Ny måling: Mette Frederiksen vinder opgør – De Radikale kommer ned med nakken

Sofie Carsten Nielsen og statsminister Mette Frederiksen under åbningsdebatten i Folketinget (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Udskrivelsen af folketingsvalget skete på en ret dramatisk politisk baggrund. De Radikale nægtede at støtte en fortsættelse af den rene S-regering og krævede et nyvalg.

 

Nu har Mette Frederiksen udskrevet valget. Hvad det angår, har hun bøjet sig for De Radikale.

 

De Radikale prøver at udråbe dette til en sejr. Men det er en såkaldt pyrrhussejr – en sejr, der er så dyrt købt, at den reelt er et nederlag.

 

For nok har De Radikale fået opfyldt deres krav om valg. Men ifølge meningsmålingerne står de til at gå klart tilbage ved dette valg. Vælgerne straffer dem for at fremprovokere valget.

 

I forvejen var vælgernes opbakning til partiet svag. Men det blev altså kun værre af, at De Radikale fremtvang et valg, som de færreste åbenbart kan se meningen med.

 

Dramatisk tilbagegang for Sofie Carsten Nielsen

En helt aktuel meningsmåling (Epinion) viser et dramatisk fald i vælgertilslutningen til partiet. Den forrige Epinion-måling fra september gav De Radikale 8,6 procent af vælgerne. I den nye måling fra oktober står de til blot 4,9 procent.

 

En nylig Gallup-måling viste også en alvorlig nedtur for partiet.

 

Denne radikale nedtur sker samtidig med, at Socialdemokratiets tilslutning hos Epinion er vokset til 27,3 procent af stemmerne. En væsentlig fremgang for partiet.

 

Striden mellem De Radikale og Socialdemokratiet om udskrivelse af valg har således en klar konsekvens: Vælgerne belønner Socialdemokratiet og straffer De Radikale. På vælgerplan er Mette Frederiksen vinderen, mens Sofie Carsten Nielsen er den klare taber i den indbyrdes strid.

 

Men De Radikales selvskabte trængsler stopper ikke her.

 

Ny S-strategi: ”Fri os for De Radikale”

 

Ikke nok med, at de har fået vælgersmæk for at have udløst valget. Den radikale adfærd har også skubbet til et bemærkelsesværdigt strategiskifte i Socialdemokratiet. Et strategiskifte, der trækker partiet væk fra De Radikale, hvilket kan føre til et markant tab af radikal politisk indflydelse på dansk politik.

 

Hidtil har Mette Frederiksen regeret på grundlag af en alliance mellem Socialdemokratiet, De Radikale og venstrefløjen. Et rødt flertal med politisk korrekt slagside.

 

Men nu lægger Mette Frederiksen altså op til et strategiskifte for en regering under hendes ledelse.

 

Hun erklærer sig nu som tilhænger af et bredt regeringssamarbejde hen over midten i dansk politik. Hun vil undersøge mulighederne for at få skabt et sådant samarbejde, siger hun.

 

Det er en invitation til Venstre og De Konservative og muligvis andre borgerlige kræfter. Til gengæld kan man vist godt sige, at det ikke er en invitation til De Radikale.

 

Tværtimod: Når Mette Frederiksen går ud med budskabet om et bredt regeringssamarbejde hen over midten, så står der temmelig tydeligt mellem linjerne:  ”Fri os for De Radikale.”

 

Direkte samarbejde hen over midten

Pointen er selvfølgelig ikke, at Socialdemokratiet slet ikke vil samarbejde med De Radikale. Men pointen er, at Mette Frederiksen ikke ønsker at være afhængig af De Radikale.

 

Hun er parat til at afprøve, om Socialdemokratiet kan frigøre sig fra de gamle tætte strategiske bånd til Sofie Carsten Nielsens parti.

 

Socialdemokratiet åbner for et øget direkte samarbejde med de borgerlige partier og muligvis et regeringssamarbejde med et eller flere af dem uden om De Radikale.

 

Det hænger især sammen med to ting: For det første Mette Frederiksens frustration over De Radikale. For det andet den kendsgerning, at der i dag er et stærkere grundlag for et bredere samarbejde, end der har været tidligere.

 

Den brede enighed om krigen i Ukraine er et aktuelt meget vigtigt eksempel. Oprustning er i den grad ophørt med at være et refleksagtigt fyord for socialdemokrater – ja, sågar for dele af venstrefløjen.

 

Også på andre områder har Socialdemokratiet bevæget sig tættere på borgerlige standpunkter. Det gælder således udlændingepolitikken – selv om der er megen taktik i de ’strammerstandpunkter’, der fremføres.

 

Sideløbende har der været en udvikling, hvor borgerlige partier er rykket tættere på traditionelt socialdemokratisk tankegods. I øjeblikket profilerer Venstre sig på en økonomisk linje, der lægger vægt på velfærd og distancerer sig fra De Konservatives dramatiske skattelettelser.

 

Der er noget i luften…

Når Mette Frederiksen nu fremfører tanken om et bredt regeringssamarbejde hen over midten, så er det altså ikke bare et tilfældigt påfund for at score nemme points.

 

Når tanken overhovedet kan opstå, hænger det sammen med de samfundsmæssige og politiske forandringer, vi står midt i. Der er noget i luften …

 

Men når man så ser mere konkret på, hvordan dette brede samarbejde skulle finde sted, melder problemerne sig.

 

Regeringssamarbejde?

Man kan godt forestille sig et større samarbejde mellem Socialdemokratiet og de store borgerlige partier. Man kan selvfølgelig også forestille sig et bredt samarbejde, hvor flere af de mindre partier er med.

 

Så længe der er tale om et konkret samarbejde, hvor man laver forlig fra den ene sag til den anden, falder det jo helt inden for dansk politisk tradition.

 

Men man kommer jo op på et helt andet niveau, hvis man taler om et fast samarbejde mellem partier på begge sider af den politiske midte. Selvfølgelig først og fremmest, hvis der direkte er tale om et regeringssamarbejde.

 

Det er vel et sådant samarbejde, Mette Frederiksen nu lufter muligheden for. Men det er meget krævende at få til at fungere. Ikke mindst i Danmark, hvor vi har meget ringe tradition for et sådant fast, bredt regeringssamarbejde.

 

Kæmpefiasko

Vores politiske historie rummer et enkelt forsøg på at skabe noget sådant. Nemlig SV-regeringen mellem Socialdemokratiet og Venstre i 1978-79. Den blev en kæmpefiasko.

 

Så der er mildt sagt ikke solide traditioner at bygge på her. Det er der i andre lande med andre politiske erfaringer (for eksempel Tyskland). Men ikke hertillands.

 

Mette Frederiksens tanker om et bredt samarbejde kan måske klinge godt. Og hvis man ellers kunne regne med, at det fungerede efter hensigten, kunne man tænke sig interessante resultater. Herunder det positive, at Danmark fik en regering uden radikal deltagelse.

 

Men det er et usikkert projekt. Det er vel tvivlsomt, om det overhovedet bliver søsat, når det kommer til stykket.

 

Hvis det skal være ærlig snak

Der kan gives gode begrundelser for et tættere samarbejde hen over midten i dansk politik.

 

Men der skal meget mere kød på Mette Frederiksens løse tanke om et bredt regeringssamarbejde hen over midten i dansk politik, hvis det skal være ærlig snak, der giver mening for folk.

 

Under alle omstændigheder vil det være et skridt i den rigtige retning at minimere De Radikales politiske indflydelse.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…