Kan man forvente at blive hørt og respekteret som værende et fornuftigt menneske, når man fortsætter med at være muslim, uagtet at man har levet længe i et frit, demokratisk samfund, men stadig fastholder troen på en såkaldt religion, hvis frihedsundertrykkende levemanual holder mennesker nede i slaveri?
Spørgsmålet er igen kommet på bane, efter at Özlem Cekic, der gør sig tanker om mangt og meget, og jævnligt udbreder sine synspunkter i tale og skrift, igen er på banen. Det er helt lovligt, og de politisk korrekte redaktioner er mere end villige til at viderebringe profilerede ’darlings’ og deres synspunkter. Og nu er det så igen Özlem Cekic’s tur, hvis udtalelser ofte har et latent missionerende sigte, udfra stor forurettelse over, at det muslimske mindretal påstås at være ofre for fordomme og racisme. Et møde i 2017 for 180 Politibetjente i Nordsjælland, er nu antaget i et nyt opkog af Politiken og Altinget.
Al erfaring viser, at det kan være vanskeligt at glemme, at man på et tidspunkt har været medlem af Danmarks lovgivende forsamling. Og Özlem Cekic, der i sin tid var valgt og repræsentere Socialistisk Folkeparti på Tinge, er ingen undtagelse. For svært må det være at skulle acceptere, at man som person helt kan gå i Glemmebogen, hvis ikke kendisrollen holdes i kog. Men så kan missionæren jo vågne op til dåd, og melde sig på banen som offentlig talsperson i flere forskellige små foreninger.
Et af Özlem Cekic’s seneste påfund var hendes kaffedrikkervenskab med den fhv. jødiske overrabbiner Bent Melchior. Venskabet blev omtalt i den brede offentlighed, som ikke aner, hvad lovreligioner er for noget. Men forskellen på de deres tro, som ikke omtaltes med et eneste ord i pressen, er, at mens jødisk tro og livsførelse har tilpasset sig moderne tiders intellektuelle tankegang, så har den muslimsk tro og levevis ikke ændret sig siden 700-tallet, og agter heller ikke at gøre det overhovedet. Og det er det, der chokerer. Især da politikerne er ligeglade med muslimsk sjettekolonnevirksomhed og herrementalitet.
Blikfanget i den nu 5 år gamle episode er en klage over, at en politibetjent, der hørte hendes foredrag, havde udtalt, at hun lød fornuftig, lige indtil hun fik sagt, at hun var muslim. Dette mente hun var en skandaløs fordomsfuldhed. Især da ingen modsagde ham eller forsvarede hende, men kom med flere spørgsmål om, hvad hun syntes om bederum, Islamisk Stat, og andet relevant. Det mente hun var bevis for, at hele Politietaten diskriminerede, når de på forhånd dømte muslimer ude af det gode selskab.
Institut for menneskerettigheder mener, ikke overraskende, at politiet diskriminerer etniske minoriteter, (læs muslimer), når tal viser, at folk fra ikke-vestlige lande, oftere bliver anholdt og sigtet, end etniske danskere. De mener, at et forbud imod diskrimination skal skrives ind i politiloven, selvom samtlige statistikker klart viser, hvem der begår mest kriminalitet. Så selvfølgelig handler politiet professionelt. Men også denne fejltagelse synes Özlem Cekic altså at læne sig op ad.
Nu deltog jeg af gode grunde ikke i mødet. Men havde jeg været med, ville jeg have stillet mindst 15 relevante spørgsmål til, hvordan hun, der praler af at være muslim, ikke modsiger et eneste af de totalt verdensfjerne synspunkter og krav, som islam stiller til alle deres dyrkere. Islams grundsandheder er ikke til diskussion, og selv moderne korandyrkere tror fortsat på, at der kun er en Gud, Allah, og at Muhamed er hans (eneste) profet. At Özlem Cekic mener, at det er gjort med at hugge en hæl og klippe en tå, er ikke nok til at godkende en dødsdriftskultur, der skaber ufrihed, had, tvangsægteskaber, vold og tvangsundertrykkelse af kvinder og æresdrab. For blot at nævne noget af det værste.
Spørgsmålet er, om hendes fornyede forsøg på at missionere ved at rakke ned på andre, er til skade både for hende selv, og for hendes religion. For i sidste ende handler det ikke om overflade, men om, hvad den inderste kerne i religionen handler om.
