Efter over 12 milliarder kroner og 37 dræbte danske soldater: Nu har Taliban genindført sharia med stening og amputation

Kvinder i Afghanistan (Skærmprint fra Youtube)

Piskning, stening og afhugning af hænder og henrettelser på offentlige pladser samt total kvindeundertrykkelse.

 

Det er resultatet efter tyve års dansk indsats i Afghanistan, hvor 37 danske soldater har mistet livet i kamp, medens 241 er blevet såret og invalideret for slet ikke at tale om, at indsatsen har kostet et sted imellem 12 og 20 milliarder kroner.

 

Taliban har nu beordret landets dommere til fuldt ud at dømme efter Talibans sharia-lovgivning med blandt andet offentlige henrettelser, piskning, stening og amputationer.

 

Det oplyser Taliban-talsmand Zabihullah Mujahid i et tweet og understreger, at det er landets øverste leder, Alaiqadar Amirul Momineen, de har afgivet ”den obligatoriske kommando” efter et møde med landets dommere.

 

Det skriver flere internationale medier, blandt dem AFP og CNN.

 

Afghanistan er dermed for alvor vendt tilbage til tiden, da Taliban efter at have smidt Sovjetunionen ud regerede landet frem til 2001, hvor den vestlige invasion med dansk deltagelse fandt sted og jog Taliban ud i den afghanske ørken.

 

Men nu er de tilbage igen og ved magten med vold og sharia i sin mest menneskefjendske udgave.

 

Holdt lav profil i starten for at få international hjælp

Efter at have overtaget magten i august sidste år forsøgte Taliban at fremvise et mere moderat image for at opnå international støtte, men i de måneder, der siden er gået, har Taliban i stigende grad slået hårdt ned på rettigheder og friheder.

 

Kvinder i Afghanistan kan ikke længere arbejde i de fleste sektorer. Kvinder skal have en mandlig værge, som bestemmer over dem som for eksempel om de må rejse. Og piger er blevet udelukket fra at vende tilbage til gymnasiet.

 

I sidste uge udstedte Talibans Moralministerium et dekret om, at kvinder ikke længere må færdes i Kabuls forlystelsesparker.

 

Efter magtovertagelsen blev der indført ekstrem kønsadskillelse, hvor mændkvinder kun måtte færdes i parker bestemte ugedage og mænd kun andre af ugens dage.

 

Men fremover må kvinder slet ikke komme i parker, herunder forlystelsesparker.

 

Musik er i lighed med tidligere atter dømt uislamisk, og i august sidste år umiddelbart efter magtovertagelsen blev den afghanske folkesanger, Fawad Andarabi, slæbt ud af sit hjem af Taliban og dræbt, skriver CNN.

 

Og nu er shariasømmene altså for alvor blevet hamret helt i bund med de rædsler, det indebærer, når islam viser sit sande ansigt.

 

Taliban-shariaen en er af verdens mest brutale

Professor i islamisk lov ved Californiens Universitet, Kaheld Abou El Fadl, er en af verdens førende eksperter i sharialovgivning.

 

Der findes en række forskellige tolkninger af sharia, der betyder ”jagten efter den guddommelige vilje,” og hvad angår Talibans udlægning, er professor El Fadl ikke i tvivl:

 

”Taliban har en særlig tilgang til Sharia, som man ikke kan ignorere,” siger han til CNN og forsætter:

 

”Enhver, der ikke passer ind i deres definition, risikerer at blive dræbt.”

 

FN er ”bekymret” over udviklingen

I FN kalder Farhan Haq, der er stedfortrædende talsmand for FN’s Generalsekretær, Talebans meddelelse om at genindføre sharia-lovgivningen for “bekymrende”.

 

“Siden de overtog magten som de facto myndighed, forventede vi, at de ville overholde deres løfte om at opretholde eksisterende menneskerettighedsforpligtelser i Afghanistan,” siger han til CNN og fortsætter:

 

”De har ikke levet op til forpligtelserne. Vi vil fortsat presse dem på dette. Vi er modstandere af dødsstraf i alle dens former.”

 

Det får FN formentlig ikke meget ud af. Talibans ledelse har tidligere advaret udlandet mod at blande sig i interne afghanske forhold.

 

På randen af hungersnød

Efter Talibans magtovertagelse står næsten halvdelen af landet ifølge FN over for en akut hungerkatastrofe.

 

Det anslås, at 43 procent af Afghanistans befolkning i øjeblikket lever af mindre end et måltid mad om dagen.

 

FN-organisationen Verdens fødevareprogram (WFP) anslår således, at et rekordhøjt antal på 23 millioner afghanere trues af sult. Over en million børn under fem år risikerer ifølge FN at dø af fejlernæring.

 

Også tænketanken Den Internationale krisegruppe (ICG) advarer om, at sult og ekstrem fattigdom kan komme til at dræbe langt flere afghanere end alle bomberne og kuglerne tilsammen i de seneste to årtier.

 

En rundspørge, som tænketanken gennemførte i maj måned, viser, at 90 procent af de adspurgte afghanere rapporterede mangel på mad som deres største problem.

 

Det danske bidrag til fiaskoen: Milliarder og dræbte soldater

For at når dertil, hvor Taliban igen har taget magten i landet, og hvor Afghanistan ifølge FN nu trues af en af verdens største humanitære katastrofer, har Danmark bidraget med et tocifret milliardbeløb og dræbte og sårede soldater.

 

Som nævnt er 37 danske soldater blevet dræbt under kampene med Taliban. Dertil kommer syv soldater, som enten er døde af sygdom eller som følge af uheld.

 

I alt 241 soldater blev ligeledes som tidligere nævnt såret under kampene, og en del af dem er nu invalideret på livstid.

 

De økonomiske konsekvenser af indsatsen er usikre.

 

Ifølge en artikel i Dagbladet Børsen anslår Forsvarsministeriet, at indsatsen i Afghanistan samlet har kostet 12,1 milliarder kroner, medens Berlingske skriver, at indsatsen alene i perioden 2002 – 2015 løb op i 13 milliarder kroner.

 

På sin side topper dagbladet Information med beregninger, der viser, at indsatsen i Afghanistan løb op i over 20 milliarder kroner.

 

Og alle disse spildte liv og alle disse milliarder har ikke resulteret i andet, end at sharia-mørket atter har sænket sig over Afghanistan, og som nu i tilgift er på vej mod en humanitær katastrofe med sult og død.

Denne artikel er baseret på følgende kilder:

https://edition.cnn.com/2022/11/15/asia/taliban-afghanistan-sharia-law-intl-hnk/index.html

https://www.theguardian.com/world/2022/nov/14/afghanistan-supreme-leader-orders-full-implementation-of-sharia-law-taliban

https://www.altinget.dk/udvikling/artikel/efter-20-aars-krig-i-afghanistan-det-har-den-kostet-i-liv-kraefter-og-kroner

https://www.berlingske.dk/politik/fakta-danmark-har-postet-milliarder-i-afghanistan

Foto fra denne video:

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…