Den 2. juli vil over tusinde udlændige få dansk statsborgerskab – mere end halvdelen kommer fra de muslimske MENAP-lande plus Tyrkiet

Tilfældigt gadebillede fra København (Foto: Steen Raaschou)

De kommer fra overvejende muslimske lande.

 

De er svære at integrere, og de begår meget kriminalitet.

 

Og de koster statskassen dyrt.

 

Beregninger fra Finansministeriet viser, at nettoudgiften i 2017 var tre gange større per person til indvandrere og efterkommere fra muslimske lande end med oprindelse i de øvrige ikke-vestlige lande.

 

Og nu udgør de flertallet af de 1.393 udlændinge, der står til at få dansk statsborgerskab i begyndelsen af juli måned.

 

Fra Afrika og Mellemøsten plus to asiatiske lande og Tyrkiet

Der er tale om muslimske ikke-vestlige indvandrere fra de såkaldt MENAP-lande der er en gruppe på 23 lande i Mellemøsten og Afrika inklusive Afghanistan og Pakistan plus Tyrkiet.

 

Det var daværende udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), som i december 2020 præsenterede denne opdeling med de 23 ikke-vestlige muslimske lande plus Tyrkiet i en gruppe for sig

 

Begrundelsen var groft sagt netop den, at indvandrere og efterkommere fra disse 23 muslimske lande plus Tyrkiet er svære at integrere, samt at de generelt begår mere kriminalitet og gennemgående koster statskassen meget mere end indvandrere fra de øvrige ikke-vestlige lande.

 

Ikke desto mindre har Mattias Tesfaye som sin sidste handling i Udlændinge- og Integrationsministeriet i torsdags fremsat et lovforslag, der giver dansk statsborgerskab til ikke færre end 798 personer fra de 21 muslimske lande.

 

De udgør dermed over halvdelen af alle nye statsborgere

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår lovforslaget om uddeling af dansk statsborgerskab til langt over tusinde udlændinge skal førstebehandles i Folketinget.

 

Alt i alt er der 1.393 på listen over de udlændinge, der med virkning fra den 2. juli kan betragte sig som danske statsborgere.

 

Af dem udgør statsborgere fra de 23 såkaldte MENAP-lande plus Tyrkiet samt statsløse med antallet på 798 personer langt over halvdelen.

 

Sådan fordeler statsborgerskaberne sig

Det er meget få skandinaver, der har søgt om dansk statsborgerskab.

 

Det samme gælder for de ikke-vestlige lande, der står uden for gruppen af 23 muslimske MENAP-lande plus Tyrkiet.

 

En opdeling i grupper placerer MENAP plus Tyrkiet samt statsløse som den absolut største gruppe med de nævnte 798 personer, der nu står til at få dansk statsborgerskab.

 

Næststørste gruppe udgøres med 554 personer af statsborgere fra vestlige lande, men her optræder også navne som for eksempel Ali Abbas Ali eller Nazmeen Akhter Hussain for slet ikke at tale om Mohamed Taouil og flere andre.

 

Tredjestørste grupper er på 23 personer og består af de borgere fra ikke-vestlige lande, der ikke er omfattet af MENAP plus Tyrkiet-gruppen.

 

Endelig består fjerdestørste og mindske gruppe af 18 personer fra de andre nordiske lande, og som nu ønsker dansk statsborgerskab.

 

Behandlingen af lovforslaget er ren rutine

Af lovforslaget fremgår det, at det træder i kraft den 1. juli 2022, hvorefter personerne på listen dagen efter kan betragte sig som danske statsborgere.

 

Der er som nævnt endnu ikke fastsat nogen dato for førstebehandlingen af lovforslaget i Folketinget, men det havde Mattis Tesfaye heller ikke behøvet at bekymre sig om, da han fastsatte en dato for lovens ikrafttrædelse.

 

Behandlingen af lovforslaget er en ren rutinesag i Folketinget, hvor kun Dansk Folkeparti og nye borgerlige vil stemme imod, medens de øvrige partier derimod fra Folketingets talerstol udtrykker deres glæde og ønsker de nye danskere velkommen.

 

Tildelingen af statsborgerskaber eller indfødsret, som det officielt hedder, er fastsat i Grundlovens paragraf 44, stk. 1: ”Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov”.

 

Men den bestemmelse er efterhånden så udhulet af internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, at behandlingen i Folketinget af lovforslag om tildeling af indfødsret mest af alt ligner et skuespil til ære for Grundloven.

 

Kilde til denne historie:

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l190/20211_l190_som_fremsat.pdf (med navnene på alle de 1.393 personer, der snart får dansk statsborgerskab).

 

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/UUI/bilag/49/2304182/index.htm

 

Læs også:

https://denkorteavis.dk/2022/ministerrokade-betyder-at-den-stramme-udlaendinge-og-retspolitik-fortsaetter-et-opgoer-med-islam-og-konventionerne-venter/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…