Den Korte Avis kunne tidligere onsdag berette om, at der begynder at komme bevægelse i spørgsmålet om Ukraines fremtid.
Konkret har der været et videomøde mellem på den ene side den kinesiske leder Xi Jinping og på den anden side den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske forbundskansler Olaf Scholz.
Parterne var enige om, at tiden var inde til at forsøge at skabe en våbenhvile i Ukraine. Dette tema har givetvis også været på bordet under de drøftelser, der har været ført mellem de stridende parter med den tyrkiske regering som vært.
Efterfølgende er der kommet signaler fra de direkte involverede parter – Rusland og Ukraine – der ligeledes kunne tyde på, at der er ved at være bevægelse i situationen.
Disse signaler er opfanget af børserne, hvor kurserne nu stiger.
Forsøgene på at bevæge sig ud af den hidtidige konfrontation mellem parterne kan sagtens ende i en ny hårdknude. Men foreløbig er status altså, at der begynder at ske noget. Om det så rækker til at åbne en fremtid for ukrainerne, som de kan leve med, får vise sig.
Zelensky synes parat til at opgive krav om snarligt NATO-medlemskab
Ifølge foreløbige meldinger, blandt andet i den tyske avis BILD, synes præsident Zelensky nu at være parat til her og nu at opgive det ukrainske krav om snarligt NATO-medlemskab.
Zelensky siger, at han ikke vil være præsident for et land, der skal tigge om et sådant NATO-medlemskab. Disse formuleringer kunne tyde på, at han nu må erkende, at Ukraine ikke bliver medlem i en overskuelig fremtid.
Den ukrainske præsident har tilsyneladende konkluderet, at det er vigtigere for Ukraine at få konkrete sikkerhedsgarantier her og nu end at få en usikker udsigt til et NATO-medlemskab engang ud i fremtiden.
Selv i bedste fald kan der gå ganske mange år, før et medlemskab kommer på tale.
Zelensky er formentlig også indstillet på, at Ukraine bliver nødt til at anerkende annekteringen af Krim og selvstændighed for ”folkerepublikkerne” Donetsk og Lugansk.
Et møde mellem krigens parter torsdag i den tyrkiske by Antalya kan give en fornemmelse af, om der er basis for at nå et forhandlingsresultat. At parterne tillægger dette møde betydning, fremgår af, at de begge stiller med deres udenrigsminister: Sergej Lawrow for Rusland og Dmytro Kuleba for Ukraine.
Det bliver således et møde, der placerer sig på det højeste niveau siden krigens begyndelse.
De ukrainske hovedkrav
Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba opregner før mødet de ukrainske hovedmål for forhandlingerne, og her indgår NATO-medlemskabet ikke. I det hele taget søger han at tale forventningerne til mødet ned.
På Facebook skriver den ukrainske udenrigsminister:
”Vores interesse er indstilling af skyderierne, befrielsen af vores områder og som tredje punkt den ubetingede løsning på alle humanitære problemer og på de katastrofer, der blev skabt af den russiske hær.”
Der er stadig rige muligheder for, at forhandlingerne går i hårdknude. Men for første gang bliver der reelt forhandlet. Og det kvitterer børserne altså for med stigende kurser.
Men som en børsanalytiker konkluderer: Foreløbig er tilliden til, at der er tale om varige forbedringer, stadig meget ringe i lyset af den brutale krig fra russisk side.
Skubber krav om NATO-medlemskab i baggrunden
Ukraine synes altså indstillet på at opgive tanken om, at medlemskab af NATO er et ubetinget krav ved de aktuelle forhandlinger.
Præsident Zelensky forsøger at gøre en dyd af nødvendigheden ved at sige, at han ikke vil være præsident for et land, der skal ”tigge på sine knæ” for at blive optaget som medlem i NATO. Han siger videre, at NATO ”er bange for alt, som er kontroversielt, og for en konfrontation med Rusland”.
Men det korte af det lange er, at Ukraine nok foreløbig lader det ubetingede krav om NATO-medlemskab falde, selv om det er formuleret som et mål i den ukrainske forfatning.
I stedet vil Ukraine altså lægge vægten i forhandlingerne på konkrete sikkerhedsgarantier. Sådanne garantier vil de naturligvis også gå efter at få fra NATO.
Det virker realistisk at fokusere på sådanne garantier. For kendsgerningen er, at der under alle omstændigheder kan gå ganske mange år, før Ukraine kan træde ind i NATO.
Rusland kræver ”demilitarisering”
Der er lagt op til, at Ukraine skal have status som et neutralt eller ”alliancefrit” land. En sådan status kender man fra blandt andet Sverige og Finland, der ikke er medlemmer af NATO. Det forhindrer dog ikke disse lande i at have et nært samarbejde med NATO.
For Ukraine vil det være afgørende at sikre sig en så vidt mulig reel garanti for NATO-opbakning, hvis landets grænser krænkes af Rusland, selv om man ikke har et formelt krav på militær støtte.
Men under alle omstændigheder er det selvfølgelig et slag mod landets frihed, at russerne insisterer på, at Ukraine skal være et neutralt eller alliancefrit land.
Rusland stiller faktisk også krav om, at Ukraine skal ”demilitariseres”. Men man må gå ud fra, at det pure bliver afvist af ukrainerne. De har ikke kæmpet hårdt og modigt for deres frihed med våben i hånd – for så bagefter at acceptere en ”demilitarisering”, der giver Rusland frit spil.
Zelensky søger mod en aftale
Til gengæld tyder de foreløbige oplysninger på, at Rusland vil anerkende Ukraine som stat – og dermed forlade tanken om, at Ukraine skal slettes fra landkortet.
Ved forhandlingerne vil det ganske givet været et russisk krav, at Ukraine skal acceptere annekteringen af Krim, ligesom man skal acceptere at de oprørske ”folkerepublikker” Donetsk og Lugansk får deres selvstændighed.
De foreløbige signaler fra Zelensky tyder på, at han vil søge mod en aftale, hvis der udstedes garanti for Ukraines fortsatte eksistens som selvstændig stat – med ret til at forsvare sig militært.
Zelensky selv og ukrainerne som folk har kæmpet kolossalt dygtigt og heroisk for deres frihed. Vesten har en ufravigelig forpligtelse til at sikre Ukraines fortsatte eksistens som selvstændigt land over for tyrannen Putin.
Ukraine skal have fred og frihed. Det er en historisk opgave for Vesten at sikre, at det sker. Og så man håbe på, at Putin og hans slæng af oligarker får sig en lektion, de ikke glemmer.