En oberst med tætte forbindelser Vladimir Putins krigsindsats i Ukraine, er fundet skudt og dræbt på sit kontor.
Der er tale om den 44-årige oberst Vadim Boyko, 44, der blandt andet var dybt involveret i Putins mobiliseringskampagne, der skulle skaffe nye tropper erstatning for de store russiske tab i Ukraine.
Oberst Boyko blev fundet og dræbt af fem skud i brystet omgivet af fem patronhylstre og fire Makarov-pistoler, skriver den britiske avis The Sun.
Ifølge The Sun meldte myndighederne i første omgang ud, at der var tale om et selvmord, men den forklaring er der af gode grunde senere sat spørgsmålstegn ved.
I så fald skulle obersten have skudt sig selv i brystet fem gange med fire forskellige pistoler.
Var en af Putins fremtrædende officerer
Oberst Boyko var en af Putins fremtrædende officerer, og var blandt andet stedfortrædende leder af den prestigefyldte Makarov Pacific Higher Naval School i Vladivostok.
Ifølge den officielle version var han gået ind på sit kontor, da han mødte på arbejde, og kort efter blev der hørt fem skud.
Også en oberstløjtnant begik tvivlsomt selvmord
I sidste måned blev liget af oberstløjtnant Roman Malyk, 49, fundet på et hegn i den samme Primorsky-region.
Han var ansvarlig for hvervningen til Putins kaotiske mobiliseringskampagne i sit distrikt.
Oprindeligt meldte myndighederne ud, at det var selvmord, skriver The Sun, men senere blev der åbnet en mordundersøgelse.
Fem dage senere hævdede efterforskerne, at selvmord var den sandsynlige dødsårsag.
Men det er der ingen, der tror på
Men Federal Press Telegram-kanal rapporterede, at Malyks slægtninge og venner bestrider dødsårsagen og insisterer på, at han var “afbalanceret og selvsikker”.
Den gifte far til to var en veteran fra Ruslands krig i Tjetjenien, og venner og familie benægter på det kraftigste, at han skulle have dræbt sig selv.
Roman Malyk var ansvarlig for hvervning i distriktet Partizan og de omkringliggende områder i Primorsky-regionen, som Boyko havde det overordnede ansvar for.
Russerne i området er rasende over indkaldelserne til militæret, og omkring 100 militære hvervningskontorer er blevet angrebet af befolkningen med molotovcocktails, skriver The Sun.
Russere flygter i hobetal fra mobiliseringen
Siden Vladimir Putin annoncerede mobiliseringen den 21. september, er omkring 700.000 russere flygtet ud af landet, skriver Reuters med henvisning til det amerikanske erhvervsmagasin Forbes i Rusland.
Putins-talsmand, Dmitrij Peskov, afviser antallet. Han siger, at han ikke har de præcise tal, men at “de er langtfra, hvad der hævdes i Forbes.”
De fleste flygter til Kasakhstan, hvis landegrænse til Rusland er den næst længste i verden.
Kasakhstans indenrigsminister har tidligere oplyst, at mere end 200.000 russere er ankommet til landet siden 21. september, hvor Putin som nævnt annoncerede mobiliseringen.
Men Putin har hårdt bruge for reserverne
Over 90.000 russiske soldater er døde, forsvundne eller har fået så alvorlige skader, at de ikke er i stand til at vende tilbage til tjeneste, rapporterede det uafhængige russiske medieprojekt ”ioktober” med henvisning til kilder tæt på Kreml.
Tallet falder nogenlunde i tråd med vurderinger, som Pentagon og andre vestlige regeringer tidligere har offentliggjorde i slutningen af august.
Her lød det, at omkring 70.000-80.000 russiske soldater var blevet dræbt eller alvorligt såret, siden den russiske invasion af Ukraine begyndte den 24. februar.
Den britiske forsvarsminister Ben Wallace udtalte i september, at af de over 80.000 tab, den russiske hær har lidt, er cirka 25.000 soldater formentlig blevet dræbt.
Men ifølge Kreml, som kun har offentliggjort russiske tab to gange under invasionen, er 5.397 russiske soldater døde i Ukraine.
Det er en stigning fra 1.351 fra den første opdatering den 25. marts, har forsvarsminister Sergei Shoigu tidligere oplyst.
Kilder til denne artikel:
https://www.thesun.co.uk/news/20443292/putin-colonel-mystery-assassination-russia/