Muslimsk terrorist blev dømt til udvisning – nu scorer han kassen: Får 30.000 kroner i erstatning, fordi han blev kontrolleret for tit i fængslet

Arkiv/modelfoto

Hvis fængselsbetjente er for nidkære og forsøger at passe deres arbejde godt og grundigt efter instrukser fra Kriminalforsorgen, går det helt galt.

 

Det har Kriminalforsorgen måttet sande.

 

I går blev en terrordømt og udvist tilhænger af Islamisk Stat i Højesteret tilkendt en erstatning på 30.000 kroner, fordi han under varetægtsfængslingen var blevet kontrolleret og personundersøgt for tit.

 

Daglig kontrol af celle og person

Den dømte var i juni 2016 blevet varetægtsfængslet med en sigtelse for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om hvervning og træning til terror samt tilknytning til Islamisk Stat.

 

Således var han i sensommeren 2013 rejst til Syrien, hvor han havde ladet sig hverve af Islamisk Stat.

 

Som følge af sigtelsen og på grund af stor risiko for ulovlig kommunikation var han under den elleve måneders lange varetægtsfængsling blevet underkastet en forholdsordre om såkaldt særlig skærpet opmærksomhed.

 

I forbindelse med hans anbringelse i varetægt havde Kriminalforsorgen udarbejdet en forholdsordre og placeret ham i Risikogruppe 2, som er den næsthøjeste ud af fire.

 

Den lød således:

 

”Forholdsordre vedrørende klienten Sagsøger CPR nr. (Født 1991):

På grund af stor risiko for ulovlig kommunikation og at klienten er ind-sat jf. § 114, er det besluttet, at ovennævnte klient skal underkastes for-holdsordre om særlig skærpet opmærksomhed.

Beslutningen er truffet af Koncern SIK og Områdekontoret Midt- og Nordjylland, sikkerhed.

Klienten skal dagligt personundersøges, celleundersøges og detekteres med COMSTOP. (

Dokumentationen sker i personjournalen l klientsystemet under hoved-stikordet: Særlig skærpet opmærksomhed.

Kopi af personjournalen med dokumentation for undersøgelserne, indsendes ved mail til Områdekontoret hver fredag inden kl. 10.

Forholdsordren træder i kraft fra og med d.d. og gælder ind til videre i 3 måneder.”

 

I strid med hans menneskerettigheder, mente Højesteret

På grund af sigtelsens karakter og det faktum, at den pågældende var blevet idømt tre års fængsel og udvisning for bestandig, satte Højesteret ikke spørgsmålstegn ved placeringen i Risikogruppe 2, men kritiserede selve håndteringen.

 

Af Højesterets afgørelse fremgår det således, at:

 

”… personundersøgelserne i en række tilfælde havde været i strid med straffuldbyrdelsesloven, fordi de ikke opfyldte lovens krav om nødvendighed og forholdsmæssighed, og at de retsstridige personundersøgelser havde indebåret nedværdigende behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om forbud mod umenneskelig eller nedværdigende behandling.”

 

Højesteret henviser blandt andet til, at den senere terrordømte dagligt blev afklædt, og ”enten skulle dreje sig rundt eller stå på ét ben, eller også blev han bedt om eksempelvis at sætte sig på hug og eventuelt hoste eller at bøje sig forover og sprede ballerne.”

 

Desuden fandt Højesteret, ”at også celleundersøgelserne i en række tilfælde havde været i strid med straffuldbyrdelsesloven, og at de retsstridige celleundersøgelser havde indebåret en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om ret til respekt for privatliv.”

 

Medhold i alle tre retsinstanser – sagen er den første af sin art

Den terrordømte havde både ved Retten i Horsens og i Vestre Landsret fået medhold i, at behandlingen af ham under varetægtsfængslingen havde været i strid med Den Europæiske Menneskeretskonvention.

 

En afgørelse som Højesteret altså tilsluttede sig.

 

I byretten blev han tilkendt en erstatning på 25.000 kroner. Den hævede Landsretten til 30.000 kroner, hvilket som nævnt blev stadfæstet af Højesteret.

 

I byretten havde den terrordømte krævet en erstatning på 80.000 kroner.

 

Sagen landede i Højesteret, da den er den første af sin art, og Højesterets afgørelse vil således fremover danne præcedens i lignende sager.

 

Og dem vil der efter afgørelsen garanteret komme en hel del flere af fremover, hver gang en indsat føler eller mener, at hans menneskerettigheder er blevet krænket.

Kilder til denne artikel:

https://domstol.dk/hoejesteret/aktuelt/2022/6/ordning-med-daglig-celle-og-personundersoegelse-var-retsstridig/

https://domsdatabasen.dk/#sag/1542/1859#sag/1594/1923

https://domsdatabasen.dk/#sag/1542/1859#sag/1594/1923

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…