Muslimske kvinder er svære at få i arbejde. Islams regler spænder ofte ben for at det sker.
De udgør kun to procent af befolkningen. Men deres andel af langtidsledige på kontanthjælp er helt oppe på tyve procent.
Og det er vel at mærke tyve procent af samtlige mænd og kvinder, der har været mere end ti år på kontanthjælp i Danmark. Det fremgår det af tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Der er tale om kvinder fra Nordafrika, Somalia, Mellemøsten samt Afghanistan og Pakistan.
Altså fra de såkaldte MENAPT-lande, der inklusive Tyrkiet omfatter en gruppe på 24 muslimske lande.
Muslimske kvinder, der er født og opvokset i Danmark
Der kan være flere grunde til, at disse kvinder holder sig langt væk fra arbejdsmarkedet og dermed det danske samfund.
Religion er en af dem, viser en såkaldt medborgerskabsundersøgelse, som Udlændinge- og Integrationsministeriet gennemførte i 2021 og nu har offentliggjort.
Undersøgelsen omfatter kvinder i alderen 18 – 65 år. I undersøgelsen har ministeriet delt disse kvinder op i to grupper: Dem, der er født og opvokset i Danmark, og dem, der er kommet til Danmark senere end 12-års alderen.
Kræver kontanthjælp af religiøse grunde
Undersøgelsen viser, at de muslimske kvinder er meget svære at få ud på arbejdsmarkedet, også selv om de er født og vokset op i Danmark.
Og undersøgelsen viser, at det i høj grad skyldes deres muslimske tro:
Cirka fire ud af ti kvinder med oprindelse i de 24 muslimske MENAPT-lande, der er født og opvokset i Danmark, mener, at arbejdsløse skal kunne afvise et jobtilbud ud fra egen religiøs overbevisning, uden det har konsekvenser for dem.
Det samme gælder i øvrigt for cirka tre ud af ti kvinder med oprindelse i øvrige ikke-vestlige lande.
Vil have bøn på arbejdspladsen og halal-mad i kantinen
Og hvis det så endelig skulle lykkes for myndighederne at få muslimske kvinde fra et MENAPT-land ud på arbejdsmarkedet, er sagen endnu ikke afgjort.
Her bliver der stillet nye krav om religiøse særhensyn.
Således mener cirka seks ud af 10 kvinder med oprindelse i de muslimske MENAPT-lande, der er født og opvokset i Danmark, at offentligt ansatte skal have lov til at bede i arbejdstiden.
Det er dobbelt så mange som for den samme gruppe af kvinder med oprindelse i de øvrige ikke-vestlige lande.
Dertil kommer problemet med, at de sarte muslimske maver ikke kan tåle dansk mad.
Her mener cirka otte ud af ti kvinder med oprindelse i de muslimske MENAPT-lande, der er født og opvokset i Danmark, at offentlige institutioner skal acceptere forskellige religiøse spiseregler i madordninger.
Det samme gælder for cirka seks ud af ti kvinder, der er kommet til Danmark senere end 12-års alderen.
Mændene går i moskéen, medens kvinderne beder derhjemme
I undersøgelsen har Udlændinge- og Integrationsministeriet også beskæftiget sig med de religiøse vaner.
Ministeriet oplyser således, at eksempelvis 25 procent af mænd med oprindelse i de 24- muslimske MENAPT-lande og født eller opvokset i Danmark deltager i religiøse ceremonier mindst én gang om måneden.
For kvinder i samme gruppe drejer det sig om blot syv procent, og det forklares i undersøgelsen, der her pludselig kaldes et notat, på denne måde:
”Eksempelvis får kvinderne ifølge Islam mere velsignelse af at udfører bønnen privat i hjemmet end ved deltagelse i fællesbøn. Der er ikke kontrolleret for denne faktor i det indeværende notat.”
Til gengæld beder kvinderne så mere end mændene.
For kvinderne vedkommende drejer det sig om 40 procent, der beder mindst én gang om ugen, medens det tilsvarende tal for mændene er 31 procent.
Og det er da meget rart at vide.
Undersøgelsen er gennemført via en kombination af internet og telefon med 4.693 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 44, oplyser Udlændinge og Integrationsministeriet.
Kilder til denne artikel:
https://www.bm.dk/media/17467/faktaark.pdf
