Salman Rushdie kæmper sig tilbage til livet efter 17 knivstik – formodet gerningsmand sympatiserer med islamisk voldsekstremisme

Hadi Matar (Foto: Chautauqua County Jail/Handout via REUTERS/Ritzau scanpix)

Pludselig stod den 24-årige libanesiske indvandrer Hadi Matar på scenen bevæbnet med en stor kniv.

 

Den verdensberømte forfatter, Salman Rushdie, der var på scenen, faldt sammen i en blodpøl.

 

Inden publikum kom op på scenen og fik stoppet libaneseren, havde han nået at påføre den 75-årige Salman Rushdie i alt 17 knivstik. Heraf adskillige i mave og halsregionen.

 

Drabsforsøget mod Salman Rushdie fandt sted i New York fredag den 12. august. Siden udgivelsen i 1988 af romanen De Sataniske Vers, hvor Rushdie blandt andet gjorde grin med tilblivelsen af Koranen, har han været dødsdømt.

 

Det skete i 1989 i form af en såkaldt fatwa fra det iranske præstestyre, og som pålagde enhver muslim verden over at dræbe Rushdie.

 

Udover formodentlig en plads i Allahs himmel omgivet af sortøjede jomfruer, er der også en belønning på 3.3 millioner dollar eller 24 millioner danske kroner til den, der gennemfører drabet.

 

Men der bliver hverken jomfruer eller mønter til Hadi Matar

Hvis det var jomfruer hos Allah eller om det var gode amerikanske dollar til at forsøde jordelivet, Hadi Matar havde drømt om, vil han blive slemt skuffet.

 

Efter alt at dømme ser Salman Rushdie til at overleve attentatet bortset fra, at han formentlig bliver blind på det ene øje.

 

Allerede lørdag kom han ud af respiratoren, og ifølge et tweet fra forfatterkollegaen Aatish Taseer var han både snakkende og jokende.

 

Det er senere blevet bekræftet i New York Post af Rushdies agent, Andrew Wylie, som yderligere oplyser, at Rushdie har fået beskadiget leveren samt en overskåren nerve i den ene arm.

 

Stor tilhænger af det iranske præstestyre

Kilder i politiet har til New York Post oplyst, at Hadi Matar på internettet fremstod som en stor tilhænger og støtte af det iranske præstestyre og Irans Revolutionære Garde.

 

Han kan altså have lyttet til den fatwa, som Irans præstestyre udstedte, og ført deres islamiske voldsekstremisme ud i livet.

 

Ligeledes var han på internettet kendt som hørende til i de rabiate Shiamuslimske kredse.

 

Omvendt lyder det officielt fra staten New Yorks politi, at man endnu ikke har nogen indikationer på, hvad motivet til overfaldet skulle være ud over, at man anser det for nøje planlagt, da Hadi Matar blandt andet fik adgang ved hjælp af falsk ID.

 

Den anholdte erkender overfaldet, men benægter, at der var tale om et drabsforsøg.

 

Han er anden generations indvandrer fra Libanon, og er født og opvokset i USA, efter at hans forældre emigrerede fra den sydlibanesiske by Yaroun, oplyser det arabiske medie Al-Jazeera.

 

Iran: Tusinde bravoer – hans hånd skal kysses!

Officielt har det iranske præstestyre endnu ikke kommenteret drabsforsøget på Salman Rushdie, men det har til gengæld regimets presse.

 

Avisen Kayhan, hvis chefredaktør er udpeget af Irans øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei, lægger ifølge Al-Jazeera ikke skjul på sin begejstring:

 

“Tusind bravos … til den modige og pligtopfyldende person, der angreb den frafaldne og onde Salman Rushdie i New York. Hånden på den mand, der rev halsen på Guds fjende, skal kysses.”

 

I den mere ædruelige ende af skalaen advarer en tidligere iransk diplomat om de internationale konsekvenser af drabsforsøget på Salman Rushdie.

 

”Angrebet vil gøre Iran endnu mere isoleret,” lyder det ifølge Al- Jazeera fra den tidligere diplomat.

 

Og det kan han have ret i netop nu, hvor Iran forhandler med USA og EU om en lempelse af de restriktioner, som rammer landet hårdt.

 

Af samme grund vil det nok være klogt af det iranske styre at holde total lav profil og radiotavshed omkring mordforsøget på Rushdie og i stedet nøjes med at fejre det internt og for tæt lukkede døre.

Kilder til denne artikel:

https://nypost.com/2022/08/12/nj-man-matar-hadi-with-sympathies-toward-iran-arrested-in-stabbing-of-salman-rushdie/

https://www.aljazeera.com/news/2022/8/13/iran-lebanon-reaction-to-salman-rushdie-attack

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…