Efter tre års kamp har regeringen nu opgivet ideen om tvangsoversættelser af prædikener, der i Danmark blev afholdt på andre sprog. Forslaget er gledet ud af regeringens lovforslagskatalog.
Tvangsoversættelser
Forslaget om, at prædikener, der i Danmark afholdtes på forskellige religiøse samlingssteder, kredse, kirker og moskeer på andre sprog end dansk, skulle oversættes og offentliggøres på dansk, er endelig opgivet. Hvad mange valgte at kalde ’tvangsoversættelser’ af prædikener, var oprindelig blevet til efter Tv-udsendelsen ”Bag sløret”, som viste, at ulovlige påbud, demokratifjendskab, kvindeundertrykkelse, jødehad etc., var medvirkende til forslaget. Det er endnu en sejr for islamiseringen af vort land, og et trist nederlag for enhver, der kender islams dulgte friheds- og menneskefjendske missionsvirksomhed.
Misforstået hjælp
Desværre slog en række ’fremtrædende’ teologer, bisper og andre venlige folk, i pressen til lyd for, at et sådant lovforslag var imod menneskerettighederne, og argumenterede med, at det for udenlandske kristne i sømandskirker mv., ville betyde unødvendige ekstraudgifter at skulle lave oversættelser. Ikke et ord om, at der i samtlige moskeer, læres, tros og pålægges muslimer krav, tvang og forbud, der ikke tåler at ’se dagens lys’ i en dansk kontekst. Og dette alene af den grund, at koranens ord citeres, og som alle muslimer til alle tider skal efterleve iht. pålydende og i deres guddommelige uforanderlighed.
Manglende flertal
Nu er forslaget åbenbart gledet ud af regeringens og kirkeministerens lovforslagskatalog. Man kunne ikke finde et politisk flertal herfor. Flere af os havde ellers håbet, at der endelig kunne afsløres lidt af den latente islamiserings arnesteder, og deres værste halvskjulte løgne. Men det sker så ikke. De fleste af vore lovgivere ser ikke nogen rimelighed i forslaget, men mener åbenbart fortsat, at man skal holde hånden over islams latente og lyssky misbrug af vor frihed. Og således kan vort gamle, traditionelle og tillidsbaserede demokrati fortsat udnyttes af den totalitære ideologi islam, der fortsat får lov at øve lyssky indflydelse som en væsentlig faktor, derpå skift gemmer sig under demokrati og religionsfrihed.
Rød og blå modstand
Regeringen har i kirkeudvalget oplyst, at de ville have en lov, der gjaldt alle trossamfund, og de blå partier bakkede op. Den oprindelige tanke var ellers, at loven især skulle ramme ekstreme muslimer, men da man ikke må diskriminere mellem trossamfundene, ville det også ramme for eksempel katolske messer, frikirker for udlændinge og andre mindretalsmenigheder. Og det fik modstandere i både ind- og udland til at kalde idéen for kontrol og mistillid, anti-liberalisme og bekymrende for religionsfriheden.
Regeringens oprindelige gode forslag, skydes altså nu ned af både blå blok og den røde blok selv.