Som følge af Ruslands militære angreb på Ukraine den 24, februar frygtede regeringen og de danske myndigheder, at en strøm af ukrainsk fordrevne ville vælte ind over de danske grænser.
Under et pressemøde den 25. marts om situationen oplyste daværende udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfayr (S), således, at regeringen forbereder sig på, at der kan komme over hundrede tusinde.
”Jeg vil godt understrege, at det ikke betyder, at 100.000 ukrainere med garanti vil bo i Danmark om få måneder. Ingen af os kan vide, hvor mange, der ender med at komme hertil,” lød det ifølge Ritzau fra Tesfaye.
Kun lidt over en femtedel
I løbet af to måneder i perioden 24. marts – 21 april landede i alt 23.487 ukrainske fordrevne i Danmark.
Det har nu ændret sig radikalt.
I løbet af de to uger, der er gået siden 21. april, er det samlede antal af fordrevne ukrainere, der har søgt om opholdstilladelse i Danmark, nået op på 25.859 personer
Det svarer til omkring en fjerdedel af det antal, som regeringen frygtede ville komme.
Rygter om, at mange af dem ikke er ukrainere
På de sociale medier har der gennem længe tid verseret rygter om, at en del eller en hel del af dem, der søger ophold i henhold til Særloven, ikke skulle være ukrainske statsborgere,
Således verserer der et foto af en mand, der helt tydeligt er afrikaner, og som skulle være kommet til landet som fordreven fra Ukraine.
Det er korrekt, at nogle få af de ankomne ikke er ukrainske statsborgere, fremgår det af et svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Marcus Knuth (KF).
Alt i alt drejede det sig den 27. april om atten personer, som havde et andet statsborgerskab end ukrainsk, og som havde fået opholdstilladelse efter Særloven.
Ingen, hverken ukrainere eller andre, havde fået afslag.
To milliarder kroner og gode erfaringer med ukrainere
Regeringen havde fra start afsat omkring to milliarder kroner til at modtage omkring 20.000 fordrevne ukrainere.
Blandt de omkring 26.000 ansøgere om opholdstilladelser, der nu opholder sig i Danmark, havde i alt 12.728 fået ophold per 5. maj, og de er næsten alle blevet fordelt til kommunerne.
Her har man i mange år haft gode erfaringer med ukrainere, fremgår det af en artikel på Danmarks Statistiks hjemmeside.
Meget få er arbejdsløse og få er på offentlige ydelser
Af artiklen fremgår det, at der ved årsskiftet boede lidt over 16.000 personer med ukrainsk oprindelse i Danmark, og af dem var over halvdelen på arbejdsmarkedet.
Mod slutningen af 2019 var således blot 247 personer med ukrainsk oprindelse arbejdsløse, medens 238 var på fuld offentligforsørgelse eksklusive SU
”Meget få var arbejdsløse eller offentligt forsørgede. Det skyldes højst sandsynligt, at de fleste med ukrainsk oprindelse, som er i den normalt erhvervsaktive alder, er kommet til Danmark for at arbejde,” siger Pernille Stender, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Er primært beskæftigede i landbruget
Det er især i svine- og kvægbranchen, der findes mange lønmodtagere med ukrainsk oprindelse.
I svinebranchen var der 2.016 beskæftigede, mens der var 1.593 i kvægbranchen.
”Hver fjerde af de beskæftigede lønmodtagere i den danske svineproduktion kom i 2020 fra Ukraine. I kvægbranchen var det hver femte. Det er ikke ualmindeligt, at beskæftigede fra et land fylder meget i en branche på denne måde,” forklarer Pernille Stender og fortsætter:
”Det kan skyldes, at beskæftigede i én branche tiltrækker arbejdskraft fra sit eget land til samme branche.”
Ukrainerne i Danmark er forholdsvis unge
De ukrainere, der gennem de seneste år har bosat sig i Danmark, er forholdsvis unge, og her bor flest, der har kunnet fejre deres 30-års fødselsdag inden for det seneste år.
”Størstedelen af personer med ukrainsk oprindelse i Danmark er i 20’erne og 30’erne, og meget få er over 50 år,” siger statistikansvarlig Dorthe Larsen og fortsætter:
”Der er også en stor andel af helt små børn, hvilket formodentlig skyldes, at dem i 30’erne har fået børn inden for de seneste år.”
En anden sammensætning blandt de fordrevne
Det forhold vil dog ændre sig, da der er få relativt unge mænd blandt de fordrevne, der nu søger opholdstilladelse i Danmark, påpeger Dorte Larsen.
”De personer med ukrainsk baggrund, der kommer til Danmark i de kommende måneder, vil formentlig have en anden køns- og alderssammensætning end den ukrainske befolkning, der allerede bor i Danmark,” understreger Dorte Larsen og fortsætter:
”Det vil for eksempel sandsynligvis primært være kvinder og børn, der kommer hertil.”
Blandt de omkring 16.000 ukrainere, der var fastboende i Danmark den 1. januar i år, er de 13.363 er indvandrere, medens 3.059 er efterkommere.
I alt 2.186 har et dansk statsborgerskab.
Denne artikel er baseret på følgende kilder:
https://us.dk/media/10491/saerlov-pr-05-maj-2022.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l169/spm/9/svar/1877657/2564480/index.htm
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-18-ukrainere-i-danmark