Belarus (Hviderusland) går nu mere aktivt ind i Ruslands krig mod Ukraine.
Det sker efter den store eksplosion lørdag på broen til Krim. Broen har stor symbolsk og militær betydning for Rusland.
Putin kaldte i en tale mandag bombningen af broen for en terrorhandling udført af Ukraine.
Ukraine har ikke taget ansvaret for ødelæggelserne af broen til Krim.
Men de udløste mandag omfattende bombninger og ødelæggelser af Kiev og andre store byer i Ukraine. Blandt andet er energiforsynligen ramt. (Se flere videoer i DailyMail)
Desuden førte det til at Belarus gik mere aktivt ind i krigen. Belarus har indtil videre forsøgt at holde sig ude af krigen samtidig med at præsident Alexandr Lokasjenko har forsikret, at han støttede Ruslands krig.
Aleksandr Lukasjenko, siger, at Hviderusland og Rusland sammen vil danne en militær indsatsstyrke som reaktion på, hvad han kalder “forværrede spændinger ved hans lands vestlige grænser.”
Det skriver det statslige nyhedsbureau Belta ifølge TV2.
Lukasjenko siger, at de to lande begyndte at opbygge den fælles styrke for to dage siden – øjensynligt efter en kraftig eksplosion på Ruslands bro til Krim, som russerne siger, at Ukraine stod bag.
Men det gør næppe hverken fra eller til, siger militærekspert Anders Puck Nielsen til TV2.
Ukraine har i de seneste uger formået at vinde terræn tilbage fra Rusland. Alle meldinger går på, at Putin og hans militærmaskine er på hælene.
Derfor leder Putin med lys og lygte efter veje til at styrke sin position over for Ukraine. En af dem er et pres på Lukasjenko.
Men det er næppe noget der spiller nogen særlig rolle. Det vil næppe vende krigslykken, siger Anders Puck Nielsen.
