Med syv drab og tretten voldtægter alene i perioden 2015 -2020 kender det danske retsvæsen og de danske ofre og deres pårørende alt til afghansk brutalitet.
Nytårsaften lærte de den også at kende i Tjekkiets berømte kurby, Karlsbad, hvor først et blodigt knivangreb på én kvinde og kort derefter en brutal voldtægt mod en anden kvinde har rystet landet.
Der er tale om en 20-årig afghaner, der er asylansøger i Tyskland, men som åbenbart ville afholde sin specielle nytårsfest i Tjekkiet.
Brugte kniv under overfaldet og under voldtægten
Afghanerens fest startede med, at han i nærheden af en restaurant fik fat i en 37-årig tjekkisk kvinde, som han slæbte ind i en skov, skriver det svenske medie Fria Tider med tjekkiske medier som kilde
Her jog han gentagne gange en kniv i hende og sårede hende i en sådan grad, at hun var i livsfare.
Efter knivoverfaldet stak han af og voldtog derpå en 19-årig ung kvinde. Da hun forsøgte at gøre modstand, blev også hun udsat for knivstik.
Den mistænkte afghanske asylansøger fra Tyskland blev anholdt kort tid efter voldtægten og står nu til 16 års fængsel, hvis han bliver kendt skyldig.
“Hvor mange voldtægter og andre afskyelige handlinger skal muslimske og afrikanske migranter begå i vores land, før de pro-Bruxelles tjekkiske politikere indser behovet for klart at modsætte sig EU’s globalistiske og multikulturelle politik?”, skrev lederen af det tjekkiske parti Frihed og Direkte demokrati (SPD), Tomino Okamura, på de sociale medier.
SPD er et stærkt EU- og indvandrekritisk parti med tyve pladser ud af to hundrede i det tjekkiske parlament og to pladser i Europa-Parlamentet.
Den danske virkelighed med voldtægter og drab
I et land som Tjekkiet, hvor antallet af muslimske flygtninge og efterkommere kun udgør en halv procent af landets befolkning på 10,7 millioner indbyggere, vækker forbrydelserne i Karlsbad nytårsaften ikke uden grund stor opstandelse.
Med 306.000 muslimske flygtninge og efterkommere, der udgør 5,3 procent af landets befolkning, er man i Danmark derimod efterhånden blevet hærdede, når det gælder flygtninge og deres efterkommeres brutal kriminalitet.
Som nævnt indledningsvis står alene afghanere i perioden 2015 – 2020 bag tretten voldtægter og syv drab.
Læg så der til ikke færre end 354 voldsdomme inklusive to forsøg på manddrab.
Tager man hele den ikke-vestlige gruppe i samme periode, og hvor kriminaliteten primært udgår fra flygtninge og efterkommere fra de 23 muslimske Menap-lande, bliver resultatet direkte alarmerende.
Denne gruppe står i den nævnte periode bag ikke færre end 182 domme for voldtægt, 36 domme for drab og i alt 8.827 voldsdomme inklusive 90 domme for forsøg på manddrab.
Hvornår tager danske politikere sig sammen?
I Tjekkiet vakte et knivoverfald på en kvinde og en brutal voldtægt begået af en afghansk asylansøger fra Tyskland stor opstandelse og fik lederen af partiet SPD til at stille en række relevante spørgsmål.
På baggrund af den meget værre danske virkelighed kan de samme spørgsmål med særdeles god grund også stilles til den store og altdominerende flok af danske EU-begejstrede politikere:
”Hvornår tager I jer sammen til at modsætte jer EU’s globalistiske og multikulturelle politik?”
Kilder til denne artikel:
https://www.friatider.se/tyskt-nyar-i-tjeckien-afghan-valdtog-och-hogg-ned-kvinnor
https://www.statistikbanken.dk/20338 (Tabelkode: STRAFNA4)
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/tjekkiets-parlament-diskuterer-forbud-af-islam
https://www.religion.dk/religionsanalysen/hvor-mange-indvandrer-lever-i-danmark