Jeg valgte i dag at brevstemme til folketingsvalget den 1. november. Det er ellers ikke sådan, jeg kan lide at udøve min valgret. Jeg vil helst komme i den rigtige valgstemning ved at møde op på mit valgsted i overensstemmelse med anvisningerne på det tilsendte valgkort. Det har jeg gjort, siden jeg stemte første gang til folketingsvalget 22. november 1966 – og jeg har stemt ved hvert eneste siden. Det er blevet til i alt 20 folketingsvalg – og så det nye 1. november 2022, nr. 21.
Jeg stemte i dag på Ballerup Bibliotek ved den dér indrettede valgskranke. ”Du kan bare holde dit sygesikringsbevis hen til scanneren”, sagde den venlige bibliotekar, der i valgets anledning var den valgtilforordnede, og pegede på det blå lys. ”Jamen jeg har nu taget mit pas med”, sagde jeg. ”Ja, så må jeg bede om passet, for så skal jeg registrere dig på en anden måde”. Hun fik passet, registrerede mig og printede derefter stemmesedlen. Jeg gik ind i den nærmeste af de 4 heldækkende stemmebokse og udfyldte stemmesedlen. Man kunne afgive sin stemme ved enten at angive partibogstavet, partinavnet eller kandidatnavnet, instruerede hun, før jeg gik ind. ”Når du så har udfyldt stemmesedlen, putter du den i denne kuvert og limer den til med limstiften derinde”, sagde hun og pegede.
Ude af stemmeboksen gav jeg den tillimede kuvert til bibliotekaren/tilforordnede. Hun printede en erklæring, som jeg skulle underskrive om, at valghandlingen var gået til på den retmæssige måde. Det gjorde jeg, da jeg mente, at reglerne var overholdt. Hun kontrasignerede og puttede det hele i en større kuvert, som blev lukket til og derefter lagt over i en aflåst boks med de afgivne stemmer. ”Den skal til rådhuset, hvor man efterfølgende scannede de afgivne brevstemmer ind”, fortalte hun.
Da jeg endnu ikke havde modtaget valgkortet, var vejen til en stemmeseddel åben, blot jeg scannede mit sygesikringsbevis. Det er, som alle ved, et plastikkort uden foto og personunderskrift. Med så mange indvandrede fra fremmede kulturer med andre alfabeter end vores latinske er bedragerivejen åben. Hertil kommer, at der ofte også er flere translittereringsmåder fra fx arabisk til latinsk, fx oversættelse af personnavne fra arabisk til latinsk alfabet. Da mange danskere dertil ikke kan se forskel på, om fx et arabisk fornavn er et kvindenavn eller et mandsnavn, er vejen til ekstrasvindel vid åben, uanset om den fremmødte viser både sygesikringsbevis og valgkort. Manden kan fx afgive stemme for konen. Det modsatte er næppe det store problem.
Det danske dokumentationssystem er et levn fra tiden, hvor alle i sognet kendte hinanden. I vores anonyme samfund med folk, der er indvandret fra alle verdens hjørner, bør DK forlange fotodokumentation ved alle statsbærende handlinger såsom deltagelse i valg. Det letteste ville være at forlange fremvisning af gyldigt pas eller måske indføre ID-kort med foto og underskrift for alle, der opholder sig i DK. Det kan så passende også være sygesikringsbevis.
