I TV bliver en færge til ’fæhve’ – Visti Christensen giver eksempler på maltraktering af det danske sprog

Dansk sprogdevaluering

For nogle år siden meldte jeg mig ind i Modersmålsselskabet. Jeg ville støtte, hvad jeg mente, måtte være en god sag at bevare og værne om. Som ansat i Toldetaten, forfatter, digter- og sognepræst og konfirmandunderviser, har jeg både været tvunget til, men også selv haft lyst til, at respektere sproget.

 

I årevis har jeg samlet på ”Ord-bøffer” af både grov og humoristisk art. Og da nutidens journalister og skribenter ofte behandler det danske sprog lidt skødesløst, sendte jeg en epistel herom til redaktøren af Modersmålsselskabets blad: ”Sprog og samfund”, med eksempler på misbrug af modersmålet.

 

Artiklen blev optaget, men i næste bladnummer fik jeg læst og påskrevet af en universitetsadjunkt, der belærte mig om, at sprog ændrer og fornyr sig, og at man ikke kan vedblive at være en skoledreng, der i de mindste klasser lærte, at ”Den der staver ’d’ i gjort, han skal ha’ sin hale smurt”. Jeg skrev en duplik, der blev afvist, hvorefter jeg meldte mig ud af foreningen. Senere har jeg set, at foreningen har ændret formål til: ”Modersmåls-selskabet, for bevarelse og udvikling af det danske sprog”.

 

Jeg er ikke blind og døv for, at sprog ændrer sig. At pædagogikken i 1970erne var, at stavemåder var underordnet. Jeg er også klar over, at utallige engelske gloser for længst har udkonkurreret danske ord for samme ting eller sag. Og alle ved, at de unge af Woke-generationen kun behøver et enkelt ord, før de ved, hvad alt i livet handler om, og om der er noget ’fedt’ eller ej ved tingene.

 

Men lidt underligt er det at høre en professor ved Københavns Universitet udtale, at de nuværende corona-tal ikke tyder på, at epidemien er ved at ”stikke af”. Ifølge Ordbøgerne er dette ”at stikke af” udtryk for at ’rende sin vej’. Men af artiklen fremgik det, at epidemien hverken er ved at forsvinde eller løbet løbsk. Men ordet er nu indarbejdet, og f. eks. er smitten i København nu ’stukket helt af’,

 

Eksemplerne er legio. Togpersonalet er i hobetal ’lagt ned’ af corona. I fodboldsprog hedder det, at Sønderjylland smadrede Horsens. Og om Ingen Støjberg hed det i TV2- og DR-sprog, at hun hhv. var ’smidt ud’ og ’røget ud’ af Folketinget. Selvom ingen så vold, krudt eller røg, men at hun gik roligt og stoisk derfra, som Per Deleuran siger. Eller: ”Jeg skal være fucking far”! (Kendis-citat i Ekstrabladet).

 

Jo ældre man er, des gladere bliver man over, at der i folkeskolen var engagerede lærere, der terpede udtale, grammatik og stavemåder ind i os. De var lidt irriterende, men når man ser resultatet af den pædagogik, der fandt det smartere at opfange ord i forståelsesled fremfor i form og tid, så sender man dem en venlig tanke. – ”Han kan ikke kører bil,” og ”han køre i bil hver dag.”

 

Ordet ’at’ springes over, så man ikke ser forskel på hoved- og bisætning. Ordet ’vores’ bliver nu brugt overalt. ’Vor’ og ’vore’ er i skammekrog. Så gad vide, om ”Fader Vor” nu skal vil hedde: ”Vores far, du som er i himlen.” Og gad vidst, hvordan kommende generationer vil stave til færge, ærgerligt og bjærge, når det i TV hedder ’fæhve’, æverlit’, og ’bjæ-u’? Og gad vidst, om John Danstrup og Holger Juul Hansen ville forstå de unge gymnasiepiger, der udtaler ordene godt som ’gøt’ og flot som ’fløt’?
Også ordspil og ordsprog forvandles. ’På sine grædende knæ’ hedder nu ’på sine blødende knæ’. En bombe er ’sprunget’ (hvorhen?), hvor den før var sprængt. Flag ’vejrede’ 1. maj i Fælledparken, og før naturkatastrofen måtte folk ’evakuere sig’. Et gran salt er nu ’et gram salt’. På nærmeste hold er nu: ’På nærmeste hånd’. Rangorden er ’rangordning’, regnskyl er ’regnfald’, rundspørge ’rundspørning’.

 

Der flagedes på halt efter prins Henriks død, skrev et formiddagsblad, og et andet oplyste, at nogle kørte ’alt hvad hammer og tøj kunne holde’. Selv garvede korrespondenter leverer et fornyet sprogbrug. Donald Trump var USA’s ’femogførne’ præsident, sagde Kim Bildsøe Lassen. At imødegå er nu at ’modgå’. En mand ’har måtte gå’ (uden ’t’). Nyudgivne Cd’er kaldes ’nyudgivede Cd’er’; nødvendigvis er ’nødvendighedsvis’ og økonomisk soliditet hedder nu ’økonomisk solidhed’.
En sag har ’strukket sig’ i langdrag. Benene bliver ikke længere slået væk under en, de bliver ’savet væk’ under én’. En konflikt kunne før være udskudt, nu er den kun ’skudt’. En mand bliver ’skudt’, men er uden for livsfare, og yngre forfattere kan nu have ’skræ-ed’ en bog, hvor man før skrev den.
Og sådan siger man jo så meget. Godt Nytår.

Visti Christensen

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…