogle af gymnasieeleverne med indvandrerbaggrund på Københavns Åbne Gymnasium.
I dag har 38 procent af eleverne på gymnasiet ikke-vestlig baggrund. Og det præger dagligdagen på i en så negativ retning, at Søren og Peter har sagt stop og er søgt videre til andre gymnasier.
Grov chikane af læreres undervisning
Stemningen i klasselokalet er ren “ragnarok” på grund af de ikke-vestlige elevers grænseoverskridende opførsel, fortæller Søren Lehmann til Christian Foldager og Siri Philippa Hollmén Olesen i et debatinterview i Berlingske.
“Mange af de tosprogede råber på tværs af klassen, generer sidemanden, tager telefonen i alles påhør, forlader klassen midt i undervisningen, smækker med døren på vej ud, taler højlydt med hinanden under tavleundervisningen og diskuterer fravær i al uendelighed, fordi de ofte kommer dumpende efter timens begyndelse”, siger Søren Lehmann til avisen.
Han fortæller også, at man kan få ting som plastikflasker, tuscher og hæfter kastet efter sig, når man står ved tavlen – eller der kan blive lyst med laser.
Det er ikke alle tosprogede elever der skaber problemer, understreger de to gymnasielærere.
Men en stor del opfører sig på en måde, der er fuldstændig uforenelig med undervisningen, siger de. Deres beskrivelser bekræftes anonymt af flere nuværende lærere, skriver Christian Foldager i interviewet.
Truende adfærd
Kaos i timerne er ikke det eneste, der har rystet de to garvede gymnasielærere.
De har også oplevet trusler mod lærerne og truende adfærd overfor de ansatte.
“Fra det øjeblik man kommer ind i de klasser, der har mange problemelever, er man i defensiven” siger Søren Lehmann.
Han oplever, at en del af eleverne har en konstant aggressiv tone overfor underviserne.
“Selv de mindste irettesættelser bliver mødt med en storm af protester”, siger han om eleverne, der ofte omgående klager til ledelsen.
De to gymnasielærere leverer en række eksempler på elever med ikke-vestlig baggrund, som udviser total mangel på respekt for lærerne og andre ansatte, og som ødelægger undervisningen for dem, der gerne vil lære noget.
Samtidig giver det de lærere, der bliver udsat for den slags, horrible arbejdsforhold. Det rammer især kvindelige lærere på grund af en udtalt kvindeforagt hos en del af eleverne.
Kvindelige lærere kaldes ”luder” og ”kælling”
Kvindeforagt er en væsentlig del af den kulturbaggrund, som en del elever med ikke-vestlig baggrund medbringer i gymnasiet.
Som Peter Windfeldt siger til Berlingske: “Det var mest de kvindelige lærere, som blev presset af de problematiske elevers opførsel”.
En kvindelig lærer, der ønsker at være anonym, fortæller, at nogle af drengene med ikke-vestlig baggrund kalder de kvindelige lærere for “luder”, “kælling” og lignende, hvis de bliver irettesat foran de andre elever.
De kan være helt oppe i ansigtet på de kvindelige lærere, fortæller hun.
Når hun går ind i en klasse med mange ikke-vestlige elever er hun utryg, fordi mange af drengenes opførsel er grænseoverskridende og til tider truende.
’Dansker’ er et skældsord
De alvorlige problemer bunder i en dyb kulturkløft mellem dansk kultur og mellemøstlig og andre ikke-vestlige kulturer.
Mange elever med ikke-vestlig baggrund lægger luft til danske elever. De bruger ‘dansker’ som skældsord, og de vil undgå ‘danskerklasser’, står der i interviewet.
I kantinen sidder eleverne opdelt efter etnicitet, og de tosprogede elever deltager ofte ikke i sociale arrangementer.
Kan man forestille sig et mere indlysende vigtigt tema i valgkampen?
De eksempler, som de to gymnasielærere leverer, blotlægger kultursammenstød af dybt skræmmende dimensioner.
De vidner om unge mennesker, der lever i et parallelsamfund, og som præges af en udtalt foragt for det danske samfund og dets repræsentanter – i dette tilfælde lærerne.
Hele den tradition for folkeoplysning og uddannelse, som er så fundamental for det danske samfund, mødes her med foragt og aggression fra unge mennesker, som savner enhver respekt for dansk kultur, danske værdier og danske normer. En trussel mod sammenhængskraften i vores samfund.
Kan man forestille sig et mere indlysende vigtigt tema i valgkampen?
Ja, det kan vores politikere åbenbart sagtens. Det store flertal af dem har indtil videre ført en valgkamp, som har været støvsuget for disse altafgørende emner.
Det gælder de stærke kultursammenstød, der generelt er kommet til at præge vores samfund. Sammenstød mellem en vestlig oplysningstradition og en mellemøstlig tradition, der er gennemsyret af begreber om ære, aggressiv selvhævdelse og mandschauvinisme.
Og det gælder de dybt problematiske forhold, som kultursammenstødene skaber i væsentlige dele af vores uddannelsessystem.
De ansvarlige politikere siger ingenting. Og de medier, der ikke synes, at nogen bagatel er for lille til at blive pustet voldsomt op under valgkampen, er totalt tavse om det pres mod vores kultur og værdier, der sætter sig stadig stærkere spor i vores samfund. Fra kvindesyn til kriminalitet.
De skræmmende tendenser, der viser sig i parallelsamfundene – blandt andet på gymnasier – får lov til at udvikle sig videre stort set uden politisk debat om, hvor det fører os hen.
De kan og vil ikke lære noget
De to læreres beretning burde få politikerne og andre ansvarlige til at slå ørerne ud og spærre øjnene op. For eksempel når de drager den konklusion, at mange af eleverne med ikke-vestlig baggrund slet ikke burde være i gymnasiet. Til Berlingske siger Søren Lehmann:
”Eleverne saboterer gang på gang undervisningen. Det gælder næsten alle klasser med mange tosprogede. Grundlæggende er mange af dem ikke egnede til at modtage undervisning. De har ikke forudsætningerne for at gå i gymnasiet.
Mange af de tosprogede er ude af stand til at modtage undervisning på gymnasieniveau, siger han.
Disse uge er ude af stand til at lære og de ønsker faktisk heller ikke at lære noget, siger Peter Windfeldt.
I stedet for at være i gymnasiet burde flere af de tosprogede unge hjælpes i gang med andre uddannelser, lyder det.
Det skal der ikke tales om
Men det skal der ikke tales for meget om. Sådan synes attituden at være hos skolens rektor og ledelsen iøvrig.
Og sådan er det også hos danske medier og danske politikere. Man er vel politisk korrekt.
De vil ikke tale om den ikke-vestlige masseindvandrings store konsekvenser for kultur og uddannelse i Danmark. Til trods for, at vores kultur og vores uddannelse bestemmer, hvem vi er, og hvad vi kan.
