Muslimer lever i en lukket verden, der, med et luthersk udtryk, er indkroget i sig selv. Koranen sætter grænser for tanker, liv og færden.
At opføre mure er en gammel skik. Jerikos mure, Den kinesiske mur, Berlinmuren, Trumps Mexicomur osv. Fælles for dem er, at de skal holde fremmede ude eller egne folk inde. Islams mur er ikke fysisk, men en mental, religiøs, ufravigelig ramme, indenfor hvilken man fødes, indoktrineres, lever og dør. Denne sandhed synes ikke at være gået op for flertallet af danskere, skønt en islamisk kulturinfiltrering fortsætter uhindret. Ydre set indtager muslimer en offerrolle. Men bag tilbagetrukken privat levevis, er der en bastant vilje til tro og livsførelse i overensstemmelse med Koranens forskrifter. I Vesten har man ladet dem være i fred, eller forsøgt at ”hjælpe dem ind” i demokratiske sammenhænge.
Men årtiers dyre integreringsbestræbelser har slået fejl. Og satte nogen spørgsmålstegn ved nytten, blev de mødt med skældsord om manglende næstekærlighed. Både fra danskere og fra muslimer, som – med Sikandar Siddique i spidsen – beskylder os for at være hadefulde, racistiske bæster, der nedgør danske mindretal (læs: muslimer) og deres demokratiske ret til at leve i egen kultur. Og det uagtet at de selv jo lever i en ufravigelig overbevisning om, at alle andre end muslimer er vantro, urene og uden indsigt i den sande ”visdom”, som hævdes åbenbaret og nedskrevet af den teoretiske Gud selv, Allah i Koranen.
Synspunktet får muslimerne til at føle sig som et herrefolk. Koranen er alfa og omega, som står over de urene demokratilove. Men det anfægter ikke danske politikere, så muslimerne finder til stadighed nye måder, hvorpå de kan forlange særhensyn. Og lidt kulturkristen medynk er ikke af vejen. Så flertallet lader islam ”blomstre i fred”. Alt for få danskere kender koranens opfordringer til at udnytte svagheder og smuthuller i vort tillidsbaserede velfærdssamfund. O de nye ”besættelsestropper” lyver.
Derfor vokser muslimers frimodighed. Nogle kalder det ’Den brune Omstilling’, og alle må vi vænne os til deres øgede tilstedeværelse. I fætres naboforretninger i ”bazargader”, i Pakkeudleveringssteder, hvortil Pakkepostbilernes chauffører altid har forkørselsret. Overalt har de kun respekt for sig selv og egen fremkommelighed. Gående krydser ureglementeret gaderne, selvom fodgængerovergangen er ti meter væk. I gågader chikaneres beboerkørsel, og ved blinklys, krydser biler over 3-4 opmarchrækker. Der parkeres ulovligt ved halalbutikker og ‘økologiske frisører’, som er samlingssted for dem, der har for megen fritid, og ikke har fået arbejde tildelt af kommunens skattekroner. Og de muslimske taxaer har Danmarksrekord i hasarderet kørsel. Dog bruges hornet ikke så meget som i Mellemøsten.
Muslimsk klankultur er i fremmarch. Nogle steder er narkotika indblandet, men vold og knivstikkeri er også på mode. Også muslimer ved, hvor hjertet sidder, men der er mere sejrsrus ved at se ”overvundne” ude af stand til at sidde, hvis knive har ramt baller eller andre ”sårbare” steder. Volden øges, og Allahs respektløse drenge finder på nye ting. Alt mener de er dem tilladt, når politiet ikke ser det, eller ikke er til stede. Og man forstår nemt den danske politibetjent, der efterlyser, at man går mere i dybden med at efterforske det stigende antal drabssager, som ofte skyldes æresbegreber ”indenfor murene”.
Ulla Kokfelt skriver om muslimers korpsånd. Ulla Kokfelt – rdeos 91mh00.5h9ih7l1a 0c.a.8kj4 10. Islam har en særlig, obligatorisk religiøs formueskat: Zakat. Den må trækkes fra i dansk skat, hvis man indbetaler den til foreninger, godkendt af SKAT. En af dem hedder Danish Muslim Aid, som også får et driftstilskud fra Kulturstyrelsen på 270.000 kr. om året. I 2019 kunne man på hjemmesiden læse, at zakat bl.a. kunne gå til (hellige) krigere (mujahid). Dette faldt ikke i god offentlig jord, så nu står noget andet på hjemmesiden. Formålene er defineret bredt i Koranen og omfatter bl.a. ”dem, hvis hjerter skal knyttes til islam”, ”dem, der stræber for Allahs sag”, og ”dem, som arbejder for zakat”. Stort Til lykke!
