Jeg deltog i demonstrationen for et frit Iran – det islamiske præstestyre falder, når kvinderne smider tørklædet

Af Lars Vestergaard

Debattør

 

Iranere mindes Jina Mahsa Amini til demonstration for et Frit Iran

 

Hvem var Jina Mahsa Amini? Hun var en helt almindelig ung kvinde, som tillod sig at have håret frit og IKKE bære det islamiske tørklæde som påbudt af det moralske politi i den islamiske republik Iran. Det blev Jinas skæbne. Hun døde i politiets og præstestyrets varetægt.

 

Og Jinas død har medført så meget uro i Iran lige nu, at Iran kan være på vej mod en borgerkrig og derefter måske en nedlæggelse af den islamiske republik Iran. Præstestyret vakler. De unge gider ikke mere undertrykkelse.

 

Det vil være lykkeligt, hvis præstestyret falder, ikke kun for et frit demokratisk Iran, men også for Mellemøsten og resten af verden. Politisk islam har terror-tråde ind i både nabolande og helt ind i Skandinavien og resten af verden.

 

Politistationer og universiteter besat

Jeg deltog sammen med andre ved den seneste demonstration i lørdags på Rådhuspladsen i København.

 

Her talte vi med en iraner, som havde hørt fra hjemlandet, at flere politistationer er erobrede of borgere – det er sprængfarligt for præstestyret, når de private frihedshungrende borgere får våben. Voldsmonopolet er måske brudt. Måske får vi snart et Frit Iran. Og af endnu en ubekræftet iransk kilde hørte vi, at enkelte militærfolk er begyndt at tale imod det religiøse styre. Det vil være godt for verdensfreden, hvis fundamentalistisk islam bliver kastet ud af Iran.

 

De voksende protester i Iran udgør en krise for præstestyret. Demonstrationerne har spredt sig til landets universiteter, fortæller Puk Damsgård fra DR.dk.

 

Ingen støtte fra venstrefløjen til kampen

Og som forventet var der ingen fra venstrefløjen på Rådhuspladsen, da de jo som bekendt går ind for islamiske tørklæder. De kalder det frihed til valg af hovedbeklædning.

 

Men nu har vi Irans tydelige og voldelige konflikt som et eksempel på, at det er det IKKE. Religiøs tvang kan aldrig blive frihed.

 

Og det er IKKE et frihedstegn at iklæde sig et stramt religiøst betinget hovedtørklæde. Du må nemlig ikke tage det af igen. Venstrefløjen inklusive radikale venstre vil indføre ’frit valg’ af tørklæder i Danmark.  Men kvindeundertrykkelse er IKKE et frit valg. Det er beklædningstvang. Tænk dig om til Folketingsvalget lige om lidt. Stem aldrig B, Ø, F. Når valget kommer!

 

Frit Iran håber at kunne råbe de danske politikere op. De vil med demonstrationerne henvende sig til de danske politikere med krav om støtte til iranernes protester i Iran. De danske politikere skal stoppe med at støtte det iranske terror-regime. Mange stater vil desværre stadig gerne handle med Iran – inklusive Danmark.

 

Der skal målrettede sanktioner til, når Iran hverken respekterer det internationale samfund eller egne statsborgere. Iran har i de seneste år planlagt og udført terrorangreb både i Mellemøsten og i Vesten. Foragt for menneskeliv skal mødes med konsekvenser.

 

Iran skal derudover presses diplomatisk og fordømmes hårdt for deres drab på demonstranter i Iran, og det bør ske fra det officielle Danmark med en indkaldelse af den iranske ambassadør med krav fra Danmark, om at Iran stopper volden imod fredelige borgere ved fredelige demonstrationer.

 

Lever Iran ikke op til dette, skal Danmark lukke den iranske ambassade i Danmark, mener Frit Iran.

 

Frit Iran indbyder til demonstration mod den islamiske republik Iran på søndag d. 9. oktober kl. 16 på Rådhuspladsen. Organisationen Frit Iran har brug for din støtte til et demokratisk Iran. Lige nu myrder den islamiske republik Iran fredelige demonstranter på gaden i Iran.

 

Vi var der i lørdags og fik talt med flere til demonstrationen – det var faktiske ret befriende. Det var fornuftige og frihedshungrende mennesker. En udtalte med humor, ’Hvor fanden er Paludan, når vi har brug for ham? Det er sgu’ da nu, han skal brænde koraner af.’ Anledningen var, at der pludselig dukkede en flok islamister op med lokkeplancher om kongen over alle konger: Allah, og de uddelte gratis koraner. Dertil skal så lægges uhyggelig koran-recitering på store højttalere. Det var for meget for de iranere, som kæmper for et frit Iran. De gik over og skældte dem ud og kaldte dem sataner. Det udviklede sig, og så kom politiet. Islamisterne blev omringet af fem salatfade, så de stod med ryggen til talerne på trappen og i sikkerhed bag politiets mandskabsvogne. Der var i øvrigt tæt pakket med bevæbnet politi. Det er nødvendigt i dit Danmark.

 

Hvorfor? Fordi de menneskeforagtende og undertrykkende islamiske kræfter også var der. Men de var få. Heldigvis.

 

Derfor skal du bakke Frit Iran op ved at komme ind på Rådhuspladsen i København på søndag den 9. oktober 2022.

Frit Iran indbyder til demonstration på søndag den 9. oktober 2022 kl. 16.00

 

Kom og deltag med iranerne, som vil kæmpe for frihed for religiøs tvang, både i tanke, tale og klæde.

 

Hvis du vil have førstehåndberetninger med nyheder direkte fra Iran, så følg disse instagrams:

 

https://instagram.com/masih.alinejad?igshid=YmMyMTA2M2Y= https://instagram.com/manotoofficial?igshid=YmMyMTA2M2Y= https://instagram.com/bbcpersian?igshid=YmMyMTA2M2Y= https://instagram.com/persian_americans_news?igshid=YmMyMTA2M2Y=

De viser:

Gadehvervning til det muslimske verdensherredømme Umma.

Uddeling af gratis koraner.

Og uddeling af vestlig chokolade.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…