Ministerrokaden betyder, at den stramme udlændinge- og retspolitik fortsætter – men et opgør med islam og konventionerne venter

Mette Frederiksen presenterer Mattias Tesfaye som ny justitsminister, Kaare Dybvad som ny udlændligeminister og Christian Rabjerg Madsen som ny indenrigs- og boligminister (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

I dag forlod Nick Hækkerup posten som justitsminister. Han gik ud af politik for at blive direktør i Bryggeriforeningen.

 

Det er et tab for regeringen.

 

På vej ud blev Hækkerup fulgt af lovord fra alle partier. Skarp, direkte, sjov, vidende, én, der ved, hvad han vil, sagde Enhedslistens Maj Villadsen.

 

Søren Pape virkede oprigtigt ked af det. Britt Bager også fra De Konservative roste Hækkerups politik for at hælde i borgerlig retning.

 

Men det afgørende er, om den rokade, der følger efter Hækkerups afgang, får betydning for regeringens politik.

 

Den stramme rets- og udlændingepolitik fortsætter

Mette Frederiksen dannede regering i 2019, og har fra begyndelsen lagt op til en stram retspolitik og udlændingepolitik.

 

Mattias Tesfaye har da også som udlændingeminister ført en stram udlændingepolitik sammenlignet med kursen under Mette Frederiksens forgænger som statsminister, Helle Thorning Schmidt.

 

Tesfaye har netop fået vedtaget en særlov for flygtninge fra Ukraine. på trods af beskydninger fra venstrefløjen og ikke-vestlige migranter om særbehandling og racisme.

 

Desuden har Tesfaye gennemført en vis grænsekontrol.

 

Og han har arbejdet for, at asylansøgere fremover skal sendes til en asyllejr i Rwanda, hvor de skal have deres sag behandlet.

 

Storbritannien har netop indgået en aftale med Rwanda, som ser ud til at dæmpe tilstrømningen af asylansøgere.

 

Nu er Kaare Dybvad ny udlændingeminister, og det er dermed ham, der skal afslutte aftalen med Rwanda.

 

Der er ingen tvivl om, at han vil holde den samme linje som Tesfaye.

 

Kaare Dybvad har markeret sig som en værdikriger, og han vil efter alt at dømme videreføre den socialdemokratiske stramning af udlændingepolitikken.

 

På samme måde må man regne med, at Tesfaye vil videreføre den socialdemokratiske stramning af retspolitikken, som Hækkerup stod for.

 

Men der er fortsat nogle afgørende barrierer for en effektiv socialdemokratisk værdipolitik.

 

Det handler op viljen til at tage en kamp med konventionerne. Og det handler om, at erkende islams væsen, samt at fundamentalistisk islam præger en stor del af muslimerne på afgørende vis.

 

De internationale konventioner

Socialdemokratiet siger, at antallet af migranter, der kommer til Danmark, betyder noget. Det betyder noget for omfanget og styrken af parallelsamfund.

 

Altså skal antallet af migranter i Danmark begrænses. Her kan lejren i Rwanda være et vigtigt skridt.

 

Men der er også brug for en effektiv grænsekontrol i Danmark og EU. Her har Danmark hørt til strammerne i Europa. Men der kan blive brug for vigtige stramninger i fremtiden.

 

Desuden er der brug for en effektiv hjemsendelsespolitik. Her har Tesfaye taget nogle skridt, hvad angår somalier og syrere. Men en større plan mangler.

 

Der er også brug for et opgør med Menneskerettighedsdomstolens indgriben i dansk selvbestemmelse.

 

Stramninger på disse områder kan bringe Danmark i konflikt med de internationale konventioner.

 

Men Mette Frederiksen har indtil videre afvist ethvert opgør med konventionerne.

 

Islam

Desuden er det en hæmsko for en stram udlændinge- og retspolitik, at Socialdemokratiet ikke har erkendt, at islam er forbundet med helt særlige og meget afgørende problemer.

