Emma Thompson er fremragende som midaldrende enke med uforløste længsler, der lever fantasierne ud med ung sexarbejder

**** 4 stjerner ud af 6  

 

Sophie Hyde er prisvindende filminstruktør og bor og arbejder i landet, der tilhører Kauruna-folket i South Australia. Hun er aktuel med HELD OG LYKKE, LEO GRANDE, der har Emma Thompson i den altdominerende hovedrolle. 

 

Som hovedrolleindehaver i og manuskriptforfatter bag Ang Lees gudbenådede filmatisering af Jane Austens ”Fornuft og følelse” vil Thompson for altid være placeret i min favoritskuffe, og hun spiller da også helt fremragende i ”Held og lykke, Leo Grande”. 

 

Handling

Nancy Stokes (Emma Thompson) er pensioneret skolelærer i 60’rne med linjefag i religion og har været enke i to år efter mere end 30 års ægteskab. Hendes afdøde mand, Robert, var alt andet end eksperimenterende i deres seksualliv, og Nancy har aldrig nogen sinde fået en orgasme. 

 

Sønnen og datteren opfylder få af hendes behov – faktisk er hun i tvivl om hun overhovedet skulle have haft børn! Så hun befinder sig nu et sted i sin tilværelse, hvor der er noget at indhente, før tiden rinder ud. 

 

De uforløste længsler og drømme omsættes i en aftale med en ung sexarbejder ved navn Leo Grande (Daryl McCormack).

 

Deres møde finder sted på et hotelværelse, hvor Nancy må drikke sig mod til overhovedet at åbne døren for ham. Hun kan ikke holde sig selv ud – gammel krage som hun ser sig selv som, og er det ikke nærmest perverst i hendes alder at ville ønske at dyrke sex med en ung, smuk, muskuløs og veltrænet mand? Som i øvrigt sikkert nok er et stakkels offer for en dårlig barndom – eller måske menneskehandel! – og det er dybt umoralsk at købe og udnytte et andet menneske. Omvendt er tiden altså kommet til at gøre sig fri af norm-seletøjet og kaste sig ud i et eventyr, uanset projektets omkostninger.  

 

Leo viser sig at være meget anderledes end forventet: Intelligent, belæst, kultiveret, velformuleret, humoristisk, indfølende, helt på det rene med kundens kvababbelser og dilemmaer. Han har flere års sexarbejde-erfaringer i rygsækken og får skridt for skridt løst op for Nancys hæmninger og reservationer.  

 

Mere skal ikke afsløres her… 

 

Ingen af de to hovedpersoner forekommer at være troværdige

Filmen er et kammerspil med et hotelværelse som ramme og kan genremæssigt placeres som en kombination af komedie og drama. 

 

”Held og lykke, Leo Grande” er værd at se alene på grund af Emma Thompsons mangefacetterede portræt af en smådesperat kvinde, der oplever, at livet er gået hende forbi, at hun har truffet forkerte valg. 

 

Et af mine forbehold går på, at ingen af de to hovedpersoner forekommer at være troværdige. Og det var alt andet end overraskende efterfølgende at konstatere, at såvel manuskriptforfatter som instruktør er hunkøn.   

 

Et andet forbehold er filmens budskab: Slip de seksuelle tøjler, slå gækken løs, og børn er en kanonkugle om foden, der forhindrer fx et spændende ørken-kryds. En livsindstilling og holdning, jeg i min høje alder ser som en af flere hovedårsager til, at den vestlige civilisation og kultur befinder sig i frit fald. Under mottoet: Hvis jeg har lyst, har jeg også lov. 

 

Med andre ord: Bag en sublim skuespillerpræstation gemmer sig et værdisystem, der ikke er helt så uskyldigt som fremstillet.  

Længde:  97 minutter 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…