Mange politikere har gennem årene støttet masseindvandring til Danmark.
De mente, at indvandrernes grundværdier efterhånden ville blive som danskerne – også dem fra ikke-vestlige og muslimske lande. De ville blive integrerede i det danske samfund.
Men det er reelt gået stik modsat.
Støtte til muslimske særkrav
Mange af de muslimer, der bor i Danmark, ønsker et samfund indrettet efter islams regler. (indvandrere og efterkommere fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet, MENAPT-landene)
Og det er især unge muslimer, der støtte muslimske særkrav. Det er unge, der er født i Danmark eller unge, der er kommet til Danmark som børn.
Der er også en overvægt af muslimske kvinder, der støtte muslimske særregler. Også selv om det er regler, der undertrykker og begrænser kvindernes frihed.
Det fremgår af den årlige medborgerskabsundersøgelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der indeholder en række delundersøgelser.
I undersøgelsen bliver cirka 4700 personer spurgt om deres holdning til forskellige spørgsmål. De drejer sig om, hvorvidt samfundet skal indrettes i overensstemmelse med islams love og regler.
Der bliver spurgt om holdningen til:
Kønsopdelt svømmeundervisning.
Halalmad i institutioner og på arbejdspladser.
Bederum på arbejdspladser.
Arbejdsløses ret til at afvise jobs, der strider mod deres religiøse overbevisning.
Kvinders ret til at have sex før ægteskabet.
Svarene afspejler, at muslimer generelt betragtet ikke bliver mere integrerede selv om de er født og opvokset i Danmark.
Og svarene viser, at unge muslimer, der er født i Danmark, gennemgående er mere fundamentalistiske end de ældre. Og kvinderne er ofte de mest fundamentalistiske i deres holdning til islams indflydelse på det danske samfund. (se uddybning i bunden af artiklen)
Det er sprængstof under forestillingen om muslimers integration.
Den burde få alle politikere og medier op af stolene.
Men stort set intet er sket.
Politikere lukker øjnene for islam betydning
De fleste politikere og medier vil ikke se i øjnene, hvad islam er for et fænomen, og hvilke konsekvenser islam har for det danske samfund.
Groft sagt er islam en lovreligion. Islams love og regler er givet af Allah, og dem kan mennesker ikke ændre på.
Det betyder, at muslimer, der følger islams bogstav, mener, at samfund grundlæggende skal være religiøst styrede samfund. Det står i direkte modstrid med demokratiet.
Man kan altså grundlæggende betragtet ikke være rettroende muslim og demokrat i vestlig forstand på én og samme tid.
Og generelt betragtet kan man heller ikke være muslim og går ind for kvinders ligestilling i vestlig forstand.
Ifølge islam er kvinder mænds ejendom (sure 4:34). Rettroende muslimske kvinder må ikke have nær kontakt til mænd uden for den nærmeste familie.
Det kan man se i den mest ekstreme udgave i Afghanistan, hvor kvinder nu ikke må rejse længere end 72 kilometer uden at have en mandlig ledsager. I Iran for eksempel skal manden give sin tilladelse, hvis en kvinde skal opereres.
Men i Danmark er der ifølge undersøgelsen altså også mange muslimer, der går ind for kvindeundertrykkende regler, der har sin rod i islam.
De mener, at kvinder ikke må svømme sammen med mænd, og at kvinder ikke må have sex inden de bliver gift.
Når en del muslimer ønsker, at arbejdsløse kan sige nej til et job af religiøse årsager, uden at det får konsekvenser, handler det givetvis også om kvinder. Det skal sikre, at muslimske kvinder ikke arbejder sammen med mænd.
Men kravet kan også handle om muslimer, der ikke vil være for eksempel kassemedarbejdere, slagtere eller andet, hvor de kan været nødt til at røre ved alkohol og ikke halalslagtet kød.
Der er gennem årene gennemført flere andre undersøgelser, der også viser at mange – især unge – muslimer mener, at samfundet skal styres af islams regler og lov. Det er undersøgelser fra Danmark, Storbritannien og Tyskland.
Desuden har der været omfattende afsløringer af fundamentalistiske moskeer i TV2’s udsendelser “Moskeer bag sløret”. Der er også lignende afsløringer fra Storbritannien og Tyskland.
Men lige lidt har det hjulpet på en del politikeres forståelse.
Alle disse alarmerende undersøgelser og afsløringer har stort set lidt en stille død. De er gennemgående blevet overset af de fleste politikere.
De fleste politikere bliver ved med at tale om integration, og de ser bort fra det helt afgørende forhold, at islam er en lovreligion.
Det seneste eksempel er Mette Frederiksen, der mener, at ikke-vestlige arbejdsløse kvinder skal i 37-timers nyttejobs.
Mens politikere snakkere og snakker vokser islams magt i det danske samfund.
Fra undersøgelsen:
6 ud af 10 kvinder med oprindelse i MENAPT (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet), der er født og opvokset i Danmark, mener, at offentligt ansatte skal have lov til at bede i arbejdstiden. Det er dobbelt så mange som for den samme gruppe af kvinder med oprindelse i de øvrige ikke vestlige lande og tre gange så mange som kvinder med dansk oprindelse.
8 ud af 10 kvinder med oprindelse i MENAPT, der er født og opvokset i Danmark, mener, at offentlige institutioner skal acceptere forskellige religiøse spiseregler i madordninger. Det samme gælder for ca. 6 ud af 10 kvinder, der er kommet til Danmark, senere end 12 års-alderen
Undersøgelsen viser dog samtidig, at muslimer, der er opvokset i Danmark, i mindre religiøst praktiserende end muslimer, der er kommet senere. 54 procent af de kvinder, der kom til Danmark efter 12-årsalderen, siger således, at de praktiserer deres religion i det daglige. Blandt kvinder født eller opvokset i Danmark er tallet 40 procent.
Ikke overraskende deltager muslimske mænd oftere i religiøse ceremonier. Til gengæld er kvinderne mere religiøse i dagligdagen, skal man tro undersøgelsen:
25 procent af muslimske mænd, der er opvokset i Danmark, siger således, at de deltager i religiøse ceremonier mindst én gang om måneden. Det gør 7 procent af kvinderne i samme gruppe. For samme gruppe gælder, at 31 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne beder mindst én gang om ugen (sammenfatning fra ditoverblik.dk)