 

Det er især indvandrere fra muslimske lande, der danner parallelsamfund og er svære at integrere.

 

En stor del af migranterne i Europa kommer fra klansamfund i ikke-vestlige, ofte muslimske lande.

 

Denne muslimske klankultur betyder, at de fleste ikke integrere sig i Danmark eller andre vestlige lande.

 

Islam er en lovreligion. Koranen er Allahs love for mennesker og samfund. Islam er sammen med klansamfundets kultur i direkte modstrid med Vestens sekulære samfund, som bygger på individets frihed, demokrati og kvinders ligestilling.

 

Ifølge islam står alle muslimer over ikke-muslimer. Og de muslimer, der åbent forlader islam, bliver ofte straffet hårdt for frafald.

 

Dette er ikke nogle få muslimers fejlfortolkning af islam og Koranen. Det er selve kernen i islam, og det sætter sit præg på mange muslimer.

 

Ifølge Københavns Kommunes senest offentliggjorte integrationsbarometer fra 2018 mener hver tredje eller i alt 31 procent af unge med ikke-vestlig baggrund i alderen 18 – 29 år, at religiøse regler skal stå over lovgivningen.

 

Der er tilmed tale om en kraftig stigning i forhold til en tilsvarende undersøgelse fra 2015, hvor det var næsten hver femte eller i alt 24 procent, der havde den holdning.

 

Synet på moskeer

Som hovedregel er det moskeerne, der sikre, at islam efterleves af muslimer. Det så man blandt andet et skræmmende eksempel på i TV2’s dokumentar for nogle år siden “Moskeer bag sløret”.

 

TV2’s dokumentar blev efter en del opstandelse glemt. Også i Socialdemokratiet.

 

Man ved reelt ikke, hvad Socialdemokratiet mener om islam.

 

Og man har sjældent hørt Tesfaye eller andre i regeringen udtale sig om islam.

 

De få gange Tesfaye har ytret sig om islam, har det ikke lovet for godt.

 

Tilsyneladende har han for eksempel den opfattelse, at moskeerne kan fungere som en slags spydspid i integrationen, når han siger:

 

”Jeg tror faktisk, at en af måderne, hvor vi kan få gjort islam til en partner for det danske folkestyre og ikke til en modstander er ved at få dem (moskéerne – red.) ind i det danske demokrati og at det ikke fungerer i kældre og carporte, men at man træder frem med åbent hjerte.” (Den Korte Avis)

 

Men det kan ikke lade sig gøre. Islam kan ikke blive en partner for det danske folkestyre. Islams grundlæggende mål er reelt at erstatte folkestyret med Allahs love i et Kalifat. Karnovs lovsamling skal erstattes med Koranen. Og Folketinget erstattes med et råd af muslimsk lærde, der udsteder fatwaer på grundlag af Koranen.

 

Jakob Lindgaard, forsker i Tyrkiet fra Dansk Institut For Internationale Studier, har givet denne karakteristik af Diyanet, der står for 27 moskeer i Danmark:

 

”Diyanet er i dag direkte underlagt Erdogan. Under ham er kursen ændret, og er siden 2011 blevet brugt til at genintroducere en mere konservativ forståelse af islam i den tyrkiske stat og det tyrkiske samfund.” (Information, 28.6.18)

 

Sammenhængskraft

Mette Frederiksen kunne have valgt andre navne til ministerrokaden.

 

De nye ministre, hun har valgt, er udtryk for, at hun vil gå til valg på en stram rets- og udlændingepolitik.

 

Anders Råbjerg Madsen taler om at et grundlæggende mål er at sikre samfundets sammenhængskraft.

 

Godt. Men sammenhængskraften vil smuldre, hvis der ikke bliver lagt en klar politik for, hvordan man bremser en samfundsudvikling, der øger islams magt.

 

De grundlæggende problemer, der truer sammenhængskraften, er fortsat uløste.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…