En stadig mere desperat Vladimir Putin har på det seneste prøvet et nyt fremstød for at gøre Ukraine til en del af Rusland.
Med brutale midler forsøger herskeren i Kreml at indlemme de russisk besatte dele af Ukraine. Det sker med de meget omtalte fup-folkeafstemninger, hvor man tvinger befolkningen i de russisk besatte områder til at stemme og så efter alt at dømme svindler med resultaterne.
Men knap har Putin lanceret sin store plan, før ukrainerne rammer ham med nye nederlag, der trænger de russiske styrker endnu længere baglæns i regionerne Kherson og Donetsk.
Lokalområde efter lokalområde befries fra de russiske styrker. I den besatte storby Liman er flere end tusind russiske soldater i fare for at blive omringet.
Det fik i lørdags Putin til at trække sit militære trumfkort: Han sendte kampfly i luften. Han ville udnytte den russiske overlegenhed i luften, der ikke mindst hænger sammen med, at vestlige lande med Tyskland i spidsen har holdt igen, når det drejede sig om at sikre en styrkelse af Ukraines luftforsvar.
Den tyske regering har trådt på bremsen – det giver smæk fra vælgerne
Dermed er Ukraines krigsførelse blevet hæmmet – ligesom den er blevet alvorligt hæmmet af nogle vestlige landes uvilje til at levere tunge panservåben til ukrainerne. Også her har ikke mindst Tyskland trådt på bremsen.
Denne tyske holdning er blevet kritiseret fra en række Nato-lande. Noget tyder nu på, at også den tyske befolkning ser mere og mere kritisk på Tysklands bremsende rolle over for Ukraine.
I hvert fald viser en aktuel meningsmåling, at tyskerne har en opsigtsvækkende kritisk holdning til de ministre, der spiller den afgørende rolle i forhold til krigen i Ukraine.
Forbundskansler Olaf Scholz (SPD) får således alvorlige vælgersmæk i målingen. Godt 50 procent af de adspurgte anså Scholz for den forkerte mand på posten. Kun 38 procent mente, at han er den rigtige.
Helt gal ser målingen ud for forsvarsminister Christine Lambrecht (også SPD). Hun har været ekstremt meget i fokus og har fået stærk kritik for at være alt for bremsende i forhold til at give Ukraine militær støtte.
Vælgernes dom over hende er ikke til at tage fejl af: Kun 18,1 procent af tyskerne anser hende for den rigtige på posten, mens hele 63,1 procent mener, at hun ikke duer som forsvarsminister! (Insa/BILD)
Slut med tysk pacifisme
Dette er ikke mindst opsigtsvækkende, fordi tyskerne – med deres historie – tidligere har hældet til den mere ’pacifistiske’ side i deres holdning til krigen i Ukraine. Men nu vender de eftertrykkeligt tommelfingeren nedad for den minister, der i særlig grad har været en torn i øjet på ukrainerne.
Det kan give ukrainernes kampvilje og krav om flere og tungere våben et løft.
Russisk luftangreb endte i katastrofe
Præsident Zelenskyj og hans soldater har også fået en anden og nok så vigtig opmuntring:
Lørdag sendte det hårdt pressede russiske militær sine kampfly i luften. Det var en opfølgning på regimets proklamerede mobilisering af 300.000 soldater af reserven til aktiv tjeneste (tallet kommer fra regimet selv). Angiveligt skal de ekstra soldater ”forsvare” de områder, som Rusland søger at annektere.
Med kampflyene ville regimet udnytte den russiske overlegenhed i luften, der hænger sammen med for ringe vestlig støtte til Ukraines luftforsvar (fly og antiuftskyts).
Men også her gik det galt for de russiske besættere.
Luftangrebet endte i en katastrofe for dem. På videoer, som er optaget af ukrainske soldater og lokale indbyggere, kan man se russiske fly, der brænder i luften, eksploderer på jorden og ligger tilbage som rygende ruiner. Her var ikke meget af den russiske overlegenhed i luften at spore.
Denne sejr skyldtes ikke kun ukrainsk dygtighed. Den skyldtes også, at de vestlige lande er blevet parate til at yde en stærkere og mere aktiv militær støtte til Ukraine. Blandt andet i form af skulderbårne Stinger-missiler. Muligvis har der også været raketter involveret på ukrainsk side.
Et tweet fra den ukrainske forsvarsminister
Den ukrainske forsvarsminister, Oleksii Reznikow, tweetede en video med et af de nedstyrtende russiske fly med teksten:
”For ti måneder siden bad jeg Washington om Stinger-missiler til vores hær, men jeg fik beskeden: ’Det er umuligt’. Ministeren fortsætter: ”Nu er det umulige faktisk muligt.” Og han føjer til: ”Det kan vi takke vores partnere for.”
Putins atomtrussel
Der er sket noget, og det varsler ilde for Putin.
Derfor fremmanede han truslen om at bruge atomvåben i den TV-tale sidste onsdag, hvor han først og fremmest bebudede en ”delmobilisering” af omkring 300.000 russiske soldater af reserven.
Putin forsøgte at give indtryk af, at hans trussel om atomvåben blot er et svar på vestlige trusler om at bruge atomvåben mod Rusland. Han anklagede Vesten for ”nuklear afpresning”.
Det skete med en påstand om, at højtplacerede repræsentanter for ledende Nato-stater havde luftet muligheden for at bruge atomvåben mod Rusland.
Denne påstand er grebet ud af luften. USA har sendt Putin de stærkest tænkelige advarsler mod at bruge atomvåben. Men man har ikke på noget tidspunkt luftet den tanke, at Nato-stater (USA) vil eskalere konflikten til atomniveau.
Putins svar i TV-talen lød: ”De, der tillader sig sådanne udtalelser om Rusland, vil jeg gerne erindre om, at også vores land disponerer over forskellige ødelæggelsesvåben (…) og mere moderne end Nato-landenes.”
Sabelraslen fra en desperat mand
Alt dette er sabelraslen fra en russisk leder, der er mere og mere på spanden.
Putin ved godt, at USA ikke har planer om at starte en atomkrig Han har heller ikke selv planer om at starte en atomkrig. Men han vil bruge truslen om atomkrig til at gøre Ukraine og især dets allierede så bange, at de er parate til at give Putin nogle af de politiske indrømmelser, som han går efter.
Den russiske præsident forsøger ihærdigt at spille stærk mand. Men han kan ikke skjule, at Rusland er hårdt presset på den reelt eksisterende slagmark.
Ukrainerne har fortsat deres militære offensiv med øget støtte fra USA og resten af Vesten. Og det er mere end tvivlsomt, om Putins falske folkeafstemninger og atomtrusler vil være i stand til at stoppe den.
Putin risikerer ydmygelse og fald
Naturligvis kan man ikke med nogen sikkerhed forudse, hvordan krigens videre forløb vil blive.
Men intet tyder på, at Putin kommer igennem med de erobringsplaner, som fik ham til at starte krigen.
Tværtimod risikerer han et udfald på krigen, som vil være ydmygende for ham – og som måske endda kan true ham med et fald fra magten. Allerede nu har enkelte af hans egne støtter på lokalt niveau krævet hans afgang.
Hvis Putin fortsætter krigen mod Ukraine, kan det ende med at fælde ham. Men hvis han giver større indrømmelser til Ukraine for at stoppe krigen, kan det også ende med at fælde ham.
Magthaveren i Kreml er trængt op i en krog. Den situation kan være farlig.
Så meget desto vigtigere er det, at Vesten viser en styrke og fasthed, der signalerer, at man ikke bøjer sig for trusler og eventyrpolitik.